SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om, hvilken hjemmel socialtilsynet har ift. at kunne problematisere en plejeforælders egnethed som plejeforælder med den begrundelse, at plejeforælderen har modtaget trusler som følge af sine ytringer i den offentlige debat, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 6056

Doknr.

138580

Dato

10-10-2019

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 72 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 72:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjemmel socialtilsynet har ift. at kunne

pro-

blematisere en plejeforælders egnethed som plejeforælder med den begrundelse, at

plejeforælderen har modtaget trusler som følge af sine ytringer i den offentlige debat,

og vil ministeren endvidere oplyse, hvilken indflydelse emnet for den offentlige debat,

som plejeforælderen har deltaget i, kan have ift. socialtilsynets vurdering af plejefor-

ælderen? Spørgsmålet stilles på baggrund af samråd om plejeforældres ytringsfrihed

og mulighed for deltagelse i den offentlige debat afholdt den 12. september 2019 (jf.

samrådsspørgsmål A).”

Svar:

Det er vigtigt for mig at slå fast, at plejefamilier har den samme ret til at indgå i den

offentlige debat som alle andre borgere. Der er således ikke i lovgivningen fastsat sær-

lige regler om plejefamiliers ret til at ytre sig eller ret til at deltage i den offentlige de-

bat, herunder i forhold til emnet for den offentlige debat. Dette sker som for alle andre

med respekt for landets øvrige lovgivning.

Plejefamilierne løfter en stor og vigtig opgave, og da der er tale om en opgave, som

varetages for det offentlige, er det også en opgave, der indebærer, at plejefamilierne

skal opfylde en række særlige krav og indgå i en struktur, hvor der bl.a. af hensyn til

barnets sikkerhed, trivsel og udvikling føres et tilsyn med anbringelsen og plejefamili-

en.

Det driftsorienterede tilsyn med plejefamiliers generelle kvalitet har socialtilsynet

ansvaret for. Det er vigtigt at bemærke, at tilsynets hovedfokus er at bidrage til at ud-

vikle plejefamiliens generelle kvalitet og egnethed og ikke at bringe godkendelsen til

ophør. Ophør af godkendelsen er den sidste udvej. Derfor er socialtilsynets dialog med

plejefamilien også helt essentiel med henblik på at sikre, at familien løbende kan leve-

re en indsats af høj kvalitet til den målgruppe, som familien er godkendt til at kunne

håndtere.

Når det kommer til socialtilsynets generelle kvalitetsvurdering af plejefamilier, kan jeg

i det hele henvise til mine tidligere svar på SOU alm. del spm. 15 og spm. 19, som jeg

vedlægger denne besvarelse. Helt overordnet kan jeg her fremhæve, at socialtilsynets

vurdering af en plejefamilies generelle kvalitet sker ud fra dialog med plejefamilien og

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om, hvilken hjemmel socialtilsynet har ift. at kunne problematisere en plejeforælders egnethed som plejeforælder med den begrundelse, at plejeforælderen har modtaget trusler som følge af sine ytringer i den offentlige debat, til social- og indenrigsministeren

ud fra kvalitetsmodellen, som er fastsat i lov om socialtilsyn, og som er den model, der

understøtter, at socialtilsynene foretager en samlet og konkret vurdering af hver enkelt

plejefamilie ud fra den samme metode og de samme kriterier.

Jeg vil gerne slå fast, at det er helt centralt for Regeringen og mig som socialminister

at sikre, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, får den rette omsorg og

hjælp samt den støtte, som de har behov for. Det er vigtigt med høj kvalitet, for an-

bragte børn og unge er ofte særligt sårbare med et stort behov for tryghed og stabilitet.

Det gælder selvfølgelig også, når børn og unge anbringes i en plejefamilie. Der skal

ikke være den mindste tvivl om, at det bærende hensyn hele vejen igennem skal være

”barnets bedste”.

Som jeg også oplyste på samrådet om at sikre plejeforældres ytringsfrihed og mulighed

for deltagelse i den offentlige debat den 12. september 2019, er der behov for en grund-

læggende og helt principiel drøftelse af, hvordan plejefamiliers ageren på sociale me-

dier påvirker børn, som er anbragt uden for hjemmet. I det lys skal vi drøfte tilgangen

til vurderingen af plejefamiliers kvalitet. Socialtilsynene er derfor blevet inviteret til en

drøftelse af emnet den 11. november 2019, og hvis der på den baggrund viser sig et

behov for ændringer i kvalitetsmodellen, vil jeg selvfølgelig inddrage ordførerkredsen i

det arbejde. Målet skal være at få skabt et solidt grundlag for en så ensartet vurdering

som muligt af de konsekvenser, det kan have for børn og unge, hvis plejeforældre age-

rer på de sociale medier.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1 - Svar på SOU alm. del spm. 15

Bilag 2 - Svar på SOU alm. del spm. 19