Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Social- og Indenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. september 2019 har udvalget efter ønske fra Trine Torp (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 44
Vil ministeren redegøre for, hvordan undersøgelsen 'Indkomst og egenbetaling
blandt unge i efterværn, En kortlægning' udarbejdet af det tidligere Børne- og
Socialministerium og Ankestyrelsen i marts 2019, skal forstås, når det af
undersøgelsen fremgår, at SU er en indkomstkilde hos unge i efterværn, hvor
forståelsen er, at unge i efterværn ikke kan modtage SU, og vil ministeren oplyse,
om der vil blive lavet en undersøgelse om praksis og regler vedrørende unge i
efterværn og modtagelse af SU?
Svar
Det fremgår ganske rigtigt af Ankestyrelsens rapport, at en del unge i efterværn
har SU som indtægtskilde.
Det er ifølge SU-loven en betingelse for at modtage SU, at man ikke samtidig
modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Unge,
der er anbragt uden for hjemmet som led i efterværn, anses efter gældende prak-
sis for at modtage anden offentlig støtte, der udelukker SU.
De studerende skal ved ansøgning om SU oplyse, om de modtager anden offent-
lig støtte, der udelukker SU. Det er ikke muligt for de studerende at indgive en SU-
ansøgning uden aktivt at have svaret ja eller nej til, om de modtager anden offent-
lig støtte. Der er i ansøgningen desuden indsat en hjælpetekst i feltet om anden
offentlig støtte samt et link til det sted på www.su.dk, hvor det er beskrevet, at
anbringelse uden for hjemmet som led i efterværn anses for anden offentlig støtte,
der udelukker SU.
Der er ikke i ansøgningssystemet indbygget validering af, om de studerende har
givet korrekte oplysninger om, hvorvidt de er i efterværn. En sådan løsning er
heller ikke umiddelbart mulig, da anbringelsesstatistikken, ifølge oplysninger fra
Social- og Indenrigsministeriet, ikke kan anvendes til denne form for kontrol af den
unges aktuelle forhold.
25. september 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
59808
Side 1/2