SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om, hvor mange borgere med demens, der med hjemmel i servicelovens § 128 var fastspændt med stofseler i årene 2015-2018, til social- og indenrigsministeren, kopi til sundheds- og ældreministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Februar 2020

Brug af stofseler

til borgere med

demens

fra 2015-2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om, hvor mange borgere med demens, der med hjemmel i servicelovens § 128 var fastspændt med stofseler i årene 2015-2018, til social- og indenrigsministeren, kopi til sundheds- og ældreministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-382-5

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Mangelfuld registrering og indberetning

Omfang af brug af stofseler fra 2015 til 2018

Varighed af brug af stofseler fra 2015 til 2018

KAPITEL 2 RAMMESÆTNING AF

UNDERSØGELSEN

Afgrænsning

Reglerne for brug af stofseler

Tværgående forbehold for data

KAPITEL 3 OMFANG OG VARIGHED AF

BRUG AF STOFSELER

Omfanget af borgere, der har været spændt fast

med stofsele

Ikke muligt at opgøre antallet af indberetninger

Varigheden af brugen af stofseler

BILAG 1

METODE

KAPITEL 1

Sammenfatning

Social- og Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at

afdække omfanget af brug af stofseler efter servicelovens §

128 over for borgere med demens i perioden fra 2015 til 2018.

Der eksisterer ikke samlede opgørelser over brug af stofseler,

på tværs af kommunerne. Formålet med denne undersøgelse

er derfor at afdække:

•

Hvor mange borgere med demens, der har været spændt

fast med en stofsele.

Varigheden af fastspændinger med stofsele.

REVIDEREDE REGLER

Den 1. januar 2020 trådte reviderede regler om magtanven-

delse i kraft. I rapporten skelnes mellem nugældende regler og

dagældende regler for den periode, undersøgelsen dækker.

Reglerne er beskrevet på s. 7-9 i rapporten.

DATAGRUNDLAG

Resultaterne, der er præsenteret i denne rapport, er ba-

seret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets

kommuner. 94 ud af de 98 kommuner har besvaret spør-

geskemaet. Samlet set er svarprocenten dermed 96 pro-

cent.

Kommunerne er blevet bedt om at opgøre:

•

Det samlede antal borgere med demens, der har været

spændt fast med en stofsele efter servicelovens § 128 i

perioden 2015 til 2018.

•

Antal indberetninger og antal borgere for hvert af de

fire år.

•

Varigheden af situationerne, hvor en borger har været

spændt fast med en stofsele.

Ovenstående oplysninger indgår i de lovpligtige krav til

registrering og indberetning af brug af magtanvendelser

efter servicelovens afsnit VII.

AFGRÆNSNING

Undersøgelsen handler alene om brug af stofseler som magt-

anvendelse efter § 128 i serviceloven. Det vil sige, at borgeren

ikke samtykker eller ikke er i stand til at give et informeret

samtykke til, at stofselen anvendes i den pågældende situa-

tion. Hvis borgeren samtykker til brugen af stofselen, før den

tages i brug, vil der ikke være tale om magtanvendelse.

MANGELFULD REGISTRERING OG

INDBERETNING

Undersøgelsen viser, at der blandt en del kommuner og tilbud i

nogen grad er forskellig praksis for registrering og indberet-

ning af brug af stofseler efter § 128 i serviceloven. Flere kom-

muner oplyser desuden, at de ikke har været klar over eller

har misforstået reglerne for registrering og indberetning af

brug af stofseler. Derfor er kommunernes oplysninger om brug

af stofseler i flere tilfælde mangelfulde.

OMFANG AF BRUG AF STOFSELER FRA 2015 TIL

2018

49 af de 94 kommuner har oplyst, at borgere med demens har

været fastspændt med stofseler efter § 128 i serviceloven fra

2015 til 2018. Sammenlagt har 567 borgere med demens i de

49 kommuner været fastspændt med stofseler i perioden. Op-

gørelsen er dog forbundet med en række usikkerheder. Blandt

andet kan den samme borger indgå flere gange i opgørelsen. I

nogle tilfælde kan der også indgå borgere, som ikke har de-

mens, men andre betydelige funktionsnedsættelser.

