Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2068065_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-3955
Doknr.
732037
Dato
22-08-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 31. juli 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 22 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 22:
”Finder ministeren, at kvalitetstandarder og serviceniveauer underminerer ser-
vicelovens individuelle vurdering?
Der henvises til artiklen ”'Groteske' besparelser
mod handicappede er beskæmmende, mener LEV”, tv2lorry.dk den 30. juli 2019.”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at det er et kommunalt ansvar at sikre, at den enkelte borger
får den hjælp og støtte, der ud fra en konkret og individuel vurdering modsvarer bor-
gerens hjælpebehov.
Samtidig er det en vigtig del af det kommunale selvstyre, at den enkelte kommune har
ret til at fastsætte og justere egne kvalitetsstandarder for, hvilken hjælp og støtte bor-
gerne i udgangspunktet kan forvente.
De fastsatte kvalitetsstandarder er imidlertid alene vejledende, og de må aldrig træde i
stedet for den konkrete og individuelle vurdering, som kommunen skal foretage ved
tildeling af hjælp og støtte til den enkelte borger.
På denne baggrund kan de vejledende kvalitetsstandarder ikke underminere servicelo-
vens krav om konkret og individuel vurdering i den enkelte sag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag