Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2068069_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-3955
Doknr.
732037
Dato
22-08-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 31. juli 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 23 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 23:
”Ministeren
bedes redegøre for, om der er lovhjemmel til det, som Københavns kom-
mune vil gøre, jf. artiklen:
”'Groteske' besparelser mod handicappede er beskæmmen-
de, mener LEV”, tv2lorry.dk den 30. juli 2019 og den heri omtalte udsendelse, og om
ministeren finder det rimeligt, at man efter 11 år risikerer at skulle fraflytte sit botil-
bud, fordi Socialudvalget i Københavns Kommune har ændret målgruppekriterierne
for botilbud.”
Svar:
Det berører mig dybt at se borgere, som oplever, at de ikke får tilstrækkeligt med hjælp
og støtte, og som er bekymrede for fremtiden. Jeg kan også sagtens leve mig ind i, at
det kan være svært at forstå, hvorfor den støtte, som man som borger hidtil har fået,
pludselig skal ændres.
Jeg kan som minister ikke vurdere lovligheden af kommunens afgørelse om flytning
fra botilbuddet i den i artiklen omtalte sag. Kompetencen til at foretage denne vurde-
ring ligger således hos Ankestyrelsen som klageinstans på socialområdet.
Generelt kan jeg imidlertid oplyse, at en kommune inden for lovgivningens rammer
kan fastsætte vejledende kvalitetsstandarder for, hvilken hjælp og støtte borgerne i
udgangspunktet kan forvente at modtage. Samtidig er det dog også kommunens an-
svar at sikre, at den enkelte borger får den hjælp og støtte, der ud fra en konkret og
individuel vurdering modsvarer hjælpebehovet.
I de tilfælde, hvor den hjælp, der er fastsat i kvalitetsstandarderne, ikke er tilstrækkelig
til at dække borgerens hjælpebehov, skal kommunen derfor fravige kvalitetsstandar-
den og tildele den nødvendige hjælp. Jeg går naturligvis ud fra, at kommunerne over-
holder dette.
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om der er lovhjemmel til det, som Københavns kommune vil gøre, jf. artiklen: 'Groteske' besparelser mod handicappede er beskæmmende, mener LEV, tv2lorry.dk den 30. juli 2019, til social- og indenrigsministeren
2068069_0002.png
Når en kommune justerer de fastsatte kvalitetsstandarder, f.eks. på grund af ændrede
økonomiske prioriteringer, er det en vigtig opgave for kommunalpolitikerne at forklare
og forsvare de prioriteringer, de har foretaget. Særligt hvis prioriteringerne skaber
forvirring og utryghed hos borgerne, forventer jeg bestemt, at kommunen tager en
dialog med borgerne og deres pårørende om deres bekymringer og forsikrer dem om,
at ændringerne sker inden for lovgivningens rammer.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2