Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2089686_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6593
Doknr.
144044
Dato
14-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 98 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 98:
”Hvilke
løsninger ser ministeren, og hvad vil ministeren konkret gøre, for at man som
bornholmer ikke nødvendigvis skal være indehaver at et pas eller et kørekort for at
kunne rejse igennem Sverige for at komme hjem til Bornholm, efter at de svenske
myndigheder har tilkendegivet, at det danske legitimationspas ikke længere er til-
strækkelig legitimation ved gennemrejse i Sverige, jf. SOU alm. del
bilag 62?”
Svar:
Borgere med bopæl i Danmark, der er fyldt 15 år, kan ansøge om et legitimationskort.
Kortet udstedes af kommunerne. Hovedformålet med kortet er at kunne fungere som
generel legitimation i en række hverdagssituationer som et alternativ til pas eller køre-
kort. Kortet har således ikke til formål at fungere som generel rejselegitimation. Det
blev dog ved indførelsen af kortet vurderet, at kortet også ville kunne anvendes som
tilstrækkelig legitimation ved indrejse til og igennem Sverige.
På baggrund af et mindre antal henvendelser fra borgere, der kunne tyde på, at legiti-
mationskortet ikke i alle tilfælde blev anset for tilstrækkelig legitimation ved indrejse
til og igennem Sverige har ministeriet været i dialog med de svenske myndigheder, der
den 9. september 2019 har meddelt, at legitimationskortet ikke kan benyttes til at do-
kumentere nordisk nationalitet og dermed pasfrihed.
På denne baggrund overvejer jeg nu, hvordan de svenske myndigheders tilkendegivel-
se kan håndteres fremadrettet. Jeg vil blandt andet undersøge, om et centralt udstedt
kort kan være en løsning. Som led i overvejelserne om kortet har Social- og Inden-
rigsministeriet også igangsat en undersøgelse i alle kommuner om kortets udbredelse
og anvendelse.
Jeg vil nævne, at kortet fra starten har været tænkt som et billigt alternativ til pas og
kørekort. Der er derfor også et væsentligt spørgsmål om økonomi, som vil skulle indgå
i overvejelserne om eventuelle ændringer af kortet.
Jeg har på ovenstående baggrund endnu ikke gjort min holdning op i forhold til muli-
ge løsninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag