Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2066652_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2019 - 3948
Doknr.
726719
Dato
16-08-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 30. juli 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 20 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 20:
”Kan ministeren oplyse, hvad den nærmere
årsag er til, at mange sociale institutioner,
som f.eks. opholdshjem for børn og unge, drives under den selskabsretlige betegnelse
”fond”, samtidig med at stifteren/bagmanden stadig på den ene eller anden måde har
tilknytning til fonden? I besvarelsen bedes det oplyst, om der er eventuelle lovkrav om
denne selskabsform.”
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet har ikke nærmere kendskab til baggrunden for, at nog-
le tilbud på det sociale område drives som fonde, samtidig med at stifteren/stifterne
på den ene eller anden måde efter stiftelsen fortsat har tilknytning til fonden.
På det sociale område er der en lang tradition for at oprette og drive sociale tilbud som
selvejende institutioner, herunder som fonde. Ved valget af selvejende institution som
organiseringsform har det formentlig været, og er det formentlig fortsat i mange situa-
tioner vigtigt for stifteren, at der er tale om en ”non-profit” organisering, hvor formålet
ikke er, at et eventuelt overskud på driften skal udbetales eller udloddes til ejer eller
ejerkreds, men derimod et mere ideelt formål og et ønske om at drive tilbud til udsatte
grupper.
I lovgivningen om tilbud på socialområdet stilles ikke generelle krav til tilbuddenes
organisering. Det fremgår af § 4 i lov om social service (serviceloven), at kommunalbe-
styrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven, og at kommunalbe-
styrelsen opfylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med
andre kommuner, regioner eller private tilbud.
De forskellige tilbud kan således f.eks. være oprettet som en institution i en kommune
eller region, som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S), selskab (A/S eller
ApS) eller som selvejende institution, herunder som fond.
I § 66 i serviceloven er det dog konkret reguleret, at døgninstitutioner (kun) kan opret-
tes og drives af kommuner eller af regioner, eller som selvejende institutioner (herun-
der som fonde), som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
Mere generelt om fonde og stiftere kan det oplyses, at det er forudsat i fondslovgivnin-
gen, at en stifter af en fond også efter oprettelsen kan have tilknytning til fonden, f.eks.
som medlem af fondens bestyrelse. Det fremgår således af § 16, stk. 1, i lov om fonde
og visse foreninger (fondsloven) og § 40 i lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervs-
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: MFU spm. om at mange sociale institutioner, drives under den selskabsretlige betegnelse fond, samtidig med at stifteren/bagmanden stadig har tilknytning til fonden, til social- og indenrigsministeren
2066652_0002.png
fondsloven), at stifteren og visse andre personer i stifterens nærmeste familie, herun-
der stifterens ægtefælle, forældre og søskende, ikke uden fondsmyndighedens samtyk-
ke kan udgøre bestyrelsens flertal.
Hovedparten af fonde på socialområdet er som udgangspunkt ikke omfattet af hverken
fondsloven eller erhvervsfondsloven og skal ikke opfylde de krav, der i øvrigt følger af
de to fondslove. Det følger således af § 1, stk. 4, nr. 2, i fondsloven, at loven ikke omfat-
ter fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået aftale til opfyldelse af
kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til serviceloven og dagtilbudsloven,
såfremt fonden ikke varetager andre opgaver. Det følger ligeledes af § 3 i erhvervs-
fondsloven, at loven ikke omfatter fonde, med hvilke en kommune eller region har
indgået en aftale til opfyldelse af kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til
sociallovgivningen eller anden lovgivning, såfremt fonden ikke varetager andre opga-
ver af væsentligt omfang. De to fondslove hører under henholdsvis justitsministerens
og erhvervsministerens ressortområde.
En stor del af de tilbud, der er oprettet som fonde, og som er omfattet af serviceloven,
skal godkendes af socialtilsynet, jf. §§ 4 og 15 i lov om socialtilsyn (socialtilsynsloven).
Det fremgår af forarbejderne til socialtilsynslovens § 15, at socialtilsynet i forbindelse
med sin godkendelse af tilbud, der er oprettet som fonde, eller i forbindelse med sit
driftsorienterede tilsyn med disse fonde efter en konkret vurdering kan stille krav om,
at fonden helt eller delvist skal opfylde krav, der også fremgår af de to fondslove, hvis
dette har betydning for driften i tilbuddet. Det indebærer, at socialtilsynet f.eks. kan
stille krav om, at et tilbud oprettet som en fond har en fondskapital af en vis størrelse,
hvis dette har betydning for tilbuddets økonomiske bæredygtighed.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2