Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2080200_0001.png
26. september 2019
J.nr. 2019 - 8237
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 57 af 5. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at oplyse de provenumæssige konsekvenser, såfremt alle lønsumsafgiftspligtige virksomheder ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgifter, til skatteministeren
2080200_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse de provenumæssige konsekvenser, såfremt alle lønsumsafgifts-
pligtige virksomheder ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af
energiafgifter.
Svar
Lønsumsafgiftspligtige virksomheder betaler 56,2 kr./GJ i energiafgift på fossile brænds-
ler og 88,4 øre/kWh
1
i energiafgift på elforbrug. Lønsumsafgiftspligtige virksomheder
dækker fx sundhedssektoren, nogle kulturelle aktiviteter, finansielle aktiviteter og lotteri.
Momsregistrerede virksomheder betaler i udgangspunktet afgift efter de samme satser,
men kan modtage godtgørelse gennem momssystemet. Det betyder, at deres faktiske af-
giftsbetalinger er lavere for nogle anvendelser af energi.
For fossile brændsler betaler momsregistrerede virksomheder efter refusion 56,2 kr./GJ i
afgift af energi til rumvarme og typisk 4,5 kr./GJ af energi, der anvendes til procesformål.
For elforbrug betaler momsregistrerede virksomheder 25,9 øre/kWh
2
til rumvarme (el-
varme) og 0,4 øre/kWh til proces i energiafgift efter refusion,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Energiafgiftssatser for lønsumsafgifts- og momspligtige virksomheder
Rumvarme
Energiafgift på fossile
brændsler
Energiafgift på elforbrug
Kr./GJ
Lønsumsafgiftspligtige
Momspligtige
Lønsumsafgiftspligtige
Momspligtige
56,2
56,2
88,4
25,9
Proces
56,2
4,5
88,4
0,4
Øre/kWh
Kilde: Skatteministeriet.
Udover opvarmning af lokaler omfatter energi til rumvarmeformål varmt vand og kom-
fortkøling. Energi, der anvendes til procesformål, omfatter fx drift af maskiner, produkti-
onsanlæg, edb-udstyr og belysning.
I praksis betyder dette, at en refusion i energiafgiften på fossile brændsler ikke vil have
nogen nævneværdig betydning for de lønsumsafgiftspligtige virksomheder, da disse virk-
somheder ikke, eller kun i meget begrænset omfang, anvender fossile brændsler til proces-
formål. Langt størstedelen af deres forbrug af fossile brændsler anvendes til rumvarme,
som har den samme sats, uafhængig af om der gives refusion eller ej. De provenumæssige
konsekvenser vedr. fossile brændsler vurderes derfor at være meget begrænsede.
For energiafgift på elforbrug vil en refusionsmulighed derimod have en effekt på prove-
nuet. Størstedelen af de lønsumspligtige virksomheders elforbrug vil blive defineret som
1
Nedsættes løbende frem mod 2025 til 78,2 øre/kWh pr. 1. januar 2025 (2019-priser).
Nedsættes løbende frem mod 2021 til 15,6 øre/kWh pr. 1. januar 2021 (2019-priser).
2
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at oplyse de provenumæssige konsekvenser, såfremt alle lønsumsafgiftspligtige virksomheder ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgifter, til skatteministeren
2080200_0003.png
proces. En godtgørelse af energiafgiften på elforbrug svarende til ordningen for moms-
pligtige virksomheder, vil med betydelig usikkerhed medføre et umiddelbart mindrepro-
venu på ca. 275 mio. kr. i 2020,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved refusion af energiafgift på elforbrug for lønsumsplig-
tige virksomheder
Mio. kr. (2019-niveau)
Umiddelbart
Mindreprovenu
Mindreprovenu efter
Tilbageløb
Mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd
2020
275
225
225
2021
275
225
225
2022
275
225
200
2023
250
200
200
2024
250
200
200
2025
225
175
175
Varig virkning
150
100
100
Anm.: Ved beregning af de provenumæssige konsekvenser er der udvalgt brancher fra nationalregnskabet på baggrund af
definitionerne i lønsumsafgiftsloven. Grupperingerne i loven stemmer ikke nødvendigvis overens med branchegrupperin-
gerne i nationalregnskabet. Der er desuden usikkerhed forbundet med det benyttede grundlag. Der er afrundet til nærmeste
25 mio. Der benyttes et større tilbageløb, da de berørte virksomheder ikke er momspligtige. Elforbruget antages at udvikle
sig langsommere end BNP, hvorfor den varige virkning er lavere end det første år.
Ved beregning af de provenumæssige konsekvenser for mindre grupper øges usikkerhe-
den i beregningen. En refusion af energiafgiften på elforbrug for virksomheder omfattet
af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter) svarende til ordningen for moms-
pligtige virksomheder, vil med betydelig usikkerhed medføre et umiddelbart mindrepro-
venu på ca. 15 mio. kr. i 2020,
jf. tabel 3.
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved refusion af energiafgift på elforbrug for virksomheder
omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter)
Mio. kr. (2019-niveau)
Umiddelbart
mindreprovenu
Mindreprovenu efter
tilbageløb
Mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd
2020
15
10
10
2021
10
10
10
2022
10
10
10
2023
10
10
10
2024
10
10
10
2025
10
10
10
Varig virkning
5
5
5
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. Elforbruget antages at udvikle sig langsommere end BNP, hvorfor den varige
virkning er lavere end det første år.
Der kan være juridiske og administrative udfordringer ved at give refusion af energiafgif-
ter til lønsumsafgiftspligtige virksomheder eller mere begrænsede grupper. Der henvises i
den forbindelse til besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 58 af 5. september 2019.
Side 3 af 3