SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om Kammeradvokatens undersøgelse er tilstrækkelig og grundig, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019-6274

Doknr.

140857

Dato

21-10-2019

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 86 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 86:

”Finder

ministeren, at Kammeradvokatens undersøgelse er tilstrækkelig og grundig,

jf.

”Ansvarsvurdering

vedrørende sagen om svindel med tilskudsmidler” fra den 22.

februar 2019? Vil ministeren i sin vurdering heraf endvidere svare på, om

ministeren:

- finder det rimeligt, at Kammeradvokaten konkluderer, at der, ift. hvad der

muliggjorde svindlen,

” (…)

i vidt omfang var tale om nedarvede kontrol-

svagheder, der ikke uden videre lod sig afdække

(…)

(side 4), men samti-

dig skriver,

”(…)

da der således består en sandsynlighed for, at en eller fle-

re såkaldte kontrolsvagheder har været afhjulpet i en vis periode.” (side

13)?

- finder det rimeligt, at Kammeradvokaten kun har undersøgt, hvorvidt der

kan placeres et politisk ansvar i perioden 2015-2018, hvor tilskudsadmini-

strationen lå i Socialstyrelsen?

- finder Kammeradvokatens begrundelse om utilstrækkeligt datagrundlag

for kun at gennemføre en ansvarsvurdering i perioden 2015-2018 rimelig,

set i lyset af at PWC har fundet data af tilstrækkelig kvalitet tilbage til

2008?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 83.

Overordnet har jeg ikke grund til at betvivle, at Kammeradvokaten med sin indsigt i

det statslige område og særlige ekspertise i forhold til ansættelsesret har foretaget en

omfattende og grundig undersøgelse.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om meget strenge betingelser, der skal

være opfyldte, for at der kan konstateres et tjenstligt ansvar på et bestemt enheds-

eller funktionsniveau.

Opsummerende kan man sige, at der skal foreligge en objektiv tilsidesættelse af de

normer (pligter), der følger af en stillings beskaffenhed, tilsidesættelsen skal subjektivt

kunne tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom, og tilsidesættelsen må

være af en vis grovhed.

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af SOU alm. del, spm. 85, er det Kam-

meradvokatens vurdering, at dokumentationsgrundlaget for at foretage en ansvars-

vurdering for perioden op til 2015 ikke er tilstrækkeligt. For perioden efter 2015, hvor

der kan foretages en ansvarsvurdering, har Kammeradvokaten imidlertid konkluderet,

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om Kammeradvokatens undersøgelse er tilstrækkelig og grundig, til social- og indenrigsministeren

at de meget strenge betingelser ikke kan siges at være realiseret. Der foreligger således

efter Kammeradvokatens vurdering ikke en objektiv pligtforsømmelse af en vis grov-

hed.

Som spørgeren gengiver, bemærker Kammeradvokaten, at der er tale om nedarvede

kontrolsvagheder, der var i systemet, da tilskudsadministrationen blev overflyttet til

Socialstyrelsen i 2015, men at det ikke kan afvises, at de 13 kontrolsvagheder, som

PwC identificerede, og som formodes at have været gældende i perioden 2008-2018, i

perioder har været afhjulpet.

Kammeradvokaten anvender betegnelsen ”nedarvede kontrolsvagheder”

på baggrund

af PwC’s

rapport,

hvori det fremgår, at de identificerede kontrolsvagheder formodent-

lig har eksisteret siden 2008, og at mange formodentlig også har eksisteret i perioden

med det tidligere PAS-system før implementeringen af TAS-systemet i 2008.

PwC har, såvel som Kammeradvokaten, ikke haft tilstrækkelig dokumentation til at

vurdere evt. supplerende manuelle kontroller i årene før 2015. Hertil kommer, at Rigs-

revisionen over tid har lukket flere opmærksomhedspunkter med relevans for sagen,

herunder bl.a. kontrol med kontonumre. På den baggrund konstaterer Kammeradvo-

katen, at der er sket en opfølgning i ministeriet.

Kammeradvokaten skriver således i sin rapport, at

”Det

har betydning for vores an-

svarsvurdering, at det ikke ligger helt fast, hvorvidt de 13 kontrolsvagheder har været

gældende i hele perioden, da der således består en sandsynlighed for, at en eller flere

såkaldte kontrolsvagheder har været afhjulpet

i en vis periode.”.

Samtidig bemærker Kammeradvokaten i sin rapport, at der:

”[...]

Ikke i øvrigt var for-

hold, der gav anledning til at rette særligt fokus på at undgå kriminelle interne besvi-

gelser. […] Der var således i vidt omfang tale om nedarvede

kontrolsvagheder, der ikke

uden videre lod sig afdække.”

Kammeradvokatens vurdering skal ses i snæver sammenhæng med det ovenfor be-

mærkede omkring de strenge betingelser, der skal foreligge for at konstatere et retligt

ansvar. Der er således tale om, at det ikke med den tilstrækkelige sikkerhed, der er

nødvendigt i forhold til spørgsmålet om et eventuelt retligt ansvar, har været muligt

for Kammeradvokaten at konstatere, hvorvidt de 13 kontrolsvagheder har været af-

hjulpet i perioder.

Det er ved en sammenligning af konklusionerne i de to undersøgelser en vigtig præ-

mis, at Kammeradvokaten og PwC har haft forskellige opdrag. PwC har haft til opgave

at undersøge, hvordan bedrageriet kunne ske samt undersøge omfanget af det, mens

Kammeradvokaten har haft til opgave at vurdere, om det er muligt at gøre et retligt

ansvar gældende i den forbindelse. Disse forskellige opdrag fører naturligt til, at un-

dersøgelserne tilgår materialet i sagen på forskellig vis, herunder vurderer data på

forskellig vis.

Dette er også forklaringen på, at Kammeradvokaten vurderer, at det kun er muligt at

foretage en egentlig ansvarsvurdering

–

ud fra det foreliggende materiale

–

i perioden

2015-2018. PWC har derimod som ovenfor nævnt haft til opgave at tilvejebringe og

undersøge data i det omfang, det har været muligt at fremskaffe, og på den baggrund

foretage en vurdering af, hvordan og i hvilket omfang, der må antages at være sket

besvigelse.

Ovennævnte er således årsagen til en forskellig vurdering af datagrundlaget i sagen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om Kammeradvokatens undersøgelse er tilstrækkelig og grundig, til social- og indenrigsministeren

For så vidt angår spørgsmålet om et politisk ansvar henvises der herudover til den

samtidige besvarelse af SOU alm. del, spm. 84.

Med venlig hilsen

Astrid Krag