Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Enhed
Koncernstyring
Sagsbehandler
Thomas Rudebeck
Eilertzen
Koordineret med
HR
Sagsnr.
2015 - 6703
Doknr.
266472
Dato
22-09-2015
Overførsel af medarbejdere mellem departementet og
Socialstyrelsen
Baggrund
Som et led i en omorganisering af Social- og Indenrigsministeriet i forlængelse af
kongelig resolution af 28. juni 2015 foretages en række personaleændringer i
departementet og Socialstyrelsen. Nærværende notat beskriver de
personalemæssige rokeringer imellem de to organisationer.
Personalemæssige ændringer
Der overflyttes i alt 32 medarbejdere fra departementet til Socialstyrelsen, mens 2
medarbejdere overflyttes fra Socialstyrelsen til departementet.
De personalemæssige ændringer er som følger:
Tidligere afdelingschef for Center for Økonomi- og Virksomhedsstyring i
departementet, Anders Holbøll, overflyttes til en stilling som vicedirektør i
Socialstyrelsen.
Tidligere kontorchef for Udgiftspolitik i Center for Økonomi- og Virksomhedsstyring
i departementet, Johanne Lykke Aggergaard, overflyttes til en stilling som
kontorchef for Puljestyring i Socialstyrelsen.
Puljestyring, svarende til i alt 18 medarbejdere, overflyttes fra departementet til
Socialstyrelsen.
4 medarbejdere overflyttes fra det tidligere Center for Økonomi- og
Virksomhedsstyring i departementet til Socialstyrelsen.
5 medarbejdere overflyttes fra det tidligere Koncern-HR i departementet til
Socialstyrelsen.
2 medarbejdere overflyttes fra det tidligere Koncern-Kommunikation i
departementet til Socialstyrelsen.
1 chefkonsulent overflyttes fra Handicap i departementet til Socialstyrelsen.
Tidligere vicedirektør i Socialstyrelsen, Torben Buse, overflyttes til departementet.
1 specialkonsulent overflyttes fra Socialstyrelsen til departementet.
I bilag 1 fremgår en oversigt over samtlige medarbejdere, der er overflyttet mellem
departementet og Socialstyrelsen som følge af ovennævnte organisationsændringer.
Af de i alt 32 medarbejdere, som overflyttes fra departementet til Socialstyrelsen,
overføres lønsum for 4 medarbejdere fra det tidligere Koncern-HR i departementet,
jf.
bilag 1.
Den tekniske overførsel af medarbejdere sker i lønsystemerne pr. 1.
september 2015, men lønudgifterne til disse medarbejdere for så vidt angår resten af
2015 refunderes af departementet. Finansieringen af medarbejderne i Puljestyring,
som sker ved hjælp af et administrationsbidrag på op til 3 % af
reservationsbevillingerne, vil fra 2016 og fremefter skulle afklares nærmere, idet
førnævnte administrationsbidrag pt. tilgår departementet.