SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om den nye udvikling i sagen om fejl i den såkaldte bankordning giver anledning til at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 233 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

25. november 2019

J.nr. 2019 - 8602

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 91 af 16. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Per Hvas

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om den nye udvikling i sagen om fejl i den såkaldte bankordning giver anledning til at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 233 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om den nye udvikling i sagen om fejl i den såkaldte bankordning

giver anledning til at opdatere svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 233 (folketingsåret 2018-

19, 1. samling)?

Svar

Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Skattestyrelsen og Justitsministeriet.

Jeg henholder mig til disse bidrag.

Skattestyrelsen har som supplement til SAU alm. del

–

spørgsmål 233 (folketingsåret

2018-19, 1. samling) oplyst følgende:

”Som

anført i Skattestyrelsens bidrag til svar af 7. oktober 2019 på SAU alm. del

–

spørgsmål 90 har Skattestyrelsen den 17. september 2019 udarbejdet en status vedrørende

arbejdet på udbytteområdet, hvori der bl.a. er redegjort for rapporten fra Skatteministeri-

ets Koncernrevision (SKR) fra maj 2019 om skattegab for refusion af udbytteskat i perio-

den fra den 1. januar 2012 til den 5. august 2015.

Det bemærkes indledningsvist, at Skattestyrelsen foretager beregninger af skattegab i flere

sammenhænge. Formålet med beregninger af skattegab er at bidrage til, at Skattestyrelsen

fremadrettet kan tilrettelægge sine aktiviteter efter risiko og væsentlighed. Skattegabsbe-

regninger er således ikke designet til at danne grundlag for at opkræve skatter og afgifter

tilbage i tiden.

Rapporten fra SKR omhandler en undersøgelse af estimeret skattegab i bank- og blanket-

ordningen som følge af utilsigtede fejl i perioden fra 2012-2015, dvs. fejl hvor der ikke fo-

religger begrundet mistanke om svig. SKR konkluderer, at beregninger viser, at skattega-

bet, som følge af utilsigtede fejl i processen for refusion af udbytteskat, kan estimeres til i

alt ca. 1,14 mia. kr. for perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015. Heraf kan 712-940 mio.

kr. henføres til refusionsanmodninger, der er modtaget via bankordningen. Den reste-

rende del kan henføres til refusionsanmodninger, der er modtaget via den såkaldte blan-

ketordning.

Konklusionerne i rapporten bygger bl.a. på undersøgelser af de udbytterefusionsanmod-

ninger, som var modtaget, men ikke sagsbehandlet, da det daværende SKAT iværksatte et

udbetalingsstop på udbytteområdet den 5. august 2015, og de anmodninger, som blev

modtaget efterfølgende og indtil udgangen af 2015. De fejlbeløb, som fremgår af rappor-

ten, er en teoretisk beregning, der baserer sig på fejlprocenten for disse anmodninger. I

SKRs analyse overføres denne fejlandel til de beløb, som blev udbetalt i perioden fra den

1. januar 2012 til den 5. august 2015 eksklusiv de sager, hvor der er tale om formodet

svindel med udbytteskat. I relation hertil bemærkes, at Skattestyrelsen har søgt at gen-

nemgå bankordningen med henblik på at afdække mulig svindel, hvilket har medført, at

der er identificeret tilbagesøgninger for et samlet beløb på 828.000 kr., som er oversendt

til SØIK med henblik på en vurdering af eventuelle strafferetlige forhold.

Side 2 af 4

Da rapporten fra SKR ikke bygger på en konkret gennemgang af sagerne om de udbetalte

beløb, men indeholder en vurdering af et skattegab, bidrager rapporten ikke med nye

konkrete oplysninger om fejl eller svindel, og der kan således ikke rettes krav om tilbage-

betaling på grundlag heraf.

I Skattestyrelsens status fra den 17. september 2019 er der ligeledes redegjort for kontrol-

ler af frikort udstedt til udenlandske enheder. Det er oplyst, at der er sket tilbagekaldelse

af 159 sådanne frikort.