Blandt de resterende 45 kommuner, der har oplyst, at ingen

borgere har været spændt fast med stofseler i perioden, kan

der være kommuner, der ikke har haft mulighed for at opgøre

de efterspurgte oplysninger. Det kan derfor ikke udelukkes, at

der kan have været borgere med demens, som har været

spændt fast med stofsele efter § 128 i serviceloven i perioden.

Forbeholdene betyder, at opgørelsen kan afvige fra det fakti-

ske antal borgere. Opgørelser af omfanget af borgere og de

forbehold, der knytter sig til opgørelsen, er beskrevet på side

11-17 i rapporten.

VARIGHED AF BRUG AF STOFSELER FRA 2015

TIL 2018

Ud af de 49 kommuner, der har anvendt stofseler i perioden,

har 15 kommuner oplyst, hvor lang tid borgere med demens

har været spændt fast med stofsele. Varigheden er fordelt på

den korteste, længste og typiske tidsperiode for et eller flere af

de fire år i perioden. Undersøgelsen viser, at på tværs af årene

er den korteste periode for fastspænding i gennemsnit 1 time

og 36 minutter, den længste periode 5 timer og 18 minutter,

og den typiske periode 3 timer og 24 minutter. Der er dog en

del variation i kommunernes besvarelser inden for hver af de

tre tidsperioder.

Opgørelserne af varigheden af brug af stofseler er forbundet

med en del usikkerhed grundet flere forhold:

•

Tidsperioderne kan i de konkrete situationer være afbrudt af

pauser.

Grundlaget for kommunernes svar kan være én enkelt situa-

tion, hvor stofselen blev anvendt, eller kontinuerlig daglig

brug.

Flere kommuner har ikke haft oplysninger om de konkrete

tidsintervaller og har derfor foretaget et kvalificeret skøn.

Opgørelserne er baseret på besvarelser fra få kommuner.

Opgørelserne af, hvor lang tid borgerne har været spændt fast

med stofseler efter § 128 i serviceloven, kan derfor være kor-

tere eller længere, end den reelle tid, stofselerne har været

benyttet. Opgørelser af varigheden og de forbehold, der knyt-

ter sig til opgørelserne, er beskrevet på side 17-19 i rapporten.

KAPITEL 2

Rammesætning af undersø-

gelsen

I dette kapitel rammesætter vi undersøgelsen og de data, vi

har indsamlet fra kommunerne. Vi beskriver relevante af-

grænsninger, udvalgt lovgivning og tværgående forbehold, der

knytter sig til kommunernes opgørelser.

AFGRÆNSNING

Undersøgelsen handler alene om brug af stofseler som magt-

anvendelse efter § 128 i serviceloven. Det vil sige, at borgeren

ikke samtykker eller ikke er i stand til at give et informeret

samtykke til, at stofselen anvendes i den pågældende situa-

tion. Hvis borgeren samtykker til brugen af stofselen, før den

tages i brug, vil der ikke være tale om magtanvendelse, og der

er ikke krav om registrering og indberetning af brugen af stof-

selen. Afgrænsningen betyder, at opgørelserne i denne rapport

ikke omfatter brug af stofseler, som er sket med borgerens

samtykke. Der kan altså være situationer, hvor stofseler har

været anvendt, som ikke indgår i denne opgørelse, da anven-

delsen af stofseler i disse situationer ikke har karakter af

magtanvendelse.

I undersøgelsen skelner vi ikke mellem brug af stofseler i en

kørestol, i en seng eller i andre situationer, som er beskrevet i

lovgivningen. Vi har bedt kommunerne om at opgøre samtlige

indberetninger om brug af stofsele, uanset hvilken situation

stofselen er blevet brugt i. Vi opgør ikke brugen af stofseler på

de forskellige situationer, hvor de er blevet brugt.

REGLERNE FOR BRUG AF STOFSELER

LINKS TIL

LOVGIVNING

Serviceloven

Bekendtgørelse

magtanvendelse og

andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten

Reglerne for magtanvendelse, herunder brug af stofseler over-

for voksne, fremgår af serviceloven og er yderligere beskrevet

i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten. Her fremgår også kravene til registrering

og indberetning af magtanvendelse over for borgerne.

