Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2094432_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6485
Doknr.
142693
Dato
24-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 97 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Michael Aastrup Jensen
(V).
Spørgsmål nr. 97:
”Vil
ministeren vurdere, hvorvidt det er lovligt, at en kommunal børnehave, efter aftale
med den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, ikke vil udlevere barnet
til den forælder, som har ret til samvær, når den pågældende forælder kommer for at
hente barnet fra børnehaven?”
Svar:
Er der fælles forældremyndighed, har forældrene i udgangspunktet samme adgang til
barnet. En børnehave kan derfor ikke undlade at udlevere et barn til en forælder, som
har del i forældremyndigheden. Har en forælder ikke del i forældremyndigheden men
samvær med barnet, kan det være aftalt eller fastsat, at der skal ske afhentning i bør-
nehaven. Dette skal naturligvis kommunikeres til børnehaven, der i sådanne tilfælde
ikke kan afvise udlevering. Har man ikke del i forældremyndigheden, og er der ikke
fastsat eller aftalt samvær med afhentning i børnehaven, vil en børnehave omvendt
kunne afvise at udlevere barnet under hensyn til forældremyndigheden.
Selv om der er fælles forældremyndighed, eller en samværsforælder har en aftalt eller
fastsat ret til at hente barnet i børnehaven, vil der akut kunne opstå situationer, hvor
en børnehave ud fra bekymring for barnets sundhed og trivsel kan afvise at udlevere
barnet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag