Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2079728_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 5132
Doknr.
133075
Dato
25-09-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. august 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 38 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 38:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 27. august 2019 fra Bente Jilsø om foræl-
dremyndighed, jf. SOU alm. del - bilag 42.”
Svar:
Ud fra de oplysninger, der fremgår i henvendelsen, er det tydeligt, at der er tale om en
svær sag og et meget ulykkeligt forløb for de involverede forældre, og jeg har stor for-
ståelse for den svære situation, som familien er i. Jeg kan oplyse, at ministeriet også
har modtaget en henvendelse om sagen, og at borgeren naturligvis modtager svar på
henvendelsen.
Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, da det er klage- og domstolssystemets opgave at
efterprøve de konkrete afgørelser, der er truffet i sagen. Jeg kan i stedet oplyse gene-
relt om reglerne på området.
Kommunerne er efter serviceloven ansvarlige for at yde støtte til børn og unge samt
deres familier, og kommunen skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse af barnets
eller den unges forhold som grundlag for at vurdere, om et barn har behov for støtte.
Undersøgelsen skal afdække barnets og familiens ressourcer og problemer, og under-
søgelsen skal som udgangspunkt være afsluttet, før der kan træffes afgørelse om særlig
støtte. Jeg kan også oplyse, at afgørelsen om støtte efter serviceloven træffes over for
forældremyndighedsindehaveren.
Anbringelse uden for hjemmet er en indgribende foranstaltning både over for barnet
og forældrene. Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker til en afgørelse
om anbringelse uden for hjemmet, er det børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse
på baggrund af en indstilling fra kommunen. Der kan alene træffes afgørelse om an-
bringelse uden for hjemmet uden samtykke, når der er åbenbar risiko for, at et barns
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og det ikke vurderes, at problemerne kan
løses i hjemmet.
Ved sager om anbringelse uden samtykke, har forældremyndighedsindehaveren både
ret til gratis advokatbistand og ret til at se sagens akter og udtale sig i forbindelse med
udvalgets behandling af sagen.
I forhold til en forælders rettigheder i forbindelse med bortadoption kan det oplyses,
at myndighederne altid vil forsøge at gennemføre adoptionen som en frivillig adopti-
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at kommentere henvendelsen af 27/8-19 fra Bente Jilsø om forældremyndighed, til social- og indenrigsministeren
2079728_0002.png
on, jf. § 7 i adoptionsloven, hvis et barn efter kommunens vurdering bør bortadopteres
for at sikre barnet stabilitet i opvæksten.
Hvis en forælder ikke har del i forældremyndigheden, skal Familieretshuset indhente
en erklæring efter lovens § 13 fra denne forælder for at give forælderen lejlighed til at
udtale sig om adoptionen. Forælderen skal samtidig informeres om adoptionens rets-
virkninger og rådgives om muligheden for at søge om overførsel af forældremyndig-
hed. Hvis der verserer en forældremyndighedssag, kan adoptionen ikke gennemføres,
før denne sag er afsluttet.
Ønsker forældrene ikke at medvirke til adoptionen, og vurderer myndighederne fort-
sat, at barnet bør bortadopteres, vil der kunne blive tale om en adoption uden samtyk-
ke efter § 9 i adoptionsloven.
I lovens § 9, stk. 3, fremgår det, at et barn alene kan adopteres uden samtykke, hvis det
er sandsynliggjort, at barnets forældre varigt vil være ude af stand til at varetage om-
sorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets
opvækst vil være bedst for barnet. Der skal derudover være en åbenbar risiko for alvor-
lig skade på barnets sundhed eller udvikling på grund af forhold i hjemmet. I forbin-
delse med behandlingen af en sag om adoption uden samtykke, er det kommunen,
som skal kunne sandsynliggøre, at barnets biologiske forældre varigt er uden foræl-
dreevne. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 494 af 12. juni 2009, at dette både
gælder for den forælder, der har del i forældremyndigheden, men også for den foræl-
der, som ikke har del i forældremyndigheden. Ved vurderingen forældreevnen lægges
der således vægt på forældreskabet frem for, hvem der har del i forældremyndigheden.
I forhold til forældremyndighed kan jeg oplyse, at reglerne for etablering af forældre-
myndighed over barnet fremgår af § 6 og § 7 i forældreansvarsloven.
Når et barn fødes på hospitalet, vil det normalt være jordemoderen, som foretager
anmeldelse af barnets fødsel til kirkekontoret eller til kommunens personregister, hvis
barnet er født i Sønderjylland. Når jordemoderen anmelder barnets fødsel, gives der
oplysninger om moren og barnet. Derudover gives der normalt også oplysninger om
barnets far eller medmor. Anmeldelsen vil have betydning for, hvem der har del i for-
ældremyndigheden over barnet.
Hvis forældrene ikke er gift med hinanden, når barnet bliver født, har forældrene au-
tomatisk fælles forældremyndighed, hvis de har indgået en aftale herom efter foræl-
dreansvarsloven eller afgiver en erklæring om, at de sammen vil drage omsorg og tage
ansvar for barnet. Fælles forældremyndighed etableres også, hvis faderskabet eller
medmoderskabet er fastslået, og forældrene har eller har haft fælles folkeregister-
adresse inden for de sidste ti måneder før barnets fødsel.
Ændring i forældremyndigheden kan ske ved aftale eller dom. Hvis en forælder har
forældremyndigheden alene, kan forældremyndigheden overføres fra den ene forælder
til den anden ved aftale. Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset på en godkendt
blanket for at være gyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for familieretten,
kan anmeldelse af en aftale om forældremyndigheden ske hertil.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2