SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om at oversende den undersøgelse om sort arbejde udarbejdet af skatteforvaltningen, som er omtalt i artiklen på www.dr.dk den 19. november 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Notat

27. september 2018

J.nr. 2017 - 8322

Kontor:

Forretning og Styring 1 [FS1]

Bilag 1. Afgrænsning af brancher

Nedenfor udfoldes Skatteforvaltningens analyse, herunder afgrænsningen af brancher.

1. Antal brancher og virksomheder i Danmark

Alle virksomheder oprettet efter 1. januar 2017 i Danmark skal registreres med en bran-

chekode. Skatteforvaltningen har i sin analyse taget udgangspunkt i de officielle branche-

koder, som fremgår af Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register (ERS) og i det

Centrale Virksomhedsregister (CVR). Branchekoderne er udtryk for forskellige økonomi-

ske aktiviteter, som er bestemmende for, hvilken branche virksomhederne tilhører, uanset

om der er tale om selskaber, enkeltmandsvirksomheder, offentlige virksomheder eller an-

det. Danmarks Statistiks

Dansk Branchekode

for 2007 (revideret december 2015) indehol-

der 737 sekscifrede branchekoder, som i 2016 var fordelt på i alt ca. 812.000 registrerede

virksomheder i Danmark.

2. Afgrænsning til brancher med salg til private

I brancher med salg til erhverv, såkaldt

business-to-business

salg, antager Skatteforvaltningen,

at køber har interesse for at få en faktura på grund af moms- og skattemæssige fradrag.

Fejl i disse brancher vurderes derfor i mindre grad at blive løst med et digitalt salgsregi-

streringssystem. Skatteforvaltningen har derfor i sin analyse afgrænset målgruppen til

brancher, der primært har salg til private.

Størstedelen af Danmarks Statistiks branchekoder omfatter virksomheder med salg til er-

hverv. For at identificere brancher med salg til private har Skatteforvaltningen valgt at an-

vende Nationalbankens tilgang, som beskrevet i deres rapport

Omkostninger ved betalinger i

Danmark

fra 2011

. I rapporten undersøges brancher, som vurderes at være dækkende for

betalingsmodtagere, der har modtaget betaling for varer og/eller tjenester fra private bor-

gere/husholdninger. Med udgangspunkt i Nationalbankens kriterier for salg til private er

der identificeret i alt 133 brancher,

jf. bilag 2.

De 133 brancher udgjorde i 2016 ca. 250.000

virksomheder.

3. Udvælgelse af brancher med fejltyper relateret til salgsregistrering

Med udgangspunkt i de 133 brancher, som har salg til private, har Skatteforvaltningen

valgt at fokusere på de brancher, som begår fejl, der relaterer sig til salgsregistrering. Skat-

Danmarks Nationalbank (2011): Omkostninger ved betalinger i Danmark.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om at oversende den undersøgelse om sort arbejde udarbejdet af skatteforvaltningen, som er omtalt i artiklen på www.dr.dk den 19. november 2018, til skatteministeren

teforvaltningen indsamler løbende viden om regelefterlevelsen for borgere og virksomhe-

der i Danmark gennem fx complianceundersøgelser. Skatteforvaltningens complianceun-

dersøgelser viser bl.a., hvilke fejltyper virksomhederne begår, og inden for hvilke bran-

cher der forekommer flest fejl

Baseret på resultaterne fra complianceundersøgelserne for indkomstårene 2008, 2010,

2012 og 2014 har Skatteforvaltningen således identificeret de fejltyper, som vurderes at

kunne mindskes ved brug af et digitalt salgsregistreringssystem og dermed øge regelefter-

levelsen. Fejltyperne er beskrevet med konkrete eksempler i boks 1 og er desuden uddy-

bet i bilag 3. I bilag 4 er listet de brancher, som begår de i boks 1 nævnte fejl.

Boks 1. Fejltyper der relaterer sig til salgsregistreringen

Skattefejl i salgsregistreringen for selvstændigt erhvervsdrivende



Ikke selvangivne indtægter

–

erhvervsmæssige

Eksempel: I et pizzeria mangler kontant varesalg at blive indtastet i kassen, hvorved salget

ikke kommer med i dagens omsætning. Forholdet konstateres, fordi der blev betalt varekredi-

torer med kontante beløb, der ikke var registreret i virksomheden.

Skønsmæssig ansættelse, hvor omsætningen ikke er opgjort tilstrækkeligt

Eksempel: I et pizzeria konstateres det, at der er udeholdt omsætning for flere dage, ligesom

der er fundet brud på rækkefølgen af kasseboner. Forholdet konstateres ved sammenholdelse

af bogføringen, bankkontoudtog samt kasseboner. Skatteforvaltningen laver på baggrund

heraf en skønsmæssig ansættelse af omsætningen for de dage, der var udeholdt omsætning,

så der sker en korrekt afregning.