Det fremgår i den forbindelse, at det beløb, som enten er udbetalt som refusion af udbyt-

teskat, eller som ikke er blevet indeholdt som udbytteskat ved udlodning, på baggrund af

de tilbagekaldte udbyttefrikort, samlet udgør ca. 234 mio. kr. Undersøgelserne har ikke gi-

vet indikationer på svigagtige forhold i relation til disse udbyttefrikort. Der er derimod

gennemført en række stramninger af administrationen af sagsbehandlingen vedrørende

udstedelse af udenlandske udbyttefrikort, således at der ikke udstedes nye frikort, uden

det sikres, at en ansøgning om frikort er fuldt ud godtgjort og dokumenteret. I forlæn-

gelse heraf og efter yderligere undersøgelser, der fortsat pågår, kan det oplyses, at en stor

del af de eventuelle krav, der måtte være en følge af fejlagtigt udstedte udbyttefrikort, må

forventes ikke at kunne rejses.

Frikort udstedt af det daværende SKAT har

–

efter de foreliggende oplysninger

–

været

anvendt til refusion af udbytteskat inden for rammerne af bankordningen fra 2006, og

indtil ordningen blev opsagt i 2015. Skattestyrelsen vurderer på det nuværende grundlag,

at de fejlagtigt udstedte frikort blev udstedt på grundlag af mangelfuld sagsbehandling i

det daværende SKAT, og at udstedelsen ikke beror på svigagtige forhold m.v. hos modta-

geren eller dem, der forestod udbetalingerne. Dette betyder, at der ikke er mulighed for at

opkræve det uberettiget udbetalte beløb hos udbetaleren, da denne ikke har udvist for-

sømmelighed. Såfremt det uberettiget udbetalte beløb skal opkræves hos modtageren, skal

det ske i form af en skatteansættelse, da modtageren ikke var berettiget til fritagelse. Det

betyder, at fristreglerne i skatteforvaltningsloven finder anvendelse og at det dermed kun

er muligt at rejse krav for 2016 og fremefter. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter

2015

–

og således uden for bankordningen

–

alene er ca. 7 mio. kr., som formodet ukor-

rekt ikke er blevet indeholdt som udbytteskat ved udlodning som følge af nu tilbagekaldte

udbyttefrikort.”

I den omtalte status fra Skattestyrelsen af 17. september 2019 er det oplyst, at styrelsen

ligeledes vil gennemføre kontrol af danske udbyttefrikort, som imidlertid ikke har været

anvendt inden for bankordningen. Skattestyrelsen forventer at kunne afgive en status på

dette arbejde omkring årsskiftet.

I forlængelse af ovenstående bemærkes, at der i samarbejde mellem Skatteministeriet og

Skatteforvaltningen samt Finans Danmark, udvalgte banker, VP Securities og National-

banken arbejdes med en ny model for udbyttebeskatning, der som udgangspunkt bygger

på nettoindeholdelse i stedet for refusion.

Side 3 af 4

Den ny model er karakteriseret ved, at der for langt de fleste aktionærer fremover vil blive

indeholdt udbytteskat med den korrekte skattesats samtidig med udbytteudbetalingen,

mod at bankerne påtager sig et objektivt ansvar (hæftelse) for at tilbagebetale manglende

skat til Skatteforvaltningen, hvis den efterfølgende kontrol viser, at der har været inde-

holdt for lidt udbytteskat.

Med den nye model afskaffes udbyttefrikortet, som det kendes i dag. For aktionærer m.v.,

der i henhold til den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst er berettiget til en lavere

skattesats end ”standardsatsen” for det pågældende land, skal Skatteforvaltningen fore-

tage en forudgående kontrol af aktionærens status og på den baggrund fastsætte den skat-

tesats, der kan benyttes ved indeholdelse af udbytteskat. Skatteforvaltningen vil foretage

en løbende kontrol med, om betingelserne for at være berettiget til den pågældende skat-

tesats fortsat er opfyldt.

Justitsministeriet har gennem Rigsadvokaten indhentet følgende udtalelse fra Statsadvoka-

ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK):

”SØIK kan oplyse, at den igangværende efterforskning af de fra Skattestyrelsen tidligere

modtagne anmeldelser indtil videre har blotlagt få forhold om mulig svindel ved anven-

delse af den nævnte bankordning. Skattestyrelsen har overfor SØIK oplyst, at det ud fra

styrelsens nuværende viden ikke er forventningen, at Skattestyrelsen vil indgive yderligere

anmeldelser til SØIK vedrørende svindel med bankordningen. SØIK kan derfor hen-

holde sig til det tidligere afgivne bidrag til besvarelsen

af spørgsmål 233.”

Side 4 af 4