Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2071099_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 4116
Doknr.
121960
Dato
02-09-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. august 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 32 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 32:
"Vil ministeren oplyse, om et byrådsmedlem til enhver tid kan bruge sin initiativret i
forhold til at få informationer om en sag og endvidere oplyse, hvilke muligheder med-
lemmet har, såfremt medlemmet ikke får den efterspurgte information eller f.eks. svar
på sine spørgsmål?"
Svar:
1.
For så vidt angår kommunalbestyrelsesmedlemmers mulighed for at bruge deres
initiativret til at få informationer om en kommunal sag henvises til pkt. 4 i besvarelsen
af spørgsmål nr. 31.
Som det fremgår det anførte sted, er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at
beslutte, om de oplysninger, som et medlem har anvendt sin initiativret til at rejse en
sag om tilvejebringelse af, skal tilvejebringes. Baggrunden herfor er, at kommunalbe-
styrelsen er kommunens øverste ansvarlige myndighed. Det er således kommunalbe-
styrelsen, der som kommunens øverste organ er ansvarlig for kommunens forvaltning,
herunder for anvendelsen af forvaltningens ressourcer. Kommunalbestyrelsens be-
slutning herom kan således ikke indbringes for andre.
2.
I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse i en kommunal sag, er
kommunalbestyrelsen efter en kommunalretlig grundsætning forpligtet til at sørge for,
at der foreligger det nødvendige oplysningsgrundlag, inden den træffer afgørelse.
Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelige oplysninger i en sag, afgøres in-
den for vide rammer endeligt af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsbeslut-
ning. Officialprincippet indebærer således ikke, at det enkelte kommunalbestyrelses-
medlem kan kræve bestemte oplysninger tilvejebragt, inden der træffes afgørelse i en
sag. Princippet fastsætter dog en ramme for kommunalbestyrelsens skøn over, hvilket
oplysningsgrundlag det er nødvendigt at indhente.
Et medlem af kommunalbestyrelsen, der ikke mener, at det fornødne materiale eller
de fornødne oplysninger til bedømmelse af en sag, der skal afgøres af kommunalbesty-
relsen, foreligger, kan protestere imod, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i
sagen på det foreliggende grundlag, og eventuelt fremsætte forslag om tilvejebringelse
af yderligere oplysninger. Hvis en sådan protest ikke imødekommes, f.eks. fordi fler-
tallet mener, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, kan medlemmet stemme imod beslut-
ningen i sagen eller undlade at stemme med den begrundelse, at sagen ikke er til-
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om et byrådsmedlem til enhver tid kan bruge sin initiativret i forhold til at få informationer om en sag, til social- og indenrigsministeren
2071099_0002.png
strækkeligt oplyst, samt forlange at få tilført beslutningsprotokollen en bemærkning
herom.
3.
Det kommunale tilsyn vil efter omstændighederne kunne tage stilling til spørgsmål
om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har opfyldt sin pligt til at sørge for, at der forelig-
ger det nødvendige oplysningsgrundlag for en afgørelse.
Det kommunale tilsyn vil endvidere kunne behandle spørgsmål om tilsidesættelse af et
kommunalbestyrelsesmedlems ret til sagsindsigt, medlemmets ret til indsigt i materia-
le fra udvalg, som vedkommende ikke er medlem af, og medlemmets ret til aktindsigt
efter de almindelige regler i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. pkt. 1-3 i besvarel-
sen af spørgsmål nr. 31.
Hvis der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til det pågæl-
dende spørgsmål, vil det dog ikke være omfattet af det kommunale tilsyns kompeten-
ce.
Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsministeriet
som overordnet tilsynsmyndighed.
Det kommunale tilsyn fører tilsyn med, at bl.a. kommunerne overholder den lovgiv-
ning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommu-
nernes styrelse.
Det kommunale tilsyn er et retligt tilsyn. Tilsynet kan ikke tage stilling til, om kom-
munernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål om
skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgiv-
ningen.
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag,
jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse. Et kommunalbestyrelsesmedlem har således
ikke krav på, at Ankestyrelsen behandler medlemmets eventuelle klager over, at en sag
i kommunalbestyrelsen efter medlemmets opfattelse ikke har været tilstrækkeligt op-
lyst, eller at medlemmet ikke har modtaget de oplysninger, medlemmet mener at have
ret til.
Social- og Indenrigsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans over for Ankesty-
relsen som led i det kommunale tilsyn, jf. kapitel VII i lov om kommunernes styrelse.
Ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositio-
ner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om, op til behandling, når mi-
nisteriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller alvorlig karak-
ter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om
lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser op til behandling.
4.
Om den enkelte kommunalbestyrelses mulighed for at fastsætte retningslinjer eller
om muligheden for at have en kommunal praksis, hvorefter det enkelte kommunalbe-
styrelsesmedlem har videre mulighed for at få tilvejebragt oplysninger eller svar fra
forvaltningen end det, der følger af lovgivningen, henvises til pkt. 5 i besvarelsen af
spørgsmål nr. 31.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2