Hvis der er en nærliggende risiko for, at en borger udsætter

sig selv for at komme til skade, eksempelvis ved at falde ud af

en kørestol, og borgeren i øvrigt har en betydelig og varig psy-

kisk funktionsnedsættelse, er der mulighed for at bruge en

stofsele med det formål at sikre borgeren.

REGISTRERINGER

SKAL INDBERETTES

TIL:

Kommunalbestyrelsen

der har ansvaret for

tilbuddet til borgeren.

Kommunalbestyrelsen

i den kommune der

fører tilsyn med til-

buddet.

Kommunalbestyrelsen

eller regionale drifts-

herrer, hvis magtan-

vendelsen har fundet

sted på et kommunalt

eller regionalt tilbud,

jf. dagældende § 136 i

serviceloven (nugæl-

dende § 135 a, stk. 1

og 2.)

SERVICELOVENS § 128 – OM BRUG AF STOFSELER

§ 128.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at

anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller an-

det hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald,

når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter

sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i

det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om,

for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfat-

tet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om

en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Personalet skal altid forsøge med mindre indgribende tiltag og

derudover forsøge at indhente samtykke fra borgeren, før en

stofsele benyttes. Hvis borgeren ikke samtykker eller ikke er i

stand til at give et informeret samtykke, vil der være tale om

magtanvendelse efter § 128 i serviceloven, og brugen af

stofselen skal registreres og indberettes til de relevante myn-

digheder. Dette fremgår af den dagældende § 136 i servicelo-

ven (nuværende § 135 a) samt den dagældende § 9 i bekendt-

gørelsen om magtanvendelse (nuværende § 11).

REVIDEREDE REGLER

Den 1. januar 2020 trådte reviderede regler om magtan-

vendelse i kraft. Bestemmelserne om brug af stofsele er

ikke ændret. Kravene til formen på registrering og indbe-

retning af brug af stofseler er dog ændret, så alt skal fo-

regå på Socialstyrelsens reviderede skemaer, jf. nugæl-

dende § 11 i bekendtgørelsen om magtanvendelse.

Registrering og indberetning skal ske på særlige ske-

maer, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Find

de særlige indberetningsskemaer

her.

Tidligere kunne kommunen beslutte at foretage registre-

ringen på indberetningsskemaer, som de selv havde ud-

arbejdet. En forudsætning herfor var, at indberetnings-

skemaerne som minimum indeholdt samme oplysninger

som Socialstyrelsens indberetningsskemaer, jf. den da-

gældende § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen om magtanven-

delse.

Hvem skal registrere og indberette?

Som reglerne er i dag, skal det personale, som har foretaget

indgrebet, foretage registreringen straks og senest tre dage ef-

ter indgrebet har fundet sted, jf. nugældende § 16 i bekendt-

gørelse om magtanvendelse.

I den periode undersøgelsen dækker, indebar reglerne, at per-

sonalet, der havde foretaget indgrebet eller den person, der

havde instruktionsbeføjelsen over for den ansatte, skulle fore-

tage registeringen straks og senest dagen efter, jf. dagæl-

dende §§ 13 og 16 i bekendtgørelse om magtanvendelse.

Registreringen skal indberettes til personalelederen, jf. nugæl-

dende § 135 a, stk. 1, i serviceloven. Personalelederen skal

indberette registreringerne til den relevante myndighed (se

boks på s. 8) månedligt, jf. nugældende § 16, stk. 3, i be-

kendtgørelse om magtanvendelse (dagældende § 13, stk. 4).

KRAV TIL REGISTRERING OG INDBERETNING AF

MAGTANVENDELSE

Af servicelovens dagældende § 136 (nugældende § 135

a) fremgår det, at enhver form for magtanvendelse, her-

under magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger

efter dagældende §§ 125-128 (nugældende §§ 124 c-

129 a, 136 a, 136 c, 136 d og 136 f), skal registreres og

indberettes af tilbuddet.

TVÆRGÅENDE FORBEHOLD FOR DATA

Grundlaget for undersøgelsen er de indberetninger om brug af

stofseler efter § 128 i serviceloven, som kommunerne modta-

ger.

Undersøgelsen viser dels, at der i nogen grad er en forskellig-

artet praksis for registrering og indberetning af brug af stofse-

ler på tværs af tilbud og kommuner. Dels at kommunerne har

forskellig praksis for registrering og opbevaring af indberetnin-

gerne, de modtager.

