Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2079290_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 4441
Doknr.
131473
Dato
24-09-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. august 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 35 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 35:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne vedrørende selvejende institutioner og
deponeringskrav samt redegøre for, hvorfor private institutioner i modsætning til
selvejende institutioner er undtaget deponeringskrav?”
Svar:
Det såkaldte deponeringskrav har til formål at sikre, at en kommunes økonomi bliver
belastet på samme måde, uanset hvilken måde en kommune vælger at disponere på for
at have det nødvendige anlæg til rådighed. Det betyder, at det ikke er kortsigtede hen-
syn, der får en kommune til fx at vælge en leje- eller leasingaftale i stedet for at bygge
selv.
Deponeringskravet medfører derfor, at hvis en kommune indgår aftale om drift af
institutioner, og denne kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, skal kommu-
nen deponere et beløb på en særskilt konto svarende til værdien af de af driftsaftalen
omfattede bygninger, anlæg eller lokaler mv. Beløbet frigives løbende over 25 år og
fuldt ud, når aftalen ophører.
Dette udgangspunkt for deponeringskravet gælder for både selvejende og privatejede
institutioner. Det afgørende er således ikke institutionsformen, men spørgsmålet om
kommunen får adgang til anlæg til kommunale opgaver.
Med venlig hilsen
Astrid Krag