Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2066064_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2019 - 3860
Doknr.
726286
Dato
14-08-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 22. juli 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 8:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan økonomien fordeles i forhold til aflastning af
børn med handicap, herunder afhængig af om der er tale om aflastning i hjemmet eller
på en døgninstitution. Ministeren bedes endvidere redegøre for, om Socialministeriet
er bekendt med, om kommuner spekulerer i ikke at foretage en individuelle vurdering
af aflastningsbehovet men visiterer direkte til et regionalt tilbud for dermed at undgå
at afholde udgiften. Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2018-19, 1.
samling, jf. SOU alm. del - spm. 495.
Svar:
I spørgsmålet henvises der til aflastning af børn med handicap, som enten kan ske i
hjemmet eller i en døgninstitution. I mit svar har jeg på den baggrund lagt til grund, at
spørgsmålet omhandler aflastning efter merudgiftsbestemmelsen i servicelovens § 41
og aflastning efter servicelovens § 44, jf. 84.
Det er ikke på baggrund af de eksisterende data muligt at redegøre for udgifterne til
aflastning efter de to bestemmelser, herunder belyse udgifterne til hhv. aflastning i
hjemmet og aflastning i et aflastningstilbud uden for hjemmet, f.eks. i en døgninstitu-
tion.
I forhold til anden del at spørgsmålet kan jeg oplyse, at Social- og Indenrigsministeriet
ikke er bekendt med kommuner, som spekulerer i ikke at foretage den lovpligtige kon-
krete og individuelle vurdering af barnets og familiens behov, inden de visiterer til et
(regionalt) aflastningstilbud.
Afslutningsvist skal jeg gøre opmærksom på, at det i medfør af servicelovens § 173 er
kommunerne, som endeligt afholder udgifterne efter serviceloven. Det kommunale
finansieringsansvar for hjælpen gælder også aflastning af børn med handicap efter
servicelovens bestemmelser, uanset om aflastningen sker i et kommunalt, et regionalt
eller et selvejende/privat tilbud. Det bemærkes dog, at kommunernes udgifter efter
servicelovens § 41, herunder udgifter til aflastning efter denne bestemmelse, refunde-
res af staten med 50 pct.
Med venlig hilsen
Astrid Krag