SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om at redegøre for provenuet ved kombinationen af at nedsætte renteloftet for virksomheders nettofinansieringsudgifter fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr. m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

28. oktober 2019

J.nr. 2019 - 9358

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 65 af 6. september 2019 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om at redegøre for provenuet ved kombinationen af at nedsætte renteloftet for virksomheders nettofinansieringsudgifter fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr. m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved kombinationen af 1) at nedsætte renteloftet

for virksomheders nettofinansieringsudgifter fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr., jf. svar på

SAU alm. del

–

spørgsmål 100 (folketingsåret 2017-18) og 2) en nedsættelse af standard-

forretningssatsen fra 2,7 pct. til 2 pct., jf. svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 36. Provenuet

bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.

Svar

Værnsreglerne om rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B med-

fører, at der sættes et maksimum for nettofinansieringsudgifter, som kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker ved, at selskaber mv.

alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skatte-

mæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats (senest op-

gjort til 2,7 pct. for indkomståret 2019). Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte ind-

komstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Net-

tofinansieringsudgifter, der beskæres, bortfalder og kan således ikke fremføres til senere

indkomstår.

Formålet med reglerne er at afskære multinationale koncerners muligheder for at udhule

deres danske selskabsskat med fradragsberettigede renteudgifter, der overstiger de reelle

investeringsomkostninger.

1) Nedsættelse af renteloftet

I forbindelse med besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 100 (folketingsåret 2017-18)

blev det pba. oplysninger fra virksomhedernes selvangivelse vurderet, at en nedsættelse af

loftet fra 21,3 mio. kr. til 10,0 mio. kr. vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1-

1�½ mia. kr. Korrigeres for tilbageløb og adfærdsændringer skønnes et årligt merprovenu

på ca. �½-1 mia. kr. Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed.

2) Nedsættelse af standardforrentningssatsen

Efter gældende regler opgøres standardforrentningssatsen én gang om året på baggrund

af den gennemsnitlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber, der opgøres løbende

af Danmarks Nationalbank. Satsen for 2019 er opgjort til 2,7 pct.

Standardforrentningssatsen er fastsat, så den overordnet set afspejler virksomhedernes

gennemsnitlige finansieringsomkostninger på de frie kapitalmarkeder. Herved sikres så

vidt muligt, at virksomhederne kan fradrage deres reelle renteudgifter på deres danske in-

vesteringer, mens

”ualmindeligt” høje renteomkostninger afskæres.

Spørgsmålet forstås således, at opgørelsen af rentesatsen ændres, så der fra den beregnede

sats skal fratrækkes et fast fradrag på 0,7 pct. point. Det er forbundet med meget stor

usikkerhed at vurdere effekten af denne satsnedsættelse, når loftet samtidig reduceres til

10 mio. kr. På baggrund af selvangivelsesoplysninger fra de selskaber, der i dag angiver, at

Side 2 af 3

deres fradrag for nettofinansieringsudgifter er begrænset af regelsættet, lægges det bereg-

ningsteknisk til grund, at nettofinansieresudgifter på i alt ca. 5 mia. kr. årligt ikke vil kunne

fradrages som følge af satsændringen ved en parallel nedsættelse af grænsen. Ved en sel-

skabsskat på 22 pct. vil det medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1 mia. kr. årligt.

Korrigeres for tilbageløb og adfærd svarer det til et merprovenu på ca. �½ mia. kr. årligt.

Den samlede effekt ved at nedsætte loftet til 10 mio. kr. og fratrække 0,7 pct. fra opgørel-

sen af standardforrentningssatsen skønnes således med stor usikkerhed at udgøre mellem

1-1�½ mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Afslutningsvis bemærkes, at de gennemgåede stramninger af renteloftsreglerne ikke alene

vil ramme multinationale selskaber, der forsøger at reducere deres danske beskatning ved

at øge deres renteudgifter. Det vil også ramme helt almindelige forretningsmæssige dispo-

sitioner, hvor virksomheder gældsfinansierer store investeringer fx i infrastruktur. Oven-

stående stramninger af renteloftsreglerne vil derfor hæmme incitamentet til ellers sam-

fundsøkonomisk fornuftige investeringer.

Side 3 af 3