Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
23. oktober 2019
J.nr. 2019-9151
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
–
København K
Telefon +45 33 92 33 92
www.skm.dk
Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Stats-
revisorernes bemærkninger om revisionen af indsatsen for at opkræve og inddrive
politibøder og
–krav.
Statsrevisorerne har den 16. august 2019 bedt mig om at redegøre for de foranstaltninger
og overvejelser, som
Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -
krav
og Statsrevisorernes bemærkninger giver anledning til.
I det følgende fremgår mine kommentarer til beretningens konklusioner og Statsrevisorer-
nes bemærkninger hertil. Såfremt Statsrevisorerne måtte have et ønske herom, stiller jeg
mig gerne til rådighed for yderligere afklaring af forhold i beretningen.
Inddrivelse af politiets fordringer
Jeg er enig i Rigsrevisionens kritik af, at Skatteministeriet ikke i tilstrækkelig grad har prio-
riteret inddrivelsen af politibøder. Fordringer fra politiet har en særlig karakter, hvilket
kommer til udtryk ved, at de er placeret øverst i den såkaldte dækningsrækkefølge, ligesom
inddrivelsen af bøder er vigtig for borgernes retsfølelse.
Det var oprindeligt ambitionen, at Rigspolitiet skulle have været tilkoblet det nye inddrivel-
sessystem, PSRM, på nuværende tidspunkt. I lyset af Rigsrevisionens kritik af området un-
dersøger Skatteministeriet i øjeblikket mulighederne for at intensivere indsatsen over for
skyldnere med politibøder.
Jeg er samtidig blevet oplyst om, at politibødernes særlige karakter er afspejlet i det betyde-
lige oprydningsarbejde, der pågår i Skatteforvaltningen efter suspenderingen af EFI-syste-
met. Rigspolitiet indgår således blandt de seks største fordringshavere, som i 2018 og 2019
er omfattet af en omfattende oprydningsindsats, så fordringer kan blive dækningsparate og
overføres til det nye inddrivelsessystem, PSRM. Derudover var politibøder friholdt for den
ekstraordinære afskrivning af fordringer med tvivl om retskraften, der blev gennemført
ultimo 2018 som led i oprydningen efter EFI. Disse fordringer er en del af den manuelle
indsats med retskraftvurdering i Gældsstyrelsen.
Rigsrevisionen kritiserer, at den manglende indsats har medført en stigning i gælden i peri-
oden 2015-2018. Jeg er enig i, at gældens niveau er utilfredsstillende. Der er dog samtidig
strukturelle vilkår, som indebærer, at gælden må påregnes fortsat at stige fremadrettet
–
selv