Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2082141_0001.png
30. september 2019
J.nr. 2019 - 8402
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 10. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om status på arbejdet med at få tilbagebetalt uberettiget udbetalt udbytterefusion i forbindelse med udbyttesagen, til skatteministeren
2082141_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for status på arbejdet med at få tilbagebetalt uberettiget udbe-
talt udbytterefusion i forbindelse med udbyttesagen. Endvidere bedes ministeren opgøre,
antallet af anlagte sager, hvor stort et beløb, der er anlagt sager for, i hvor mange sager
der er indgået forlig og resultatet af disse forlig.
Svar
Skattestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”I sommeren 2015 modtog
SKAT (nu og herefter Skattestyrelsen) oplysninger om mulig
systematisk svig i forbindelse med refusion af udbytteskat. Efter nærmere undersøgelser
af disse oplysninger besluttede Skattestyrelsen i august 2015 at stille udbetaling af udbytte-
refusion midlertidigt i bero med henblik på at undersøge forholdene nærmere og fore-
bygge eventuelle tab for statskassen.
Skattestyrelsen formoder på nuværende tidspunkt, at der har fundet svig med udbyttere-
fusion sted for i alt ca. 12,7 mia. kr. i perioden fra den 1. januar 2012 til den 6. august
2015. Den formodede svig for det fulde beløb på ca. 12,7 mia. kr. er anmeldt til Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på efterforsk-
ning og eventuel strafferetlig forfølgning.
Samtidig hermed har Skattestyrelsen siden sommeren 2015 iværksat forskellige civilretlige
tiltag i forsøg på at afdække den formodede svig, forebygge yderligere tab samt i videst
muligt omfang at søge de ca. 12,7 mia. kr. tilbagebetalt til statskassen.
Som led heri har Skattestyrelsen med Kammeradvokatens bistand iværksat en række civil-
retlige tiltag herunder bl.a. civile søgsmål, civilretlige ransagninger, arrest af aktiver mv.
Det overordnede sigte med disse bestræbelser er at skabe sikkerhed for, at alle muligheder
for at inddække eller begrænse statskassens tab i anledning af den formodede svig forføl-
ges og udtømmes.
Den bagvedliggende strategi er, at de udbetalte refusionsbeløb søges tilbage hos de pensi-
onsplaner og selskaber, der har ansøgt om og modtaget refusion, samtidig med, at der rej-
ses krav over for de hovedmænd, der formodes at stå bag den formodede svig, samt fysi-
ske og juridiske personer, der formodes at have fået andel i det økonomiske udbytte.
Pr. den 16. september 2019 er der blevet sagsøgt 476 selskaber og personer i henholdsvis
USA, England, Dubai, og Malaysia for formodet svig med udbytterefusion. Der er samlet
anlagt civile retssager for det fulde formodede svigsbeløb på ca. 12,7 mia. kr. Skattestyrel-
sen overvejer i øvrigt løbende, om sagen giver anledning til yderligere civilretlige søgsmål.
Senest er der taget skridt til søgsmål mod en række amerikanske pensionsplaner, som ikke
blev en del af en forligsmæssig løsning med 61 andre amerikanske pensionsplaner mv., jf.
nærmere herom nedenfor.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om status på arbejdet med at få tilbagebetalt uberettiget udbetalt udbytterefusion i forbindelse med udbyttesagen, til skatteministeren
2082141_0003.png
Der er endvidere gennemført civilretlige arrestforretninger i henholdsvis England, Tysk-
land, Dubai samt Malaysia. Der er ved de civilretlige arrestforretninger opnået sikkerhed i
værdier, som kan søges realiseret i det omfang, Skattestyrelsen får medhold i de anlagte
retssager.
Der er herudover gennemført civilretlige ransagninger i Dubai og Malaysia, hvorved der
er opnået adgang til et meget betydeligt materiale.
Det er ikke muligt at komme med et sikkert estimat over, hvad der provenumæssigt vil
komme ud af de iværksatte bestræbelser. På baggrund af en samlet vurdering, hvori
blandt andet indgår værdien af de foretagne arrester samt en vurdering af procesrisiko og
betalingsevne, synes det efter Kammeradvokatens vurdering på nuværende tidspunkt og
oplysningsgrundlag ikke urealistisk at antage, at de iværksatte bestræbelser vil kunne ind-
bringe et beløb på ca. 5,5-6 mia. kr. til dækning af statskassens tab før omkostninger. Be-
løbet er dog forbundet med en meget væsentlig usikkerhed.
De verserende retssager er stadig i forberedelsesfasen, og sagerne er på nuværende tids-
punkt ikke berammet til hovedforhandling. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at
udtale sig nærmere om, hvornår der foreligger endelige domme i de verserende retssager.
Når der er afsagt endelige domme i retssagerne, vil der i det omfang, Skattestyrelsen får
medhold, kunne iværksættes en inddrivelsesproces.
Skattestyrelsen har i efteråret 2018 indgået endelige forligsaftaler med to udenlandske
pensionsplaner. I henhold til disse forligsaftaler har de to pensionsplaner påtaget sig fuld
tilbagebetaling af de modtagne refusioner svarende til i alt ca. 10 mio. kr. Skattestyrelsen
har modtaget betaling i henhold til de indgåede forligsaftaler i november måned 2018.
Skattestyrelsen har endvidere i maj måned 2019 indgået forlig med 61 amerikanske pensi-
onsplaner og en række dertil knyttede personer og selskaber, som samlet set har indvilget
i at tilbagebetale 1,6 mia. kr. til den danske statskasse. Heraf er 950 mio. kr. modtaget i
Skattestyrelsen, mens restbeløbet på ca. 650 mio. kr. skal betales over en periode på op til
4 år efter aftalens indgåelse. De 61 pensionsplaner m.fl. har endvidere forpligtet sig til at
samarbejde og bistå i Skattestyrelsens bestræbelser i de resterende sager.”
Udbyttesagen er på alle måder en alvorlig og dybt forargelig sag, og det er min forvent-
ning, at skattemyndighederne gør alt, hvad der står i deres magt for at få de uretmæssigt
udbetalte penge tilbage, hvor de hører hjemme. Jeg vil holde Folketingets Skatteudvalg
underrettet om væsentlige bevægelser i sagen.
Side 3 af 3