Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-6274
Doknr.
140857
Dato
21-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 86 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 86:
”Finder
ministeren, at Kammeradvokatens undersøgelse er tilstrækkelig og grundig,
jf.
”Ansvarsvurdering
vedrørende sagen om svindel med tilskudsmidler” fra den 22.
februar 2019? Vil ministeren i sin vurdering heraf endvidere svare på, om
ministeren:
- finder det rimeligt, at Kammeradvokaten konkluderer, at der, ift. hvad der
muliggjorde svindlen,
” (…)
i vidt omfang var tale om nedarvede kontrol-
svagheder, der ikke uden videre lod sig afdække
(…)
(side 4), men samti-
dig skriver,
”(…)
da der således består en sandsynlighed for, at en eller fle-
re såkaldte kontrolsvagheder har været afhjulpet i en vis periode.” (side
13)?
- finder det rimeligt, at Kammeradvokaten kun har undersøgt, hvorvidt der
kan placeres et politisk ansvar i perioden 2015-2018, hvor tilskudsadmini-
strationen lå i Socialstyrelsen?
- finder Kammeradvokatens begrundelse om utilstrækkeligt datagrundlag
for kun at gennemføre en ansvarsvurdering i perioden 2015-2018 rimelig,
set i lyset af at PWC har fundet data af tilstrækkelig kvalitet tilbage til
2008?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 83.
Overordnet har jeg ikke grund til at betvivle, at Kammeradvokaten med sin indsigt i
det statslige område og særlige ekspertise i forhold til ansættelsesret har foretaget en
omfattende og grundig undersøgelse.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om meget strenge betingelser, der skal
være opfyldte, for at der kan konstateres et tjenstligt ansvar på et bestemt enheds-
eller funktionsniveau.
Opsummerende kan man sige, at der skal foreligge en objektiv tilsidesættelse af de
normer (pligter), der følger af en stillings beskaffenhed, tilsidesættelsen skal subjektivt
kunne tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom, og tilsidesættelsen må
være af en vis grovhed.
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af SOU alm. del, spm. 85, er det Kam-
meradvokatens vurdering, at dokumentationsgrundlaget for at foretage en ansvars-
vurdering for perioden op til 2015 ikke er tilstrækkeligt. For perioden efter 2015, hvor
der kan foretages en ansvarsvurdering, har Kammeradvokaten imidlertid konkluderet,