Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 3861
Doknr.
725775
Dato
19-08-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 22. juli 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 13 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 13:
”Er
ministeren enig i, at vurderingen af antallet af BPA-ordninger på landsplan ikke er
retvisende, fordi det kun er 36 ud af 98 kommuner, der har indberettet data i perioden
2016 og 2017, og hvordan vil ministeren sikre, at alle kommuner fremadrettet hvert år
indberetter data om antallet af BPA-ordninger, så der kan opnås et retvisende billede
af udviklingen?”
Svar:
Jeg lægger til grund for besvarelsen, at der med BPA-ordninger menes hjælperordnin-
ger efter servicelovens §§ 95 og 96.
Opgørelsen af antallet af hjælperordninger efter § 96 er i svaret på SOU alm. del
spørgsmål 413 (folketingsåret 2018-19 1. samling) baseret på en opregning fra 36
kommuner til landsplan på baggrund af indbyggertal. Blandt andet derfor er der usik-
kerhed forbundet med opgørelsen. På grund af betydelige forskelle i indretningsprak-
sis knytter der sig herudover en særlig usikkerhed til opgørelsen af antal modtagere af
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter § 95, jf. også min besvarelse af SOU
alm. del spørgsmål 11.
Tolkningen af tallene må foretages med varsomhed, jf. også besvarelsen af SOU alm. del
spørgsmål 413
(folketingsåret 2018-19 1. samling)
, hvor der fremhæves:
”Opgørelsen
er baseret på indberetninger fra 36 kommuner, der har godkendt alt data til
statistikken. Tallene […] er opregnet fra de 36 kommuner til landsplan på baggrund af
indbyggertal.
Blandt andet derfor er der usikkerhed forbundet med opgørelsen […]
Når
flere personer er registreret som modtagere af BPA fra 2016 til 2017, kan det skyldes, at der
er kommet flere personer med handicap, der har behov for denne ordning. Men det kan
også afspejle en styrket indsats fra kommunernes side samt arbejdet i regi af Børne- og
Socialministeriets datastrategi med at forbedre kommunernes registreringspraksis. Stig-
ningen er dog lille og skal tolkes med varsomhed i lyset af usikkerhederne i opgørelsen.”
På trods af disse usikkerheder og forbehold mener jeg ikke, at man kan sige, at mini-
steriets opgørelse i svaret på SOU alm. del spørgsmål 413 (folketingsåret 2018-19 1.
samling) af antallet af modtagere ikke er retvisende.
Kommunerne er i henhold til § 82, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område forpligtet til at indsende data, herunder bl.a. om hjælperordninger