Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. august 2019
2019-3780
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har i brev af 29. juli 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 8:
Vil ministeren med henblik på belysning af udviklingen i omfanget af kommu-
ners og private operatørers udstedelse af parkeringsafgifter og parkeringsbøder
oplyse følgende:
- Det samlede opkrævede beløb i parkeringsafgifter og parkeringsbøder i Dan-
mark på årsplan i 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018?
- Det samlede opkrævede beløb i parkeringsafgifter og parkeringsbøder i Kø-
benhavns Kommune på årsplan i 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018?
- Hvor stor en andel af de udstedte afgifter og bøder, der skyldes fejlbetjening
af parkeringsapp eller tilsvarende
–
altså tilfælde, hvor viljen til at betale var
tilstede, men
hvor det alligevel er endt med en ”dummebøde”?
Ministeren bedes endvidere oversende en oversigt, der belyser udviklingen i
timeprisen for parkering i perioden 2014-2018.
Svar:
I færdselsloven er udgangspunktet, at det er politiet, som kan sanktionere en
overtrædelse af reglerne om standsning eller parkering. En overtrædelse vil
normalt resultere i en parkeringsafgift, og straffes kun med en bøde, såfremt
standsningen eller parkeringen har været til fare for andre eller unødigt voldt
ulempe for færdslen, jf. færdselslovens § 118, stk. 9.
Det følger af færdselslovens § 122 a, at kommunerne helt eller delvist kan over-
tage parkeringskontrollen. Overtager en kommune parkeringskontrollen, kan
kommunen også pålægge parkeringsafgifter, derimod får kommunen ikke
hjemmel til at udstede bøder. Det vil fortsat kun være politiet, som har hjem-
mel til det.