Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2092424_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-6274
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 85 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 85:
”Mener ministeren, at der bør placeres et politisk/og eller tjenstligt
ansvar for svindlen
i tilskudsadministrationen for ca. 120 mio. kr., når ”Ekstern undersøgelse af tilskuds-
administrationen 1977-2018”,
udarbejdet af PWC, februar 2019, konkluderer, at kon-
trolsvaghederne kunne havde været afhjulpet, hvis ministeriet havde fulgt op på Rigs-
revisionens anbefalinger?”
Svar:
Som jeg også har bemærket i den samtidige besvarelse af SOU, alm. del, spm. 83, er
det umiddelbart vanskeligt at forstå, at det kunne lade sig gøre at svindle i så mange
år. PwC skriver bl.a. følgende om Rigsrevisionen:
”På
baggrund af vores gennemgang
har vi konstateret, at Rigsrevisionen i flere tilfælde gennem årene har afgivet anbefa-
linger, som kunne bidrage til at begrænse eller helt stoppe besvigelserne. På trods af
ministeriet løbende har fulgt op, må det konstateres, at der kun er sket en delvis op-
følgning eller tiltag ikke er implementerede. Dette gælder særligt ledelsens reaktion på
svagheder inden for brugerrettigheder (2008), gennemgang af regnskaber og rappor-
ter (2008, 2011, 2013, 2014, 2015 og 2016)
og kontrol af betalinger (2008 og 2013)”.
Det fremgår af Kammeradvokatens rapport, at det desværre ikke har været muligt at
fremfinde ministeriets svar på alle henvendelser fra Rigsrevisionen gennem tiden.
Kammeradvokaten bemærker fx for perioden 2008-2009, at:
”Ifølge PwC har den
manglende kontrol med ændrede stamdata, herunder kontonumre, haft en afgørende
indflydelse på BN’s besvigelser i forbindelse med oprettelse
af fiktive projekter
[…].
Det kan dog umiddelbart synes nærliggende, at en kontrol af ændrede kontonumre
havde forringet BN’s muligheder for besvigelser betydeligt.
Afgørende for en ansvars-
vurdering er det dog, at det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation for, om
og hvordan der skete opfølgning på denne bemærkning vedrørende kontrol med æn-
dring af stamdata.”
Som det bl.a. fremgår af ovenstående uddrag fra undersøgelserne har den manglende
dokumentation gjort det vanskeligt for Kammeradvokaten at konstatere, om og i hvil-
ket omfang der er fulgt op på Rigsrevisionens kritik i perioden frem til 2015.
På den baggrund er det Kammeradvokatens vurdering, at dokumentationsgrundlaget
for at foretage en ansvarsvurdering for perioden før 2015 ikke er tilstrækkeligt.
Doknr.
140857
Dato
21-10-2019
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om der bør placeres et politisk og/eller tjenstligt ansvar for svindlen i tilskudsadministrationen for ca. 120 mio. kr., til social- og indenrigsministeren
2092424_0002.png
Kammeradvokaten fremhæver imidlertid, at Rigsrevisionen i efteråret 2015 vurderede,
at:
”Socialstyrelsens forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områ-
der generelt fungerede tilfredsstillende.”
For 2016 skriver Kammeradvokaten, at Rigsrevisionen i sin løbende årsrevision på
trods af en række bemærkninger konkluderede, at:
”Socialstyrelsens tilskudsforvalt-
ning samlet set er tilfredsstillende”.
Kammeradvokaten har bl.a. på den baggrund vurderet, at
Socialstyrelsen i væsentligt
omfang har imødekommet Rigsrevisionens bemærkninger i perioden, og at Socialsty-
relsen ikke har haft grund til at tro, at opfølgning på forudgående bemærkninger fra
Rigsrevisionen har udestået. Med andre ord må det lægges til grund, at styrelsen loyalt
og retvisende har besvaret Rigsrevisionens spørgsmål og efterlevet de afgivne be-
mærkninger.”
Jeg kan samlet set henholde mig til Kammeradvokatens vurdering og henviser herud-
over til min samtidige besvarelse af SOU alm. del, spm. 83 og 86, som bl.a. beskriver
forskellen mellem de to undersøgelsers opdrag og metode.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2