Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-5366
Doknr.
138569
Dato
11-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 46 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 46:
”Kan
ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 175 bekræfte, at Social- og
Indenrigsministeriet havde mulighed for at underkende Frederiksberg Kommunes og
Gentofte Kommunes folketal, og vil ministeren i givet fald redegøre for, hvad der ligger
til grund for ministeriets beslutning om ikke at underkende de to kommuners folketal,
hvis det for regeringen er afgørende at gøre op med problemer som kriteriet om be-
folkningstilbagegang?”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at kriteriet for befolkningstilbagegang udgør et alvorligt pro-
blem i den kommunale udligning. Det har bl.a. ikke været intentionen, at kommuner
som Gentofte og Frederiksberg Kommuner omfattes af kriteriet. Det er en af de pro-
blemstillinger, der skal tages hånd om i forbindelse med en udligningsreform, som jeg
håber, at der er bred opbakning i Folketinget til af få gennemført.
For 2020 er vi nødt til at leve med det udligningssystem, som vi har. Social- og Inden-
rigsministeriet har således den 25. september 2019 udmeldt tilskud og udligning til
kommunerne for 2020 efter de gældende regler.
Der har i en periode været skabt tvivl om kvaliteten af kommunernes opgaveløsning i
forbindelse med registrering i Det Centrale Personregister (CPR) af særligt udrejse af
udlændinge og dermed usikkerhed om det grundlag, som Danmarks Statistiks befolk-
ningsstatistik er baseret på.
Social- og Indenrigsministeriet har imidlertid ikke fagligt grundlag for at konkludere,
at usikkerheden er isoleret til få kommuner, som f.eks. Frederiksberg og Gentofte
Kommuner. Derimod vurderes der at være tale om en generel usikkerhed i befolk-
ningsstatistikken, som har eksisteret i flere år.
Dette baseres bl.a. på en undersøgelse fra december 2018 om kommunernes registre-
ring af udrejste udlændinge foretaget af konsulentfirmaet Implement, som bl.a. har
vist, at kun et mindretal af de adspurgte kommuner i undersøgelsen anvender de red-
skaber, som de har til rådighed for at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.
Derudover har Social- og Indenrigsministeriet også set tegn på, at flere kommuner har
foretaget en oprydning i CPR.