Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2094434_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6485
Doknr.
142693
Dato
24-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 96 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Michael Aastrup Jensen
(V).
Spørgsmål nr. 96:
”Vil
ministeren oplyse den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, herunder den korteste
og længste sagsbehandlingstid, i sager, der vedrører opstart af overvåget samvær, og
hvad mener ministeren er en rimelig sagsbehandlingstid i disse sager i forhold til at
sikre barnet en kontinuerlig kontakt med begge sine forældre?”
Svar:
Jeg har indhentet et bidrag fra Familieretshuset til besvarelse af spørgsmålet, idet
Familieretshuset iværksætter overvåget samvær på baggrund af afgørelser truffet i
Familieretshuset og i familieretten.
Familieretshuset har oplyst, at der fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om
overvåget samvær, i gennemsnit går omkring 4 uger til det første samvær kan gennem-
føres i Familieretshuset. Ventetiden på opstart af forløb med overvåget samvær varie-
rer for øjeblikket mellem 2 og 6 uger på Familieretshusets forskellige adresser. I til-
fælde, hvor der af hensyn til barnet er et akut behov for iværksættelse af overvåget
samvær, kan det dog ske hurtigere.
Jeg mener generelt, at det er vigtigt, at sager, der vedrører kontakt mellem forældre og
børn, behandles så hurtigt som muligt. Når det vedrører spørgsmål om etablering af
overvåget samvær skal der også tages højde for, at der findes forskellige former for
overvåget samvær, og at det enkelte samvær derfor kræver en vis forberedelse og må-
ske også en bestemt overvåger, fx fordi det kan være nødvendigt med en udtalelse om
samværet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag