SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om det vil være foreneligt med EU’s regler at sidestille gruppen af lønsumsafgiftspligtige virksomheder, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgiften, jf. elafgiftslovens §11, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

26. september 2019

J.nr. 2019 - 8237

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 58 af 5. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Morten Bødskov

/ Claus Hansen

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om det vil være foreneligt med EU’s regler at sidestille gruppen af lønsumsafgiftspligtige virksomheder, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgiften, jf. elafgiftslovens §11, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes vurdere, om det vil være foreneligt med EU’s regler at sidestille gruppen

af lønsumsafgiftspligtige virksomheder, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6

(kulturelle aktiviteter), med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiaf-

giften, jf. elafgiftslovens §11, herunder om det vil være muligt at gøre dette alene i forhold

til elafgiften, men ikke afgiften på brændsler. Hvis det ikke vurderes at være foreneligt,

bedes ministeren anføre de konkrete EU-regler, der står i vejen for dette.

Svar

Afgifter på energi er reguleret af EU’s energibeskatningsdirektiv (direktiv 2003/96/EF).

Energibeskatningsdirektivet giver mulighed for at anvende forskellige satser for erhvervs-

mæssigt energiforbrug og ikke-erhvervsmæssigt energiforbrug. Danmark benytter direkti-

vets mulighed for at skelne mellem energiforbruget i henholdsvis erhverv og ikke-erhverv

ved hjælp af momskriteriet.

Efter gældende regler er det derfor kun momsregistrerede virksomheder, der har adgang

til refusion af energiafgifter. Ikke-momsregistrerede virksomheder betaler fuld afgift af

hele deres forbrug af elektricitet og brændsler.

Ikke-momsregistrerede virksomheder udgøres eksempelvis af biblioteker, museer og zoo-

logiske haver, som er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, men også af fx banker,

forsikringsselskaber og privatskoler.

Det vurderes, at energibeskatningsdirektivet ikke er til hinder for, at enkelte grupper af de

ikke-momsregistrerede virksomheder gives adgang til de lavere satser, som gælder for

momsregistrerede virksomheder.

Hvis enkelte grupper af ikke-momsregistrerede virksomheder (fx kulturelle aktiviteter)

omfattes af de lavere afgiftssatser, vil der imidlertid ske en fravigelse af den grundlæg-

gende sondring i energiafgiftslovgivningen mellem momsregistrerede virksomheder og

ikke-momsregistrerede virksomheder, som kan betyde, at anvendelsen af lavere afgiftssat-

ser for både momsregistrerede virksomheder og kulturelle aktiviteter vil blive betragtet

som statsstøtte af Europa-Kommissionen. Dette gør sig gældende, uanset om der alene

sker en ligestilling vedrørende refusion af elafgift eller både vedrørende elafgift og afgiften

på brændsler.

I det omfang en sådan ændring af reglerne indebærer statsstøtte, vil en række betingelser

skulle overholdes, for at støtten vil være lovlig og forenelig med det indre marked. Det er

fx almindeligvis et krav, at virksomheder, der er kriseramte, ikke må modtage støtte.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ved

Energiaftalen

af 29. juni 2018 er aftalt at op-

hæve bilag 1 til elafgiftsloven fra 2023. Bilag 1 indeholder en liste over momsregistrerede

virksomheder, som i dag ikke er berettigede til refusion af elafgift.

Side 2 af 3

Formålet med at ophæve bilag 1 og dermed ligestille alle momsregistrerede virksomheder,

er netop at sikre, at refusionsordningen ikke omfattes af EU’s statsstøtteregler,

sådan at

danske momsregistrerede virksomheder ikke afskæres fra den lempede elafgift, selvom de

måtte være kriseramte.

En indførelse af en særlig undtagelse for den type ikke-momsregistrerede virksomheder,

som der henvises til i spørgsmålet, kan betyde, at ophævelsen af bilag 1 ikke får den tilsig-

tede virkning.

Det bemærkes endeligt, at EU-retten ikke vurderes at være til hinder for en fuldstændig

ophævelse af sondringen mellem erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssige energifor-

brug, således at alle momspligtige og ikke-momspligtige virksomheder kan opnå refusion

af energiafgifter.

En sådan fuld ligestilling skønnes med betydelige usikkerhed at indebære et umiddelbart

mindreprovenu på godt 400 mio. kr. i 2020 (2019-priser).

Side 3 af 3