Det betyder, at hovedparten af kommunerne har haft vanske-

ligheder med at levere samtlige eller enkelte af de oplysninger,

vi har bedt om vedrørende brug af stofseler. Samlet set bety-

der forbeholdene, at det faktiske antal borgere med demens,

der har været spændt fast med stofsele efter servicelovens §

128 i perioden, kan afvige fra opgørelserne i denne rapport.

Opgørelserne af varigheden af brug af stofselerne kan ligeledes

afvige fra de faktiske tidsperioder, hvor stofselerne har været

benyttet. De overordnede forbehold for data på området be-

skrives nedenfor og uddybes desuden i forbindelse med opgø-

relserne i det efterfølgende kapitel:

•

ÅRLIG

AFRAPPORTERING

TIL KOMMUNAL-

BESTYRELSEN

Kommunalbestyrelsen

skal sikre, at der ud-

arbejdes en årlig be-

retning om magtan-

vendelse og andre

indgreb i den person-

lige frihed over for de

borgere, kommunal-

bestyrelsen har an-

svaret for. Formålet

er, at følge udviklin-

gen. Beretningen skal

forelægges kommu-

nalbestyrelsen en

gang årligt, jf. dagæl-

dende § 17, stk. 2, i

bekendtgørelse om

magtanvendelse (nu-

gældende § 15, stk.

2.)

Kommunerne har ikke mulighed for at søge oplysningerne

om brug af stofseler frem i deres sagsbehandlingssystem, da

der er tale om opgørelser, der ligger en del år tilbage. Det

skyldes ofte, at sagerne er lukkede, fordi borgerne er afgået

ved døden i mellemtiden. Det kan også skyldes, at kommu-

nerne har skiftet IT-system i perioden, og derfor ikke kan

tilgå data fra hele perioden fra 2015 til 2018.

Flere kommuner har derfor besvaret spørgsmålene på bag-

grund af den lovpligtige årlige afrapportering, som kommu-

nalbestyrelsen skal bruge til at følge udviklingen i brugen af

magtanvendelser. Nogle kommuner har foretaget et kvalifi-

ceret skøn.

•

I den årlige afrapportering til kommunalbestyrelsen er sa-

gerne anonymiserede, hvorfor kommunerne ikke har mulig-

hed for at søge borgerne frem i deres IT-system, og derfor

kan de ikke finde oplysninger, som ikke indgår i den samlede

afrapportering. Det er typisk oplysninger om varigheden af

fastspændingen, som kommunen ikke kan tilvejebringe.

Anonymiseringen af borgerne kan også betyde, at kommu-

nerne ikke kan finde frem til unikke borgere eller borgere

med demens, hvorfor opgørelserne kan være fejlbehæftede.

•

Kommunerne oplyser, at de ikke har været klar over eller har

misforstået reglerne for registrering og indberetning af brug

af stofseler. Det betyder blandt andet, at kommunerne ikke

har fået indberetninger om samtlige situationer, hvor en stof-

sele har været anvendt, eller at indberetningerne ikke omfat-

ter oplysninger om, hvor lang tid borgeren var spændt fast i

de enkelte situationer, hvor stofselen blev brugt.

Fra 1. januar 2020 er reglerne for indberetning af magtan-

vendelser, herunder stofseler, ændret, så magtanvendel-

serne nu skal registreres og indberettes på bestemte ske-

maer. Det vil formentlig få betydning for indberetnings- og

registreringspraksis og dermed give et bedre datagrundlag

fremadrettet.

NYE REGLER FOR

INDBERETNING

KAPITEL 3

Omfang og varighed af brug

af stofseler

I dette kapitel, præsenterer vi resultaterne af spørgeskemaun-

dersøgelsen. Først gennemgår vi kommunernes opgørelser af

omfanget af borgere med demens, som har været spændt fast

med stofsele efter servicelovens § 128 i perioden 2015-2018.

Dernæst gennemgår vi oplysninger om varigheden af brugen

af stofseler.

OMFANGET AF BORGERE, DER HAR VÆRET

SPÆNDT FAST MED STOFSELE

Ud af de 94 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har

49 kommuner oplyst, at borgere med demens har været

spændt fast med stofsele efter servicelovens § 128 fra 2015 til

2018. Samlet set har de 49 kommuner oplyst, at 567 borgere

med demens har været spændt fast med stofsele efter service-

lovens § 128 i perioden.

