Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6056
Doknr.
138580
Dato
10-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 74 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 74:
”Hvordan vil ministeren sikre, at hensynet til barnets tarv og den familiære
og psyko-
logiske tilknytning (jf. formålet med Barnets Reform) til plejeforældrene vægtes hø-
jest, når socialtilsynet fører tilsyn med plejefamilier, og herunder vurderer plejefamili-
ernes handlinger, som f.eks. deltagelse i den offentlige debat der eventuel kan resulte-
re i trusler mod plejefamilien? Spørgsmålet stilles på baggrund af samråd om pleje-
forældres ytringsfrihed og mulighed for deltagelse i den offentlige debat afholdt den
12. september 2019 (jf. samrådsspørgsmål A).”
Svar:
Jeg kan i det hele henvise til min samtidige besvarelse af Social- og Indenrigsudvalgets
spørgsmål 72 (alm. del.) af 20. september 2019 samt svar på SOU alm. del spm. 15 og
spm. 19, som jeg vedlægger denne besvarelse.
Herudover kan jeg oplyse, at rollefordelingen mellem socialtilsynet og den anbringen-
de kommunes tilsyn er sådan, at socialtilsynet skal sikre den generelle kvalitet i pleje-
familierne, hvorimod den anbringende kommune skal sikre, at anbringelsesstedet for
det specifikke barn er det bedst egnede i den konkrete situation.
Socialtilsynet foretager derfor i deres godkendelse og tilsyn en generel vurdering af
kvaliteten i den pågældende plejefamilie for at sikre, at kvaliteten hos familien generelt
kan imødekomme behovet hos allerede anbragte børn og unge i familien og eventuelle
tilkommende børn og unge, der kan blive anbragt hos familien, inden for den mål-
gruppe, som plejefamilien er godkendt til.
Den anbringende kommune foretager parallelt med socialtilsynet en vurdering af, om
matchet mellem barnet eller den unge og den konkrete plejefamilie, er det bedste i den
konkrete situation.
Den anbringende kommunes fokus er således rettet mod det specifikke barns tarv,
hvor socialtilsynets fokus er rettet generelt mod plejefamilien kvalitet.
Når det kommer til inddragelsen af barnets tarv og den familiære og psykologiske til-
knytning i tilsynet, så er dette to parametre, som ikke indgår i socialtilsynets generelle
kvalitetsvurdering. Dog skal socialtilsynet ved bekymrende forhold for barnet oriente-
re den anbringende kommune herom.