Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 5630
Doknr.
142601
Dato
08-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 64:
”I forbindelse med debatten tidligere i år om en eventuel nedlæggelse af regionerne
blev der fra mange sider advaret om, at overflytningen af regionernes
specialiserede sociale institutioner og tilbud til kommunerne kunne medføre en
yderlige afspecialisering og en mangel på passende specialiserede tilbud til
borgere med handicap. Vil
ministeren i lyset heraf kommentere artiklen ”Kommune
overvejer at overtage Nørholm” fra den 3. september 2019 i Herning Folkeblad?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg sige, at jeg deler den bekymring om en uhensigtsmæssig afspe-
cialisering på det specialiserede socialområde, der bl.a. blev rejst tidligere i år i forbin-
delse med debatten om regionernes fremtid.
Jeg kan være bekymret for, om vi har mistet vigtig specialiseret viden siden kommu-
nalreformen, og om kommunernes visitationspraksis i nogle tilfælde bidrager til en
yderligere afspecialisering. Derfor er det vigtigt for mig, at vi får set grundigt på det
specialiserede område.
For så vidt angår den artikel, der henvises til, hvor en kommune angiveligt overvejer at
hjemtage et regionalt botilbud, vil jeg ikke som minister forholde mig til den konkrete
sag.
Jeg kan imidlertid oplyse om de regler, der gælder på området. En kommunalbestyrel-
se kan, jf. servicelovens § 186, stk. 1, én gang i hver valgperiode overtage regionale
tilbud, der er beliggende i kommunen. Formålet med denne mulighed er at fremme
kommunernes mulighed for helhedstænkning i indsatsen, herunder ved at sammen-
tænke forskellige sociale indsatser for borgerne. Ønsker en kommunalbestyrelse at
overtage et regionalt tilbud, skal dette meddeles til regionsrådet senest den 1. januar i
valgperiodens tredje år, og overtagelsen skal ske senest 1. januar i valgperiodens fjerde
år.
Kommunalbestyrelsernes mulighed for at hjemtage regionale tilbud efter servicelovens
§ 186, stk. 1, skal ses i sammenhæng med reglerne for kommuners og regioners sam-
arbejde via rammeaftaler. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet skal
efter servicelovens § 6 og almenboliglovens § 185 b, stk. 3, hvert andet år indgå en
rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regio-