Blandt 48 af de 49 kommuner er antallet af borgere, der har

været fastspændt, mellem én og 44 borgere.

Københavns Kommune har oplyst, at 259 borgere var spændt

fast med stofsele i perioden og har dermed angivet væsentlig

flere borgere end de øvrige kommuner. Kommunen har dog

oplyst, at der kan være gengangere blandt borgerne. Opgørel-

sen afspejler dermed ikke nødvendigvis 259 unikke borgere,

hvilket er et væsentligt forbehold for den samlede opgørelse.

45 af de 94 kommuner har oplyst, at ingen borgere i kommu-

nen, som er inden for målgruppen, har været spændt fast med

stofsele i perioden. Det fremgår af tabel 3.1.

Centrale forbehold for opgørelserne

Der knytter sig en række forbehold til opgørelsen af antallet af

borgere med demens, der har været fastspændt med stofsele

efter servicelovens § 128 i perioden:

•

Kommunerne kan ikke adskille borgere med demens fra øv-

rige borgere i indberetningerne om brug af stofseler. I nogle

tilfælde kan der dermed indgå borgere, som ikke har de-

mens, i opgørelsen, hvorfor det faktiske antal borgere, der

har været spændt fast med stofsele efter servicelovens § 128

i perioden kan være mindre end det, der fremgår af opgørel-

sen.

•

Flere kommuner kan ikke opgøre unikke borgere, hvorfor

borgerne kan indgå flere gange i kommunernes opgørelser.

Det betyder også, at antallet af borgere, der indgår i opgørel-

sen, kan være større end det faktiske antal borgere, der har

været spændt fast med stofsele i perioden.

I flere tilfælde foreligger der godkendelser til anvendelse af

stofseler til borgere med demens, men kommunerne har ikke

modtaget nogen indberetninger efter servicelovens § 128.

Ifølge flere kommuner skyldes det, at brugen af stofselen er

sket med samtykke fra borgeren, og derfor er der ikke tale

om magtanvendelse efter § 128 i serviceloven. I de tilfælde

er der ikke noget krav om indberetning, og disse indgår der-

for ikke i opgørelsen.

•

Nedenstående tabel 3.1 viser kommunernes angivelse af det

samlede antal borgere med demens, der har været spændt

fast med stofsele efter § 128 i serviceloven i perioden fra 2015

til 2018, fordelt på kommuner.

Tabellen omfatter ikke en fordeling af borgere i de enkelte

kommuner på de fire år, da nogle kommuner ikke har kunnet

foretage denne fordeling. Ifølge nogle kommuner kan det skyl-

des, at der er usikkerhed om det samlede antal borgere i mål-

gruppen og dermed også om hvordan borgerne fordeler sig på

de fire år.

TABEL 3.1 ANTAL BORGERE MED DEMENS DER HAR VÆRET SPÆNDT FAST MED STOFSELE EF-

TER § 128 I SERVICELOVEN I ÅRENE 2015-2018, OPGJORT KOMMUNEVIS

Kommune

Albertslund Kommune

Allerød Kommune

Assens Kommune

Ballerup Kommune

Billund Kommune

Bornholms Regionskommune

Brøndby Kommune

Brønderslev Kommune

Dragør Kommune

Egedal Kommune

Esbjerg Kommune

Det samlede antal borgere med demens der har været spændt

fast med stofsele efter § 128 i serviceloven i årene 2015-2018

Fanø Kommune

Favrskov Kommune

Faxe Kommune

Fredensborg Kommune

Fredericia Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederikshavn Kommune

