Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-3955
Doknr.
125576
Dato
02-09-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 6. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 26 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr.26:
”Ministeren
bedes oplyse den byrdefordelingsmæssige virkning for kommunerne af en
stigning i landsudligningsprocenten samt finansieringsomkostningen for de offentlige
finanser ved stigning på henholdsvis 5, 10 og 15 procentpoint.”
Svar:
I tilskuds- og udligningssystemet finansieres hovedparten af landsudligningen, hele
udligningstilskuddet til kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt
underskud samt tilskuddet til kommuner med økonomiske vanskeligheder af det
kommunale bloktilskud.
For 2019 udgør bloktilskuddet eksempelvis 62,1 mia. kr. Heraf går 48,9 mia. kr. til
finansiering af landsudligningen, 7,2 mia. kr. til finansiering af ordningen til kommu-
ner med højt strukturelt underskud og 0,3 mia. kr. til finansiering af tilskuddet til
kommuner med økonomiske vanskeligheder. De resterende 5,7 mia. kr. af bloktil-
skuddet fordeles efter indbyggertal, hvoraf 4 mia. kr. er udmeldt som betinget bloktil-
skud som led i sanktionsreglerne.
Hvis udligningsprocenten i landsudligningen, som forudsat i spørgsmålet, forhøjes fra
de nuværende 61 pct. til henholdsvis 66 pct., 71 pct. og 76 pct. vil finansieringsbehovet
til landsudligningen være større.
I vedlagte tabel er vist den beregnede virkning af en forhøjelse af udligningsprocenten
i landsudligningen med 5 procentpoint fra 61 pct. til 66 pct. Det bemærkes, at det her
beregningsteknisk er forudsat, at den betingede del af bloktilskuddet indgår i finansie-
ringen af udligningstilskuddet.
En forhøjelse af udligningsprocenten i landsudligningen fra de nuværende 61 pct. til
henholdsvis 71 og 76 pct. vil med de gældende regler indebære, at finansieringsbehovet
ville overstige bloktilskuddets størrelse. I det tilfælde kan der med det gældende til-
skuds- og udligningssystem ikke foretages en beregning af kommunernes udlignings-
tilskud.
Med venlig hilsen
Astrid Krag