Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 5648
Doknr.
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 66 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 66:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Fire botilbud for handicappede er tæt på
luk-
ning” bragt i Politiken den 13. september 2019, hvoraf det fremgår, at den
påtænkte lukning af fire tilbud for mennesker med handicap i fire forskellige kommu-
ner alle er begrundet i besparelser og udsultning af det specialiserede socialområde?
https://politiken.dk/indland/art7385352/Fire-botilbud-for-handicappede-er-tæt-
pålukning.
Svar:
Mennesker med handicap skal naturligvis have ordentlige og trygge rammer i deres
hverdag. Det må der ikke herske tvivl om. Her er stramme budgetter efter min opfat-
telse én af de største udfordringer. Derfor er jeg også glad for, at vi med kommune-
økonomiaftalen for 2020 har sikret velfærden et markant løft på 2,2 mia. kr. til næste
år.
Det betyder dog ikke, at alle problemer i relation til kvalitet og specialisering hermed
er løst. Derfor er det også meget væsentligt, at socialtilsynet reagerer, som det også er
sket i de tilfælde, der er beskrevet i artiklen, hvis de i deres arbejde bliver opmærk-
somme på tilbud, hvor kvaliteten ikke er god nok. Det skal dog tilføjes, at jeg alene er
bekendt med de konkrete sager fra omtalen i medierne.
Det er endvidere min generelle opfattelse, at der er behov for en drøftelse af kvaliteten
på det specialiserede socialområde. I samarbejde med aktører og institutioner vil jeg
derfor sætte mig i spidsen for et arbejde med at skabe et nationalt overblik over det
specialiserede socialområde, så den nødvendige kvalitet og specialisering i tilbuddene
kan sikres.
Dato
07-10-2019
Med venlig hilsen
Astrid Krag