Frederikssund Kommune

Furesø Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Gentofte Kommune

Gladsaxe Kommune

Glostrup Kommune

Greve Kommune

Gribskov Kommune

Guldborgsund Kommune

Haderslev Kommune

Halsnæs Kommune

Hedensted Kommune

Helsingør Kommune

Herlev Kommune

Herning Kommune

Hillerød Kommune

Hjørring Kommune

Holbæk Kommune

Holstebro Kommune

Horsens Kommune

Hvidovre Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Hørsholm Kommune

Ikast-Brande Kommune

Ishøj Kommune

Jammerbugt Kommune

Kalundborg Kommune

Kerteminde Kommune

Ingen oplysninger

7**

44***

Ingen oplysninger

Kolding Kommune

Københavns Kommune

Køge Kommune

Langeland Kommune

Lejre Kommune

Lemvig Kommune

Lolland Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Middelfart Kommune

Morsø Kommune

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odense Kommune

Odsherred Kommune

Randers Kommune

Rebild Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringsted Kommune

Roskilde Kommune

Rudersdal Kommune

Rødovre Kommune

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Skanderborg Kommune

Skive Kommune

Slagelse Kommune

Solrød Kommune

Sorø Kommune

Stevns Kommune

Struer Kommune

259*

11*

10*

Svendborg Kommune

Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Viborg Kommune

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune

Aabenraa Kommune

Aalborg Kommune

Aarhus Kommune

Hovedtotal

Note:

Ingen oplysninger

8**

Ingen oplysninger

567

* Den samme borger kan optræde flere gange i opgørelsen.

** Opgørelsen kan også indeholde borgere med andre betydelige funktionsnedsættelser end demens.

*** Opgørelsen er baseret på nye ansøgninger om brug af stofseler til en borger i perioden.

Kilde: Ankestyrelsen 2020

Af tabel 3.2 fremgår omfanget af borgere med demens, der

har været spændt fast med stofsele efter servicelovens § 128,

fordelt på årene 2015-2018.

Ikke alle kommuner har kunnet fordele det samlede antal

borgere på et eller flere af de fire år, som beskrevet ovenfor. I

tabel 3.2 indgår således besvarelser fra de 45 kommuner, der

har kunnet fordele det samlede antal borgere på de fire år. Det

totale antal af borgere i tabel 3.2 er derfor væsentligt mindre

end det totale antal, der fremgår af tabel 3.1.

Opgørelserne af kommunernes besvarelser viser, at der for

2015 kunne identificeres 57 borgere med demens, som var

spændt fast med stofsele efter § 128 i serviceloven. I 2016 var

tallet 93, i 2017 111 og i 2018 drejede det sig om 88 borgere.

Borgerne kan optræde flere gange i opgørelserne over de

enkelte år, det betyder, at opgørelserne ikke nødvendigvis

afspejler unikke borgere.

Det er væsentligt at bemærke, at antallet af borgere fordelt på

de fire år ikke kan anses som et udtryk for udviklingen i an-

vendelsen af stofseler til borgere med demens. Det lavere an-

tal af borgere i 2015 kan eksempelvis skyldes, at det har væ-

ret en udfordring for kommunerne at finde frem til oplysnin-

gerne. Derudover knytter forbeholdet om, at nogle kommuner

ikke kan udskille borgere med demens fra den samlede

gruppe, sig også til denne opgørelse.

TABEL 3.2 ANTAL BORGERE MED DEMENS, DER HAR VÆRET SPÆNDT FAST MED STOFSELE

EFTER § 128, FORDELT PÅ ÅRENE 2015-2018

Årstal

2015

2016

2017

2018

Hvor mange borgere med demens indberetningerne drejer sig om

111

Note: Det har for nogle kommuner ikke været muligt at fordele antallet af borgere på de forskellige år. Derfor er det samlede antal

borgere med demens, der har været spændt fast med stofsele efter § 128 i serviceloven i årene 2015-2018, i tabel 3.1 højere

end antallet i tabel 3.2.

Kilde: Ankestyrelsen 2020

Kommuner der har oplyst, at ingen borgere har været

spændt fast med stofseler i perioden

Som beskrevet har 45 af de 94 kommuner oplyst, at ingen

borgere inden for undersøgelsens målgruppe har været

spændt fast med stofsele i perioden.

FLERE ÅRSAGER

TIL 0 BORGERE I

OPGØRELSEN

På baggrund af kommunernes bemærkninger i spørgeskemaet

og dialog med kommunerne om besvarelsen kan der være

flere årsager til, at det er tilfældet:

•

Kommunen har ikke praksis for at bruge stofseler.

Kommunen har ingen i målgruppen i de år.

Kommunen har ikke mulighed for at trække data.

