Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2071136_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-3955
Doknr.
125575
Dato
02-09-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 6. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 25 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr.25:
”Hvad kan ministeren oplyse om sammenhængen mellem den kommunale byrdefor-
deling af nettoudgifter til forsørgelse og den enkelte kommunes økonomiske situati-
on?”
Svar:
Kommunernes udgifter til forsørgelse refunderes delvist af staten gennem et refusi-
onssystem, hvor refusionssatserne er ens på tværs af de forskellige ydelser og falder
over tid.
De kommunale nettoudgifter til dagpenge til forsikrede ledige efter refusion kompen-
seres for kommunerne samlet set gennem beskæftigelsestilskuddet fra staten.
Kommunernes øvrige nettoudgifter til forsørgelsesydelser efter refusion kompenseres
for kommunerne samlet set gennem det generelle tilskuds- og udligningssystem, hvor
det indgår i grundlaget for fastsættelsen af det samlede bloktilskud fra staten.
Kompensationsbeløbet i begge ordninger opdateres årligt for seneste skøn for udvik-
lingen i overførselsudgifterne og efterreguleres, når den faktiske udvikling kendes.
I forhold til fordelingen af finansiering mellem kommuner kan det oplyses, at beskæf-
tigelsestilskuddet fordeles under hensyntagen til at kompensere de samlede udgifter til
forsikrede ledige i hver landsdel. Det fordeles på kommuner inden for landsdelene
under hensyntagen til den historiske ledighed i kommunerne.
Det kan oplyses, at Finansieringsudvalget under Social- og Indenrigsministeriet har
påvist en skæv sammenhæng mellem fordelingen af beskæftigelsestilskuddet og forde-
lingen af udgifter i kommunerne. Det er senest behandlet i udvalgets rapport fra fe-
bruar 2018. Her fremgår det,
at ”Det
er udvalgets vurdering, at der i det eksisterende
beskæftigelsestilskud er en skævhed i forholdet mellem den enkelte kommunes udgif-
ter og tilskud efter ordning. Det er samtidig vurderingen, at denne skævhed vil blive
stadigt større med tiden, og at dette bør søges håndteret.”
I det generelle udligningssystem udlignes forskelle i kommunernes skattegrundlag og
udgiftsbehov bredt set på sektorområderne som følge af både demografiske og socio-
økonomiske forskelle hos kommunerne. Grundlaget for udligningen opdateres årligt,
så det følger den aktuelle udvikling.
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om at oplyse om sammenhængen mellem den kommunale byrdefordeling af nettoudgifter til forsørgelse og den enkelte kommunes økonomiske situation, til social- og indenrigsministeren
2071136_0002.png
I forbindelse med reformen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, som blev
gennemført med virkning fra 2016, blev samtidig foretaget initiale ændringer i udlig-
ningen, som samlet betød, at udligningsniveauet blev øget.
Det kommunale udligningssystem er ligesom beskæftigelsestilskudsordningen senest
analyseret i Finansieringsudvalgets rapport fra februar 2018. Her var det vurderingen
at de initiale ændringer i udligning i vidt omfang havde bidraget til at udjævne de byr-
defordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen.
I rapporten fra 2018 er med henblik på eventuelle yderligere justeringer i udligningen
også analyseret sammenhængen mellem variationen i kommunernes udgifter på over-
førselsområdet og de socioøkonomiske kriterier, som indgår i udgiftsbehovet i udlig-
ningssystemet. Her blev peget på nogle mulige justeringer af kriterier mv. med henblik
på at forbedre denne sammenhæng.
Det er regeringens opfattelse, at der er flere ganske alvorlige problemer med det sam-
lede tilskuds- og udligningssystem, som endnu ikke er blevet løst. Regeringen ser det
derfor som en bunden opgave at lave en udligningsreform.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2