Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2094651_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6547
Doknr.
144704
Dato
25-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 99 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 99:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen og materiale fra Hasse Jensen om lange
sagsbehandlingstider i Familieretshuset i forbindelse med skilsmissesager, jf. SOU
alm. del - bilag 18 (fortroligt bilag) og SOU alm. del - bilag 75?”
Svar:
I henvendelsen og materialet, som jeg er bedt om at kommentere, anføres det, at der
findes en metode, hvorved den ene af forældrene med falske anklager om vold kan
holde den anden forælder ude af barnets liv. Der henvises til, at lange sagsbehand-
lingstider i Familieretshuset er medvirkende hertil, og der oplyses om en metode, der
angiveligt kan løse konflikterne mellem forældrene.
Jeg mener, at det er helt uacceptabelt, hvis en forælder grundløst og bevidst prøver at
skubbe den anden forælder ud af barnets liv. Reglerne i forældreansvarsloven er byg-
get op omkring barnets bedste og omkring barnets ret til at have begge sine forældre i
dets liv. Hensynet til barnet og barnets sikkerhed og trivsel har et tungt og rigtigt af-
tryk i loven, og afgørelser efter loven skal altid træffes ud fra, hvad der er bedst for
barnet, ligesom barnet skal inddrages i sagen, så dets perspektiv kan blive belyst. Lov-
givningen skal i den forbindelse også sikre, at forældre ikke chikaneres ud af deres eget
barns liv.
Særligt vedrørende spørgsmålet om påstande om vold skal jeg bemærke, at screening
og visitation af sagerne i Familieretshuset netop skal sikre, at sager, hvor familien er
påvirket af problemstillinger vedrørende vold m.v., identificeres. Oplysninger i en
forældreansvarssag om vold vil som oftest føre til, at sagen visiteres til behandling som
Ӥ
7-sag”, dvs. en kompleks sag.
Fordi lovgivningen som nævnt også skal sikre, at forældre ikke chikaneres ud af deres
eget barns liv, skal Familieretshuset dog også være opmærksom på sager, hvor der kan
foreligge såkaldt samarbejdschikane og hurtigt gribe ind over for det. Det kan således
være en stor belastning for barnet, hvis den ene forælder konstant hindrer den anden
forælders kontakt til barnet eller vanskeliggør et samarbejde om barnet. Samarbejds-
chikane vil ligeledes i sammenhæng med familiens øvrige problemstillinger kunne føre
til, at sagen visiteres til behandling som en § 7-sag.
I en del af de sager, der visiteres til behandling som en § 7-sag, anfører forældrene
–
som det også fremgår af henvendelsen
–
meget modsatrettede opfattelser af, hvad der
er bedst for barnet, og der er i disse sager derfor ofte et højt konfliktniveau.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om at kommentere henvendelsen og materiale fra Hasse Jensen om lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset i forbindelse med skilsmissesager, til social- og indenrigsministeren
2094651_0002.png
På grund af § 7-sagernes kompleksitet mødes forældrene i disse sager med en tværfag-
lig tilgang, og der vil blive gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, medmindre
det ikke er nødvendigt for afgørelsen af sagen. Et tema for undersøgelsen kan fx være,
at der laves en vurdering af forældrenes indstilling til at samarbejde med den anden
forælder før, under og efter, sagen er blevet afgjort. På den måde belyses forældrenes
evne til at samarbejde med hinanden og deres samarbejdsmuligheder. I sager med
samarbejdschikane kan Familieretshuset efter en konkret vurdering også beslutte at
indhente en sagkyndig erklæring om den forælder, der udøver samarbejdschikane, idet
en sådan erklæring på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen kan være med til at af-
klare, i hvilket omfang den pågældende forælder kan drage omsorg for barnet, herun-
der ved at samarbejde med den anden forælder om kontakten til barnet.
Belysningen af barnets bedste i sager, hvor der er påstand om vold eller grænseover-
skridende handlinger, er ofte kompliceret. Det kan være vanskeligt at få fastslået, hvad
der er på spil i den konkrete sag. Om en forælder har udsat den anden forælder for
vold eller udsat barnet for vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade
eller fare, eller om påstanden udspringer af et ønske om at chikanere den anden foræl-
der. Endelig kan forældrenes konfliktniveau også være årsag til, at barnet mistrives og
derfor sender signaler, så der ubegrundet opstår mistanke om vold eller anden skade-
lig eller farlig behandling.
Forældreansvarssager om vold og/eller samarbejdschikane er komplekse og vil ofte
kræve en grundig belysning. Der er tale om konkrete forløb, og sagsbehandlingstiden
vil derfor bl.a. afhænge af det konkrete behov for at oplyse sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2