Kommunen har modtaget og /eller godkendt ansøgninger om

brug af stofsele efter servicelovens § 128, men ikke modta-

get indberetninger. Det kan enten skyldes, at stofselerne

ikke er blevet brugt, eller at brugen af stofsele er sket med

samtykke fra borgeren. Borgere med demens kan således

have været spændt fast med stofsele, men der har ikke væ-

ret tale om magtanvendelse efter servicelovens § 128.

IKKE MULIGT AT OPGØRE ANTALLET AF

INDBERETNINGER

Som en del af spørgeskemaet blev kommunerne bedt om at

oplyse antallet af indberetninger om brug af stofseler efter §

128 i serviceloven fordelt på de fire år fra 2015 til 2018.

På baggrund af de data, kommunerne har videregivet til os, er

det ikke muligt at opgøre antallet af indberetninger. Det skyl-

des, at kvaliteten af data ikke er tilstrækkelig. Det centrale for-

behold, der knytter sig hertil, er, at antallet af indberetninger,

som kommunerne har oplyst til os, ikke nødvendigvis afspejler

det antal gange, en borger har været spændt fast med stof-

sele.

I besvarelsen af spørgeskemaet har flere kommuner angivet,

at der er modtaget én indberetning i et givent år. Samtidig

fremgår det dog af kommunernes bemærkninger til besvarel-

sen, at borgeren har været spændt fast i mere end én situa-

tion, hvorfor der burde være flere indberetninger om brug af

stofsele.

Opgørelsen af indberetninger kommer derfor i mange tilfælde

til at afspejle omfanget af godkendelser, som kommunen har

givet, frem for det faktiske antal situationer, hvor en borger

har været spændt fast.

VARIGHEDEN AF BRUGEN AF STOFSELER

I de tilfælde, hvor kommunerne oplyser, at de har haft en eller

flere borgere, der har været spændt fast med stofsele, har vi

bedt kommunerne om at oplyse henholdsvis den korteste,

længste og den typiske tidsperiode, en borger har været

spændt fast med en stofsele. 15 kommuner ud af de 49 kom-

muner har angivet oplysninger om dette. Varigheden er op-

gjort i timer og minutter og fordelt på de fire år.

STOR VARIATION

I VARIGHED

Opgørelsen viser, at der er et stort spænd i, hvor længe bor-

gere har været spændt fast med stofseler. Den korteste peri-

ode på tværs af de fire år er således 15 minutter, mens den

længste periode er 14 timer. De 14 timer er dog ifølge kom-

munen afbrudt af toiletbesøg eller hvil i seng.

I gennemsnit varede den korteste tidsperiode, hvor en borger

var spændt fast med en stofsele, på tværs af de fire år 1 time

og 36 minutter. Den længste periode varede i gennemsnit 5 ti-

mer og 18 minutter. Den typiske periode, en borger var

spændt fast med stofsele på tværs af de fire år varede i gen-

nemsnit 3 timer og 24 minutter. Flere af kommunernes besva-

relser bærer dog præg af, at der er tale om skøn, da de ikke

VARIGHED ER

OFTE ET SKØN

har de præcise tidsangivelser af, hvor længe borgeren har væ-

ret spændt fast.

Tabel 3.3 viser variationen i den korteste, længste og typiske

periode, en borger var spændt fast med stofsele for hvert af de

fire år. Tabellen er baseret på besvarelser fra de 15 kommu-

ner, som har angivet tidsintervaller. Nogle kommuner har op-

lyst tidsintervaller for samtlige fire år, mens andre kun har op-

lyst for et enkelt. Det afhænger både af, om kommunen har

kunnet angive antallet af borgere det pågældende år, og hvor-

vidt kommunen har oplysninger om selve varigheden for brug

af stofselerne.

Det skal desuden bemærkes, at tidsperioderne kan være af-

brudt af eksempelvis toiletbesøg eller hvilepauser i seng. Der-

udover kan stofselerne være brugt enkelte gange, ofte eller

kontinuerligt i hele godkendelsesperioden.

TABEL 3.3 VARIATION I KORTE, TYPISKE OG LÆNGSTE TIDSPERIODE FOR BRUG AF STOFSELE

TIL BORGERE MED DEMENS, FORDELT PÅ ÅRENE 2015-2018.

Årstal

2015

2016

2017

2018

Korteste tidsperiode

20 min. – 2 t. og 30 min.

15 min. – 8 t.

15 min. – 3 t.

