Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-3955
Doknr.
125575
Dato
02-09-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 6. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 25 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr.25:
”Hvad kan ministeren oplyse om sammenhængen mellem den kommunale byrdefor-
deling af nettoudgifter til forsørgelse og den enkelte kommunes økonomiske situati-
on?”
Svar:
Kommunernes udgifter til forsørgelse refunderes delvist af staten gennem et refusi-
onssystem, hvor refusionssatserne er ens på tværs af de forskellige ydelser og falder
over tid.
De kommunale nettoudgifter til dagpenge til forsikrede ledige efter refusion kompen-
seres for kommunerne samlet set gennem beskæftigelsestilskuddet fra staten.
Kommunernes øvrige nettoudgifter til forsørgelsesydelser efter refusion kompenseres
for kommunerne samlet set gennem det generelle tilskuds- og udligningssystem, hvor
det indgår i grundlaget for fastsættelsen af det samlede bloktilskud fra staten.
Kompensationsbeløbet i begge ordninger opdateres årligt for seneste skøn for udvik-
lingen i overførselsudgifterne og efterreguleres, når den faktiske udvikling kendes.
I forhold til fordelingen af finansiering mellem kommuner kan det oplyses, at beskæf-
tigelsestilskuddet fordeles under hensyntagen til at kompensere de samlede udgifter til
forsikrede ledige i hver landsdel. Det fordeles på kommuner inden for landsdelene
under hensyntagen til den historiske ledighed i kommunerne.
Det kan oplyses, at Finansieringsudvalget under Social- og Indenrigsministeriet har
påvist en skæv sammenhæng mellem fordelingen af beskæftigelsestilskuddet og forde-
lingen af udgifter i kommunerne. Det er senest behandlet i udvalgets rapport fra fe-
bruar 2018. Her fremgår det,
at ”Det
er udvalgets vurdering, at der i det eksisterende
beskæftigelsestilskud er en skævhed i forholdet mellem den enkelte kommunes udgif-
ter og tilskud efter ordning. Det er samtidig vurderingen, at denne skævhed vil blive
stadigt større med tiden, og at dette bør søges håndteret.”
I det generelle udligningssystem udlignes forskelle i kommunernes skattegrundlag og
udgiftsbehov bredt set på sektorområderne som følge af både demografiske og socio-
økonomiske forskelle hos kommunerne. Grundlaget for udligningen opdateres årligt,
så det følger den aktuelle udvikling.