Social- og Indenrigsudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2018-19 (2. samling)

Spørgsmål 71

Som led i Sammenhængsreformen præsenterede den tidligere VLAK-regering i oktober 2018 ”Sammen med borgeren – En helhedsorienteret indsats”, og indgik herefter i december 2018 en aftale med S, DF, RV, ALT og SF om principperne for en ny og samlet hovedlov, der går på tværs af syv sektorlove på de store velfærdsområder, og som skal skabe rammen for, at borgere med komplekse problemer kan få tilbudt én udredning, én visitation og én samlet afgørelse og en enkel klageadgang. Aftalepartierne var herudover enige om, at koordination og helhedstænkning af indsatsen også er yderst relevant for de allermest udsatte borgere, som lever på kanten af samfundet, ligesom aftaleparterne var enige om en række øvrige initiativer, som skal bidrage til øget sammenhæng mellem særligt beskæftigelses- og socialområdet i bred forstand. Aftalepartierne blev på et møde i Finansministeriet den 30. april 2019 orienteret om arbejdet med den nye hovedlov, og herunder om arbejdet i følgegruppen. Aftalepartierne aftalte desuden en revideret tidsplan, hvor partierne konkret aftalte, at: - Et samlet konkret beslutningsgrundlag med modelpapirer for alle centrale elementer om den nye hovedlov, konkrete tiltag for de mest udsatte samt satspuljeudmøntning drøftes med partierne primo september 2019. - Forudsat aftaleindgåelse i efteråret 2019 kan lovarbejdet færdiggøres herefter (inkl. eksterne høringer, proces med aftalepartier, regeringsproces, lovkvalitet m.v.) mhp. fremsættelse i 2020 og ikrafttræden januar 2021. Vil ministeren i den forbindelse oplyse, hvem der i regeringen har det koordinerende ministeransvar for opfølgning og realisering af aftalen om bl.a. en ny hovedlov og herunder oplyse, hvornår regeringen vil indkalde aftalepartierne til forhandlinger, nu hvor den aftalte tidsplan er overskredet?
Dato: 19-09-2019
Status: Foreløbigt besvaret
Emne: socialpolitik

Foreløbigt svar

Dokumentdato: 11-10-2019
Modtaget: 11-10-2019
Omdelt: 14-10-2019

SOU alm. del - foreløbigt svar på spm. 71 om, hvem der i regeringen har det koordinerende ministeransvar for opfølgning og realisering af aftalen om bl.a. en ny hovedlov, fra finansministeren

2. Foreløbigt svar på sou alm. del spm. 71 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 19-09-2019
Modtaget: 19-09-2019
Omdelt: 19-09-2019

Spm. om, hvem der i regeringen har det koordinerende ministeransvar for opfølgning og realisering af aftalen om bl.a. en ny hovedlov, til finansministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version