15 min. – 8 t.

Typiske tidsperiode

2 – 4 t.

25 min. – 8 t.

25 min. – 4 t. og 30 min.

1 – 8 t.

Længste tidsperiode

20 min. – 14 t.

1 t. og 30 min. – 14 t.

1 og 30 min. – 14 t.

1 – 12 t.

Note: Min. = minutter, t. = timer.

Tabellen er baseret på besvarelser fra 15 kommuner. Tidsintervallerne angiver variationen i besvarelserne fra de enkelte kom-

muner inden for den korteste, typiske og længste tidsperiode i årene 2015-2018.

Kilde: Ankestyrelsen 2020

Hovedparten af kommunerne kan ikke oplyse

varigheden

Det har for 34 ud af de 49 kommuner, hvor stofseler har været

anvendt efter servicelovens § 128, ikke været muligt at oplyse

varigheden af brug af stofseler til borgere med demens. Flere

beskriver dog i bemærkningsfelterne, at borgeren typisk vil

være spændt fast, mens vedkommende sidder i kørestol i løbet

af dagen, og at tidsperioden derfor vil være afbrudt af eksem-

pelvis toiletpauser og hvil i en seng.

Der er således kun 15 af de 49 kommuner, der har oplyst tids-

intervaller for brugen af stofseler. Det kan der være flere årsa-

ger til:

•

Kommunerne har ikke mulighed for at søge oplysningerne

frem i systemet, hvis sagerne er lukkede, enten fordi der er

•

tale om en del år tilbage i tiden, eller fordi borgerne er afgået

ved døden i mellemtiden.

Kommunerne har kun adgang til oplysningerne i den årlige

afrapportering til kommunalbestyrelsen, hvor sagerne er

anonymiserede. Derfor er det efterfølgende ikke muligt at slå

den enkelte borgers sag op og dermed finde frem til oplys-

ninger om, hvor længe borgeren var spændt fast i de kon-

krete situationer.

Kommunerne har misforstået lovgivningen eller har ikke

kendskab til kravene om, at registrering og indberetning af

magtanvendelser skal indeholde oplysninger om start og

sluttidspunkt ved hver enkelt brug af stofselen. Flere af kom-

munerne angiver dog, at der er øget opmærksomhed på

magtanvendelsesområdet i forbindelse med de nye regler fra

1. januar 2020, hvilket kan have betydning for kommunernes

praksis fremadrettet.

BILAG 1

Metode

Resultaterne, der er præsenteret i denne rapport, er baseret

på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommu-

ner. Spørgeskemaet blev sendt til kommunerne i midten af no-

vember 2019.

94 ud af de 98 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Sam-

let set er svarprocenten dermed 96 procent.

Blandt de fire resterende kommuner har en kommune oplyst,

at de ikke har mulighed for at besvare spørgeskemaet, da

kommunen ikke har adgang til data om brug af stofseler i den

pågældende periode. De tre øvrige kommuner har ikke besva-

ret spørgeskemaet.

Spørgeskemaet

I spørgeskemaet har vi bedt kommunerne om at angive føl-

gende oplysninger vedrørende brug af stofseler over for bor-

gere med demens efter § 128 i serviceloven:

•

Det samlede antal borgere med demens, der har været

spændt fast med en stofsele efter servicelovens § 128 i peri-

oden 2015 til 2018

For hvert af de fire år:

Antal indberetninger om brug af stofseler til borgere med

demens, kommunen har modtaget, og antal borgere indbe-

retningerne drejer sig om

Varigheden af situationerne, hvor en borger har været

spændt fast med en stofsele, opgjort i timer og minutter,

fordelt på den korteste, længste og typiske tidsperiode, en

borger har været spændt fast.

•

Kommunerne har desuden haft mulighed for at uddybe deres

besvarelser i en række bemærkningsfelter.

Validering af data

På baggrund af en systematisk validering af data har vi identi-

ficeret besvarelser, hvor der enten var åbenlyse tastefejl, eller

hvor besvarelsen gav anledning til tvivl om, hvordan den skal

tolkes. På baggrund af valideringen har vi kontaktet kommu-

nerne og bedt dem redegøre for besvarelsen. Det har ikke i

alle tilfælde, været muligt at få tilbagemeldinger fra kommu-

nerne.