Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2085418_0001.png
4. oktober 2019
J.nr. 2019 - 9124
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 99 af 23. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvordan det går med de syv initiativer der blev iværksat for at inddrive udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, til skatteministeren
2085418_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan det går med de syv initiativer der blev iværksat for
at inddrive udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, og om ministeren mener, der
er behov for nye initiativer.
Svar
Tabel 1 indeholder en oversigt over status for hver af de syv initiativer, som indgår i den
forrige regerings
plan for en ”Stærkere indsats
til inddrivelse af SU-gæld i udlandet”.
Det er naturligvis ikke rimeligt, at udenlandske såvel som danske studerende stifter SU-
gæld for derefter at forlade Danmark uden at betale gælden. Jeg har derfor bedt Skattemi-
nisteriet undersøge, om der på baggrund af de nuværende erfaringer kan iværksættes yder-
ligere tiltag, der kan forbedre inddrivelsen af SU-gæld i udlandet.
Tabel 1. Status for de syv initiativer til en styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet
Initiativ
Initiativ I
Oprettelse af ny
særlig enhed i
Gældsstyrelsen
Status
Initiativet er implementeret. Den særlige enhed i Gældsstyrelsen har
udsendt ca. 3.150 rykkerbreve til skyldnere bosat i udlandet. Skyld-
nerne har en samlet gæld på ca. 300 mio. kr., hvoraf ca. 230 mio. kr.
udelukkende er SU-gæld. Enheden har indtil nu inddrevet SU-gæld for
21 mio. kr. Gæld hos skyldnere, som bor i Norden, vil fremover kunne
inddrives med bistand fra et privat inkassofirma, efter at Gældsstyrel-
sen netop har indgået kontrakt med et privat inkassofirma herom, jf. ini-
tiativ II.
Initiativ II
Samarbejde med
udenlandske inkas-
sofirmaer
Initiativet er under implementering. Gældsstyrelsen har netop gennem-
ført et udbud, der betyder, at et privat inkassofirma kan bistå med ind-
drivelsen af gæld fra skyldnere bosat i Norge, Sverige, Finland, Færø-
erne og Island.
Initiativ III
Tvangsinddrivelse
gennem retssager
Der er ved de danske domstole rejst 2-3 prøvesager. Disse sager har til
formål at afprøve muligheden for tvangsinddrivelse af SU-gæld hos
skyldnere i andre EU-lande gennem reglerne i Bruxelles I-forordningen
om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsret-
lige område.
Initiativ IV
Adresseoplysnings-
pligt ved fraflytning
fra Danmark
Initiativet er implementeret. Dette betyder, at skyldnere, der har gæld
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden på mindst 100
kr., og som fraflytter Danmark, skal oplyse det til Gældstyrelsen senest
14 dage efter fraflytning.
Initiativ V
Nordisk samarbejde
I forbindelse med arbejdet med en ændring af den nordiske aftale om
gensidig bistand ved inddrivelse af skattekrav er der fra dansk side ta-
get initiativ til, at aftalen også kommer til at omfatte andre offentlige
gældsfordringer (herunder krav på forfalden SU-gæld). Der er dog
endnu ikke opnået enighed om en sådan løsning.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvordan det går med de syv initiativer der blev iværksat for at inddrive udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, til skatteministeren
2085418_0003.png
Initiativ VI
Bilaterale aftaler
Initiativ VII
Nyt EU-redskab
Det er ikke lykkedes at indgå bilaterale aftaler om gensidig bistand til
inddrivelse af SU-gæld med Tyskland, Polen og UK.
Skatteministeriet søger, gennem dialog med Europa-kommissionen, at
få etableret af et EU-retsligt instrument, der muliggør gensidig bistand
til inddrivelse af bl.a. SU-gæld. Det forventes, at der vil blive afholdt et
møde herom med de relevante tjenestegrene i Europa-Kommissionen i
løbet af efteråret 2019.
Side 3 af 3