Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 5418
Doknr.
144226
Dato
04-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 47 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 47:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 10/9-19 fra Michael Andersen, Viby
Sjælland om indsamling af vælgererklæringer, jf. SOU alm. del -
bilag 60?”
Svar:
Michael Andersen foreslår i henvendelsen bl.a., at proceduren for indsamling af væl-
gererklæringer justeres sådan, at eftertænksomhedsperioden og muligheden for, at
vælgeren kan tilbagekalde sin støtte, afskaffes, og at det tillades, at en vælger kan støt-
te flere partier.
Den 22. marts 2019 indgik den tidligere regering en politisk aftale med alle Folketin-
gets daværende partier om en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer. Afta-
len skal udmøntes ved, at Folketinget vedtager et lovforslag, der skal tilvejebringe det
fornødne lovgrundlag, og at der skal udvikles et nyt it-system til brug for indsamling af
vælgererklæringer.
I den politiske aftale er det fastsat, at der fortsat skal forløbe en periode (en eftertænk-
somhedsperiode) på 7 dage mellem vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et
parti og vælgerens anden bekræftelse af sin støtte til det pågældende parti, og at væl-
geren fortsat skal kunne trække sin vælgererklæring tilbage, hvis partiet endnu ikke
har anmeldt sig som opstillingsberettiget. Endvidere er det en forudsætning i aftalen,
at en vælger kun kan afgive vælgererklæring til ét parti ad gangen.
De elementer, der indgår i Michael Andersens forslag, er således forligsbundne.
På baggrund af den politiske aftale har jeg den 23. september 2019 sendt et lovforslag i
offentlig høring med høringsfrist den 21. oktober 2019 kl. 12. Der henvises til høring
over udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgerer-
klæringer m.v.), publiceret på Høringsportalen den 23. september 2019. Udvalget er
orienteret herom. Der henvises til FT 2018-19, 2. samling, SOU, alm. del., bilag 74.
Med venlig hilsen
Astrid Krag