Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2085122_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 5037
Doknr.
134162
Dato
04-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 43 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 43:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/8-19
fra Eva Ljungberg-Jensen,
Tårnby om ”Assisteret reproduktion”, jf. SOU alm. del – bilag 53?”
Svar:
Henvendelsen omhandler en kvinde, der er blevet gravid ved hjælp af behandling med
assisteret reproduktion, som kvinden var alene om at vælge, og hvor donor var ukendt.
Efter barnets fødsel blev der rejst en faderskabssag, og kvinden og hendes daværende
kæreste udfyldte en omsorgs- og ansvarserklæring, hvorved faderskabet blev fastslået.
Ifølge henvendelsen oplevede kvinden, at dette skete under stort pres. Hun ønsker
sagen genoptaget, idet hun ønsker at være barnets eneste retlige forælder. Landsretten
har afvist at ændre faderskabet.
Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sag, da behandlingen af kon-
krete sager, der vedrører fastsættelse af faderskab og forældreansvar, henhører under
Familieretshuset og familieretten.
Om reglerne relateret til den konkrete sag kan jeg generelt oplyse, at hvis der ikke er
registreret et faderskab eller medmoderskab, og der ikke er rejst sag af andre, så rejser
Familieretshuset en sag efter børnelovens § 7.
Efter børnelovens § 8, skal moren oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. I
tilfælde, hvor barnet er resultatet af en behandling med assisteret reproduktion, og
hvor der ikke er en ægtefælle eller samlever, der har samtykket til behandlingen, skal
moren over for Familieretshuset oplyse, at hun er blevet behandlet med assisteret
reproduktion, og at der derfor ikke kan fastsættes et faderskab.
Hvis behandlingen er sket under iagttagelse af reglerne i lov om assisteret reprodukti-
on, kan sagen henlægges som uoplyst, hvis donor er anonym. Det betyder, at barnet
ikke får registreret en far. Familieretshuset vil typisk bede om dokumentation for, at
graviditeten er et resultat af en behandling med assisteret reproduktion.
Når et par anvender en omsorgs- og ansvarserklæring, er det en anmodning om at
blive registreret som forældre til barnet. Det er ikke en erklæring om, at manden er
genetisk forælder til barnet.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at kommentere henvendelsen af 18/8-19 fra Eva Ljungberg-Jensen, Tårnby om Assisteret reproduktion, til social- og indenrigsministeren
2085122_0002.png
Børnelovens kapitel 4 vedrører genoptagelse. En sag om genoptagelse skal normalt
rejses inden 3 år efter barnets fødsel, jf. børnelovens §§ 23 og 24. Det gælder dog ikke,
hvis forældrene er enige om, at sagen skal genoptages, jf. børnelovens § 22.
Børnelovens regler om genoptagelse af faderskabssager er en balancering af på den
ene side hensynet til barnets ret til at kende sit genetiske ophav og på den anden side
bestræbelserne på at beskytte barnet, der måske i mange år har haft en anden mand
som (social og retlig) far end den mand, der genetisk er far til barnet.
Det følger af børnelovens § 23, stk. 1 og 2, at hvis der i forbindelse med registreringen
af faderskabet er sket fejl, der kan have betydning for, hvem der er registreret som far,
kan moren ikke rejse en sag, hvis hun med kendskab til eller formodning om fejlen har
ladet faren behandle barnet som sit.
Videre følger det af børnelovens § 24, at hvis der er fremkommet nye oplysninger om
omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt
er særlig anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald, kan moren anmode
om, at sagen genoptages. Ved afgørelse om genoptagelse tillægges en række forhold
betydning, herunder om
faren med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser
tvivl om, hvorvidt han er far til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle
det som sit,
moren med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der kan an-
tages at ville give sagen et andet udfald, har ladet faren behandle barnet som
sit, og
barnet kan forventes at ville få en far, hvis sagen genoptages.
Herudover kan der gives tilladelse til genoptagelse efter 3 år efter barnets fødsel, hvis
der kan anføres særlige grunde til, at anmodningen ikke er fremsat tidligere, omstæn-
dighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse, og det må antages, at en fornyet
behandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet, jf. børnelovens §
25.
Samlet skal jeg bemærke, at selvom det i børneloven er et grundlæggende princip, at et
barn så vidt muligt skal have to forældre, så er de gældende regler indrettet sådan, at
en kvinde, der har modtaget behandling med assisteret reproduktion med anonym
donorsæd, kan registreres som barnets eneste retlige forælder.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2