Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 42 (alm. del)
af 3. september 2019 stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke satspuljeprojekter der udløber i henholdsvis 2019,
2020 og 2021 under socialområdet, sundhedsområdet, ældreområdet, beskæftigel-
sesområdet, integrationsområdet samt området en helhedsorienteret indsats?
Svar
Med
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for over-
førselsmodtagere af 30. november 2018
blev den tidligere regering (VLAK) og Dansk
Folkeparti enige om at opsige forliget om satspuljen. De øvrige partier fra det da-
værende satspuljeforlig har efterfølgende tilsluttet sig aftalen.
Det fremgår af aftalen, at: ”Ovenstående
indebærer, at den aktuelle satspuljeforligsbinding
på eksisterende satspuljebevillinger ophører. Som følge heraf
–
og for at forenkle den nuværende
omfattende administration af satspuljen
–
føres der ikke særskilt, løbende status for de eksiste-
rende over 700 satspuljeprojekter.”
I forlængelse af Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 blev der udarbejdet
en projektoversigt, som afspejler indbudgetteringen af projekter i satspuljen på fi-
nansloven for 2019. Projektoversigten opdateres ikke fremadrettet, jf. ovenfor.
Projektoversigten for 2019 er vedlagt som bilag.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk