SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvorvidt ministeren finder det hensigtsmæssigt, at der ikke er lovgivningsmæssige krav om, at kommunalpolitikere, der er medlem af Børn- og Ungeudvalget, skal have særlige kvalifikationer, når de som medlem af udvalget er med til vurdere og træffe indgribende afgørelser om, hvorvidt en tvangsanbringelse af et barn er en egnet og nødvendig foranstaltning, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 5540

Doknr.

139308

Dato

10-10-2019

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 54 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).

Spørgsmål nr. 54:

”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt hun finder det hensigtsmæssigt, at der

ikke er

lovgivningsmæssige krav om, at kommunalpolitikkere, der er medlem af Børn- og

Ungeudvalget, skal have særlige kvalifikationer, når de som medlem af udvalget er

med til at vurdere og træffe indgribende afgørelser om, hvorvidt en tvangsanbringelse

af et barn er en egnet og nødvendig foranstaltning, og finder ministeren det hensigts-

mæssigt, at der ikke stilles lovgivningsmæssige krav til faglige kompetencer, uddan-

nelsesniveau og erfaring hos sagsbehandlere i kommunerne, der gennemfører børne-

samtaler?”

Svar:

I min optik er det helt centralt for kvaliteten og retssikkerheden for parterne i sager

om anbringelse uden samtykke, at medlemmerne af børn og unge-udvalgene har for-

skellige kompetencer i forhold til at kunne tage stilling til de ofte meget komplekse

sager, som udvalget skal behandle. Ved at udvalgets medlemmer samlet set repræsen-

terer både socialfaglig og juridisk specialistviden samt almene betragtninger, sikres

det, at afgørelserne bygger på en helhedsbetragtning af barnets behov for en anbrin-

gelse uden for hjemmet.

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne i børn og unge-udvalget skal fungere som læg-

mænd uden specialviden inden for området. Deres rolle er således at vurdere sagerne

ud fra et lægmandsperspektiv og uden at tage kommunalpolitiske hensyn. De sidder

dermed ikke med i udvalgene som specialister inden for børne- og ungeområdet. For-

målet er, at befolkningens almindelige opfattelse også er repræsenteret ved udvalgets

afgørelser, samt at kommunalbestyrelsen får et vigtigt indblik i sagernes karakter.

Kommunalbestyrelsesmedlemmernes funktion i udvalgene skal ses i sammenhæng

med, at der som faste medlemmer af børn og unge-udvalget også er en byretsdommer

og to børnesagkyndige, som bidrager med hhv. juridisk og socialfaglig specialistviden.

Dommeren har til opgave at lede møderne og påser, at kommunalbestyrelsen har fore-

taget de nødvendige undersøgelser efter servicelovens § 50 (børnefaglig undersøgelse),

og om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en retssikkerhedsmæssig

forsvarlig afgørelse i sagen. Dommeren kan herunder beslutte, at der skal indhentes

flere oplysninger. Dommeren yder også vejledning om, hvordan reglerne skal forstås

og anvendes og giver en retlig vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvorvidt ministeren finder det hensigtsmæssigt, at der ikke er lovgivningsmæssige krav om, at kommunalpolitikere, der er medlem af Børn- og Ungeudvalget, skal have særlige kvalifikationer, når de som medlem af udvalget er med til vurdere og træffe indgribende afgørelser om, hvorvidt en tvangsanbringelse af et barn er en egnet og nødvendig foranstaltning, til social- og indenrigsministeren

De pædagogisk-psykologisk sagkyndige yder vejledning til udvalget om, hvorvidt der

er indhentet de nødvendige sagkyndige udtalelser og undersøgelser til at belyse sagen.

Desuden ydes vejledning om, hvilke foranstaltninger der ud fra en børnesagkyndig

vurdering må anses for at være bedst egnet til at fremme barnets udvikling og trivsel.

Børn og unge-udvalget kræver et kvalificeret flertal, hvorfor kommunalbestyrelses-

medlemmerne ikke selv kan træffe beslutninger i udvalget.

Herudover er det også vigtigt at holde for øje, at børn og unge-udvalget alene kan træf-

fe sine afgørelser på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen (i praksis den

kommunale forvaltning), som jeg har redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 53.

Det betyder, at der forud for afgørelsen i børn og unge-udvalget bl.a. er foretaget en

børnefaglig undersøgelse af barnet mv., som ligger til grund for forvaltningens indstil-

ling til børn og unge-udvalget.

I forhold til den anden del af spørgsmålet om sagsbehandlernes faglige kompetencer

m.v., så er sagsbehandlerne forpligtet til at udarbejde saglige og veloplyste sager, som

lever op til lovgivningens krav om fx udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og

børnesamtaler med barnet eller den unge. Det er kommunernes ansvar, at sagsbe-

handlingen lever op til kravene i lovgivningen, og dermed er det også kommunernes

ansvar, at medarbejderne på området har de nødvendige forudsætninger for at kunne

varetage opgaven. Derudover er der et landspolitisk fokus på kompetencerne hos

sagsbehandlerne på børneområdet, hvor der bl.a. er blevet afsat over 30 mio. kr. årligt

i varige midler til efteruddannelse af sagsbehandlere og ledere på børneområdet i form

af et kursuskatalog (enkeltstående, kortevarige kurser), en diplomuddannelse og en

masteruddannelse. I regi af Børnekataloget udbydes der fx kurser i at afholde en god

børnesamtale.

Derudover, som redegjort for i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 53, er der

mulighed for at påklage en afgørelse om anbringelse uden samtykke til Ankestyrelsen,

hvis man som part i sagen fx mener, at der er begået fejl i kommunernes behandling af

den konkrete sag. Ankestyrelsens afgørelser kan desuden kræves forelagt byretten.

Med venlig hilsen

Astrid Krag