SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om at redegøre for provenuet samt effekten på det danske CO2-udslip af en forhøjelse af CO2-afgiften med henholdsvis 33 pct. og 50 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

28. oktober 2019

J.nr. 2019 - 8888

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 56 af 4. september 2019 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om at redegøre for provenuet samt effekten på det danske CO2-udslip af en forhøjelse af CO2-afgiften med henholdsvis 33 pct. og 50 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenuet samt effekten på CO

-udslip af en forhøjelse af

-afgiften med henholdsvis 33 pct. og 50 pct. I svaret bedes provenuet opgjort før ad-

færd og tilbageløb, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Endvidere bedes væsent-

lige usikkerheder beskrevet.

Svar

-afgiften pålægges en række brændsler i visse sektorer. Afgiftssatsen på brændslerne

er balanceret, således at afgiften er ens per ton CO

-udslip. I 2020 udgør afgiftssatsen 177

kr. per ton CO

. Afgiftssatsen indekseres hvert år med nettoprisudviklingen. Satsen for

-afgiften er oprindeligt fastsat i 2008, så den svarer til den forventede CO

-kvotepris i

EU’s kvotehandelssystem.

Til sammenligning udgør den aktuelle CO

-kvotepris ca. 190

kr. pr. ton CO

, men der er betydelige udsving i kvoteprisen over tid.

Fossile brændsler (kul, olie og gas) samt ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brænd-

sel er omfattet af CO

-afgiften i de sektorer, der er omfattet af CO

-afgiften. Brændsler

anvendt til fremstillingsvirksomhed (proces),

der ikke er omfattet af EU’s CO

-kvotehan-

delssystem, pålægges CO

-afgift, mens erhverv, der er omfattet af kvotesystemet, som ho-

vedregel er fritaget for CO

-afgift på brændsler til proces og elproduktion.

Brændsler til produktion af fjernvarme er dog pålagt CO

-afgift, selv når fjernvarmevær-

ker er kvoteomfattede. Fjernvarmeproduktion er således typisk både omfattet af kvote-

handelssystemet og pålægges CO

-afgift (såkaldt dobbeltregulering). En forhøjelse af

-afgiften for den dobbeltregulerede fjernvarmeproduktion vil derfor medføre højere

varmepriser, mens CO

-udledningerne

inden for EU’s kvotehandelssektor vil være

om-

trent uændrede. Endeligt er diesel og benzin mv. til transport omfattet af CO

-afgiften.

Vedvarende energi-brændsler (biomasse mv.) er fritaget for CO

-afgiften, idet de forud-

sættes at være CO

-neutrale

i EU’s opgørelser af medlemslandenes CO

-udledninger.

I 2018 udgjorde provenuet fra CO

-afgiften ca. 3,6 mia. kr. Af tabel 1 fremgår skøn for

konsekvenserne for de statslige indtægter og CO

-udledningerne af en forhøjelse af CO

afgiften med henholdsvis 33 pct. og 50 pct. i 2020.

Tabel 1. Konsekvenser for provenu og CO

-udledninger ved CO

-afgiftsforhøjelser i 2020

Forhøjelse af CO

-afgift

Provenu (mia. kr.)

Umiddelbart provenu (før adfærd og tilbageløb)

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

-udledninger (mio. ton)

Reduktion af CO

-udledninger fra dansk grund

1,2

2,0

1,2

0,1

1,8

0,2

33 pct.

50 pct.

Anm.: Der er anvendt samme adfærdseffekter som i Afgift- og tilskudsanalysen på energiområdet. Der er regnet med, at

adfærdseffekterne slår fuldt igennem det første år, hvilket gør det muligt at vise den fulde effekt af afgiftsforhøjelserne.

Side 2 af 3

Af tabel 1 fremgår, at finansieringsbidraget fra en forhøjelse af CO

-afgiften efter indreg-

ning af tilbageløb og adfærdseffekter er relativt beskedne set i forhold til det umiddelbare

provenu før tilbageløb og adfærdsændringer. Det afspejler, at adfærdseffekterne vurderes

at være relativt store, hvilket også afspejles i skønnene for reduktionerne af CO

-udled-

ningerne.

De store adfærdseffekter kan primært henføres til, at afgiftsforhøjelserne vurderes at

medføre et lavere forbrug af varme og et skifte over mod afgiftsfri biomasse. Der er høje

afgifter på fossile brændsler til rumvarme, hvilket medfører, at adfærdseffekterne har for-

holdsvis store provenuvirkninger. Endvidere vurderes højere CO

-afgift på benzin og die-

sel at have relativt stor betydning for det danske salg af benzin og diesel og dermed sta-

tens indtægter fra afgifter og moms på benzin og diesel samt de øvrige bilafgifter.

Der er betydelig usikkerhed om adfærdseffekterne. Er effekterne eksempelvis mindre end

forudsat, vil afgiftsforhøjelserne medføre et højere finansieringsbidrag og samtidigt redu-

cere CO

-udledningerne mindre end skønnet i tabel 1. Der er særlig stor usikkerhed om

afgiftsforhøjelsernes virkning på udfasningen af kul som brændsel på kraftvarmeværker.

Kommer denne udfasning i højere grad af sig selv, vil CO

virkningen af afgiftsforhøjel-

serne være mindre.

Der er også usikkerhed forbundet med adfærdseffekterne forbundet med CO

-afgiftsfor-

højelsen på benzin og diesel til transport. En forhøjelse af CO

-afgiften medfører lavere

salg af benzin og diesel i Danmark. Det skyldes for det første, at forbruget af benzin og

diesel falder i Danmark, når prisen stiger. For der andet stiger grænsehandlen med benzin

fra udlandet, når benzin og diesel bliver dyrere i Danmark sammenlignet med udlandet.

Særligt grænsehandelseffekterne er forbundet med usikkerhed.

I forhold til skønnet for effekterne på CO

-udledningerne fra dansk grund bemærkes, at

virkningen på CO

-udledningerne reelt er mindre end angivet i tabel 1. Det skyldes for

det første, at grænsehandel med brændstof flytter den opgjorte CO

-udledningen fra ben-

zin og diesel til udlandet, selv om det reelt fortsat forbruges i Danmark. For det andet vil

en reduktion af udledningerne fra den dobbeltregulerede fjernvarmeproduktion som

nævnt medføre

øgede udledninger andre steder i EU’s CO

-kvotesektor.

Side 3 af 3