SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om muligheden for at indkassere skyldige beløb til det offentlige, når en kriminel person anholdes med væsentlige kontanter på lommen, og vedkommende har en væsentlig gæld til det offentlige, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

11. november 2019

J.nr. 2019-8691

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 95 af 19. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF).

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om muligheden for at indkassere skyldige beløb til det offentlige, når en kriminel person anholdes med væsentlige kontanter på lommen, og vedkommende har en væsentlig gæld til det offentlige, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for muligheden for at indkassere skyldige beløb til det offentlige,

når en kriminel person anholdes med væsentlige kontanter på lommen, og vedkommende

har en væsentlig gæld til det offentlige, herunder f.eks. Politiet og Skatteforvaltningen?

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet oplysninger fra Gældsstyrelsen

og Justitsministeriet.

Gældsstyrelsen har oplyst, at der er indgået et samarbejde med politiet om håndteringen

af sager, hvor en person i forbindelse med en politiforretning antræffes i besiddelse af

større pengebeløb eller værdifulde genstande. Rigspolitiet har udarbejdet en vejledning

om beslaglæggelse til sikring af gældskrav og bistand til udlæg, som nærmere redegør for

samarbejdet. Det kan oplyses, at Gældsstyrelsen under visse omstændigheder kan gøre

udlæg i aktiver, hvor der ikke er grundlag for beslaglæggelse, eller hvor de beslaglagte vær-

dier klart overstiger størrelsen på det gældskrav, som beslaglæggelsen er sket til sikring af.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra

Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan vedrørende muligheden for beslaglæggelse oplyse, at politiet i forbin-

delse med en politiforretning har mulighed for at foretage beslaglæggelse efter regler i

retsplejelovens kap. 74. Disse regler finder ligeledes anvendelse efter dom er afsagt med

henblik på beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger, kon-

fiskation, bødekrav eller forurettedes krav på erstatning, jf. retsplejelovens § 1002.

Såfremt politiet i forbindelse med en kontrol, ransagning, visitation eller lignende hos en

person finder større beløb eller værdier, bør politiet undersøge, om den pågældende per-

son har gæld som følge af en endelig straffedom, således at der kan ske beslaglæggelse ef-

ter retsplejelovens § 1002.

Da gældskravet skal følge af en endelig straffedom, kan der ikke beslaglægges værdier til

sikring af bødekrav på baggrund af et tidligere vedtaget, men ubetalt, bødeforlæg. Det er

ikke en betingelse, at beslaglæggelsen sker i tilknytning til et nyt strafbart forhold, og be-

slaglæggelse kan således ske, hvis politiet bliver opmærksom på værdierne i forbindelse

med f.eks. en færdselskontrol.

I medfør af retsplejelovens § 802 kan politiet inden retsafgørelse ligeledes beslaglægge

værdier til sikring af de ovennævnte gældskrav, såfremt den pågældende med rimelig

grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.

Såfremt den pågældende person er i besiddelse af kontanter eller genstande, hvis værdi

overstiger de gældskrav, der kan ske beslaglæggelse for efter retsplejelovens § 1002 eller

den pågældende ikke har gæld som følge af en straffedom, kan Gældsstyrelsen gøre udlæg

Side 2 af 4

i værdierne til dækning af andre typer af offentlig gæld, såsom tilbagebetaling af børnebi-

drag, SU-lån, kontanthjælp eller skattegæld.

Der kan ifølge retsplejeloven foretages beslaglæggelse af ”gods”, som dækker over aktiver

af økonomisk værdi. Bestemmelsen er primært tiltænkt anvendt til beslaglæggelse af større

pengebeløb. Politiet har imidlertid med hjemmel i bestemmelsen også mulighed for at be-

slaglægge andre værdifulde løsøregenstande, som for eksempel smykker og ure. Der kan

alene beslaglægges aktiver, der tilhører skyldneren. Det bemærkes, at der efter retsplejelo-

vens § 509 ikke kan beslaglægges aktiver, der er nødvendige for at opretholde et beske-

dent hjem og en beskeden levefod for den pågældende og dennes husstand (trangsbenefi-

cium).

