Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6553
Doknr.
146010
Dato
25-10-2019
Folketingets social- og indenrigsudvalg har d. 27. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 101 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 101:
Vil ministeren kommentere henvendelsen og materiale fra Tommy Jensen og Estrid
Hybel om handicappedes forhold på bosteder, jf. SOU alm. del - bilag 57 og SOU alm.
del - bilag 71 (fortroligt bilag)?
Svar:
Det berører mig dybt at læse om borgere og pårørende, som oplever, at de ikke får
tilstrækkeligt med hjælp og støtte i deres hverdag, og som derfor føler, at de ikke har et
værdigt liv. Den hjælp, som vi som samfund yder til det enkelte menneske, skal tage
afsæt i den enkeltes behov og ønsker, og hjælpen skal medvirke til at øge livskvaliteten
og bidrage til inklusion i fællesskabet. I den forbindelse finder jeg det uværdigt, hvis
hjælpen sænkes til så lavt et niveau, at det slet ikke på nogen måde er muligt at imøde-
komme en borgers ønsker om at deltage i aktiviteter, udflugter m.v. uden for et botil-
bud.
Mennesker med handicap skal naturligvis have den nødvendige hjælp af tilstrækkeligt
høj kvalitet og ordentlige og trygge rammer i deres hverdag. Det gælder, uanset om
man bor i et botilbud eller i egen bolig. Her er stramme budgetter efter min opfattelse
én af de største udfordringer. Derfor er jeg også glad for, at vi med kommuneøkono-
miaftalen for 2020 har sikret velfærden et markant løft på 2,2 mia. kr. til næste år.
Det betyder dog ikke, at alle problemer i relation til kvalitet og specialisering hermed
er løst. Det er min opfattelse, at der er behov for en drøftelse af kvaliteten på det speci-
aliserede socialområde. I samarbejde med aktører og institutioner vil jeg derfor sætte
mig i spidsen for et arbejde med at skabe et nationalt overblik over det specialiserede
socialområde, så den nødvendige kvalitet og specialisering i tilbuddene kan sikres.
Generelt kan jeg omkring omfanget af den hjælp og støtte, som ydes i det enkelte til-
bud, oplyse, at en kommune inden for lovgivningens rammer kan fastsætte vejledende
kvalitetsstandarder for, hvilken hjælp og støtte borgerne i udgangspunktet kan forven-
te at modtage. Samtidig er det dog også kommunens ansvar at sikre, at den enkelte
borger får den hjælp og støtte, der ud fra en konkret og individuel vurdering modsva-
rer hjælpebehovet.
I de tilfælde, hvor den hjælp, der er fastsat i kvalitetsstandarderne, ikke er tilstrækkelig
til at dække en borgers hjælpebehov, skal kommunen derfor fravige kvalitetsstandar-
den og tildele den nødvendige hjælp.