SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om, hvad provenuet ville være, hvis fradragsreglerne for tab på unoterede aktier og tilsvarende værdipapirer svarer til fradragsreglerne for tab på værdipapirer, der handles på et reguleret marked, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

7. oktober 2019

J.nr. 2019-9249

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 82 af 11. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om, hvad provenuet ville være, hvis fradragsreglerne for tab på unoterede aktier og tilsvarende værdipapirer svarer til fradragsreglerne for tab på værdipapirer, der handles på et reguleret marked, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet ville være, hvis fradragsreglerne for tab på

unoterede aktier og tilsvarende værdipapirer svarer til fradragsreglerne for tab på værdipa-

pirer, der handles på et reguleret marked. Ministeren bedes redegøre for provenuet i

umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.

Svar

Tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er kildeartsbegrænsede og

kan derfor kun modregnes i aktionærens og en eventuel ægtefælles gevinster og udbytter

på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Et eventuelt overskydende tab fremfø-

res til modregning i efterfølgende års positive aktieindkomst fra aktier optaget til handel

på et reguleret marked.

Tab på unoterede aktier er derimod ikke kildeartsbegrænsede, og tab herfra kan således

anvendes til at nedbringe anden positiv aktieindkomst og subsidiært også til at nedbringe

slutskatten,

jf. også svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 81.

Det lægges til grund, at der ønskes opgjort en provenuvirkning af at indføre en tilsva-

rende kildeartsbegrænsning af tabet fra unoterede aktier, således at et tab fra unoterede

aktier hverken kan anvendes til at nedbringe aktieindkomst fra noterede aktier eller til at

nedbringe slutskatten.

En sådan ændring må forventes at indebære, at tab fra unoterede aktier først kan anven-

des senere (dvs. i årene efter, at tabet er opstået), end det er tilfældet efter gældende reg-

ler.

Det skønnes, at kildeartsbegrænsningen af unoterede aktier vil medføre et umiddelbart

merprovenu på knap 270 mio. kr. i det første år efter indførelsen,

jf. tabel 1.

Tab fra unote-

rede aktier varierer meget fra år til år. Tallene i tabellen er dermed behæftet med betydelig

usikkerhed.

Tabel 1. Umiddelbar provenuvirkning første år af kildeartsbegrænsning for unoterede aktier

2019-niveau

Kildeartsbegrænsning for unoterede aktier

Umiddelbart merprovenu, førsteårsvirkning

270

Anm.: Skatteværdien af nettotabene fra de unoterede aktier er baseret på nettotab fra de unoterede aktier alene. Det bety-

der at de enkelte personer kun betaler den progressive aktieindkomstskat, såfremt tabet fra de unoterede aktier alene er

større end progressionsgrænsen.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2016-data omskrevet med forudsætninger i Øko-

nomisk Redegørelse, december 2018

Det varige merprovenu vil være langt mindre, da tab på unoterede aktier kan fremføres

og modregnes i fremtidige gevinster på samme. Det vil sige, at der primært er tale om en

tidsforskydning af indtægterne fra aktieindkomstskatten. Der vil dog være personer, som

aldrig får udnyttet deres tabsfradrag, eksempelvis grundet dødsfald eller konkurser.

Side 2 af 3

Størrelsen af det varige merprovenu vil afhænge af, hvor lang tid der går, før aktionærerne

vil kunne anvende underskuddet i fremtidig positiv aktieindkomst fra unoterede aktier,

samt af omfanget af tabsfradrag, der aldrig udnyttes.

Det bemærkes, at kildeartsbegrænsningen for aktieindkomst fra aktier optaget til handel

på et reguleret marked udgør et værn mod skatteplanlægning. Hvis tab på sådanne aktier

ikke var kildeartsbegrænsede, ville aktionæren kunne fradrage tabene i andre indkomstty-

per, fx almindelig lønindkomst, hvilket kan medføre en skattefordel. Hvis en aktionær fx

realiserer et tab ved at sælge en noteret aktie og kort tid herefter genkøber aktien til

samme kurs, kan aktionæren da fradrage denne negative aktieindkomst i øvrig indkomst

og dermed reducere den samlede skattebetaling i året.

Unoterede aktier er i udgangspunktet ikke så let omsættelige som noterede aktier. Det er

dermed ikke lige så enkelt at realisere kurstab ved unoterede aktier, hvorfor kildeartsbe-

grænsningen efter gældende regler kun gælder de noterede aktier. Herudover skal den

manglende kildeartsbegrænsning i forhold til unoterede aktier ses i sammenhæng med, at

virksomheder, der drives i selskabsform, herved skattemæssigt ligestilles med virksomhe-

der, der drives personligt, hvor der tilsvarende er adgang til at fradrage underskud i anden

indkomst.

Side 3 af 3