Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6056
Doknr.
138580
Dato
10-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 78 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 78:
”Hvilke faglige kompetencer bør efter ministerens opfattelse ligge til grund
for at fore-
tage en konkret vurdering af alvoren og konsekvenserne af de trusler, som en debattør
eller forfatter får, og mener ministeren, at socialtilsynet besidder disse kompetencer og
er den rette myndighed til varetage denne opgave ift. politiet? Spørgsmålet stilles på
baggrund af samråd om plejeforældres ytringsfrihed og mulighed for deltagelse i den
offentlige debat afholdt den 12. september 2019 (jf. samrådsspørgsmål A).”
Svar:
Jeg kan i det hele henvise til min samtidige besvarelse af Social- og Indenrigsudvalgets
spørgsmål 72 (alm. del.) af 20. september 2019 samt svar på SOU alm. del spm. 15 og
spm. 19, som jeg vedlægger denne besvarelse.
Jeg vil gerne understrege, at jeg har tillid til socialtilsynet, og til de kompetencer de
besidder, og den opgave de udfører. Når socialtilsynet vurderer en plejefamilies gene-
relle kvalitet, gør de det ud fra dialog med plejefamilien og kvalitetsmodellen, som er
fastsat i lov om socialtilsyn, og som er den model, der understøtter, at socialtilsynene
foretager en samlet og konkret vurdering af hver enkelt plejefamilie ud fra den samme
metode og de samme kriterier.
I socialtilsynets vurdering inddrages bl.a. oplysninger fra plejefamilien, plejebørn og
andre relevante personer, som fx pårørende samt den anbringende kommune. Derud-
over kan socialtilsynet anmode om yderligere oplysninger, når det vurderes relevant
og nødvendigt i det konkrete tilfælde, herunder f.eks. fra politiet.
Når det kommer til selve vurderingen af alvoren af truslerne og dermed også eventuel-
le strafferetlige konsekvenser af trusler, er dette overladt til politiet.
Derudover vil jeg gerne nævne, at det fremgår af Socialstyrelsens evaluering af social-
tilsynsreformen fra 2018, at de fem socialtilsyn besidder relevante kompetencer inden
for jura, økonomi og socialfaglige metoder og tilgange. Endvidere fremgår det af eva-
lueringen, at langt de fleste sociale tilbud og plejefamilier er tilfredse med socialtilsy-
net, og vurderer, at socialtilsynet bidrager til udvikling og læring, samt at kvalitetsmo-
dellen er et anvendeligt redskab i den forbindelse.
Med venlig hilsen
Astrid Krag