Ransagning med henblik på beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges krav på sags-

omkostninger og bødekrav, der følger af en straffedom, kan ske, hvis der er bestemte

grunde til at antage, at der ved ransagningen kan findes genstande eller værdier at beslag-

lægge, jf. retsplejelovens § 1002.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiet drager omsorg for, at straffedomme fuldbyr-

des såvel i henseende til straf som til dommens øvrige bestemmelser i medfør af retspleje-

lovens § 997, stk. 1.

Rigspolitiet kan vedrørende samarbejdet med Gældsstyrelsen oplyse, at politiet som for-

dringshaver opkræver idømte, vedtagne og pålagte bøder, det offentliges krav på sagsom-

kostninger, krav på konfiskation og forurettedes krav på erstatning, så snart afgørelsen

herom kan fuldbyrdes. Oplysning om den aktuelle gæld er registreret i politiets bødesy-

stem. Politiet sender krav, herunder bødekrav og krav på sagsomkostninger, som skyldne-

ren ikke kan eller vil betale, til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Politiet oversender desu-

den krav til Gældsstyrelsen, hvis skyldneren anmoder herom, forudsat at betalingsfristen

er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Når politiet over-

sender kravene til Gældsstyrelsen, afskriver politiet samtidig kravet i bødesystemet. Tilgo-

dehavendet vil herefter ikke fremgå af politiets bødesystem. Sagerne i bødesystemet vil

imidlertid ikke være slettet, så sagsforløbet for de oversendte krav vil fortsat fremgå af

politiets bødesystem.

Gældsstyrelsen har som det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed ansvaret for at

inddrive den gæld, som borgere og virksomheder har til det offentlige. Når politiet over-

sender gældskravet til Gældsstyrelsen, registreres kravet i Gældsstyrelsens inddrivelsessy-

stem med information om kravets type og størrelse og forfaldstidspunktet.

I forbindelse med oversendelsen af krav til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, overgår politi-

ets kreditorbeføjelser til Gældsstyrelsen. Det er derfor en betingelse for lovlig beslaglæg-

gelse, at der indhentes en resolution fra Gældsstyrelsen om, hvorvidt der kan ske tvangs-

inddrivelse af en skyldners gæld, herunder om kravet er retskraftigt. Resolutionen skal fo-

religge forud for en eventuel domstolsprøvelse af beslaglæggelsen.

Side 3 af 4

Politiet og Gældsstyrelsen har siden maj 2018 gennemført en landsdækkende indsats ved-

rørende bødeinddrivelse. Indsatsen er rettet mod lovovertrædere, der i forbindelse med

udstedelsen af et bødeforlæg optræder hånligt over for politiet. Indsatsen har til formål at

sætte ind over for dette gennem øget opmærksomhed på mulighederne i retsplejeloven

for beslaglæggelse af værdier til dækning af bødekrav og det offentliges krav på sagsom-

kostninger mv. Indsatsen har desuden til formål at sikre en målrettet og effektiv inddri-

velse af gæld til det offentlige navnlig hos personer fra rocker-

og bandemiljøet.”

Jeg kan henholde mig til disse oplysninger fra Gældstyrelsen og Rigspolitiet.

Herudover kan jeg oplyse, at det desuden kan forekomme, at personer tilbageholdes i

toldkontrollen som følge af ikke-deklarerede kontante pengeløb på over 10.000 euro. Li-

kvide midler, der svarer til værdien af 75.000 kr. eller derover, og som forefindes i forbin-

delse med Skatteforvaltningens kontrol, kan tilbageholdes. Det kan ske i op til 72 timer,

hvis det må frygtes, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil blive brugt til en

overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale.

I sådanne tilfælde kan en pantefoged fra Gældsstyrelsen foretage udlæg i pengebeløbet til

dækning af gæld til det offentlige, som er under inddrivelse i Gældsstyrelsen.

Side 4 af 4