Fejlkontering i bogføringen

Eksempel: To dages varesalg fra et værtshus er fejlagtigt bogført som en udgift. Skatteforvalt-

ningen må således forhøje indkomsten som følge heraf, så der sker korrekt afregning.



Skattefejl i salgsregistreringen for selskaber



Ikke fradragsberettigede udgifter

Eksempel: Et selskab har ikke dokumentation for en udgift, som er opgjort som en fradragsbe-

rettiget udgift. Skatteforvaltningen må således nægte selskabet fradrag for udgiften.

Ikke selvangivne selskabsindtægter

Eksempel: Et selskab har ikke benyttet kasseapparat, udarbejdet kassekladder eller dagssed-

ler, som viser, hvad dagens omsætning har været. Pga. de manglende registreringer må skat-

teforvaltningen foretage et skøn over selskabets omsætning på baggrund af priser og varekøb,

så der kan ske en korrekt afregning.



Momsfejl i salgsregistreringen



Ikke angivet salgsmoms

Eksempel: En gennemgang af kasseregnskabet fra en restaurant viser, at virksomheden har

haft en større omsætning end der er selvangivet til skatteforvaltningen. Det betyder, at restau-

rationen har betalt for lidt salgsmoms, som skatteforvaltningen efterfølgende har opkrævet.

Skønsmæssig ansat salgsmoms, hvor omsætningen ikke er opgjort tilstrækkeligt

Eksempel: Skatteforvaltningen har på baggrund af negativ kassebeholdning (udeholdt salg)

samt kontanthævninger konstateret, at virksomheden har angivet en for lav omsætning. Skat-

teforvaltningen har derfor skønsmæssigt opgjort yderligere omsætning, så der sker en korrekt

afregning.



Skatteforvaltningens

complianceundersøgelser

er repræsentative. I brancher med få virksomheder er der derfor få obser-

vationer, og nogle brancher bliver aldrig udtrukket i compliancestikprøven. I brancher med få observationer kan det ikke

fagligt forsvares at drage konklusioner om branchens regelefterlevelse.

Side 2 af 6



Momsgrundlaget

Eksempel: I en pub er der ikke beregnet moms af den bogførte omsætning. Skatteforvaltningen

har derfor opkrævet det ubetalte moms.

Opgørelse af afgiftstilsvaret

–

bogføringsfejl

Eksempel: I en virksomhed er der ved sammenholdning af bogføring og kasseboner konstate-

ret, at et varesalg er bogført to gange og dermed fejlangivet dobbelt salgsmoms. Virksomheden

har derfor betalt for meget i moms. Skatteforvaltningen laver en efterangivelse, hvor den for

meget betalte moms tilbagebetales til virksomheden.

For lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

Eksempel: Efter sammenholdning af bogføring og kasseboner i en virksomhed konstateres

det, at der er manglende angivelse af salgsmoms. Skatteforvaltningen laver derfor en efteran-

givelse, hvor en ubetalte moms opkræves.



Kilde: Skatteforvaltningen

Note: Der er foretaget en opdeling for selvstændigt erhvervsdrivende samt selskaber. Det skyldes, at selskaber og selvstændigtig erhvervsdri-

vende har to forskellige selvangivelser og betaler forskellige skattearter. Endvidere er der foretaget en opdeling på momsfejl i salgsregistrerin-

gen, idet moms angives på samme måde for alle virksomhedstyper.

Note: Selskaber omfatter aktie- og anpartsselskaber, andelsforeninger, interessentskaber og kommanditselskaber

Med udgangspunkt i resultater fra complianceundersøgelserne har Skatteforvaltningen

identificeret syv brancher, der har relativt mange salgsregistreringsfejl sammenlignet med

andre brancher,

jf. tabel 1.

Brancherne er nærmere beskrevet i tabel 2. De syv brancher ud-

gjorde i 2016 i alt 37.000 virksomheder. Erfaringer fra Skatteforvaltningens almindelige

kontrolarbejde understøtter complianceundersøgelsernes resultater.

Tabel 1. Regelefterlevelsen i de syv identificerede risikobrancher

Brancher

Andel virk-

somheder

med bevid-

ste skatte-

og momsfejl

(pct.)

Andel med

skattefejl

relateret til

salgsregi-

strering

(pct.)

Andel

med-

momsfejl

relateret til

salgsregi-

strering

(pct.)

Fejlpro-

cent

skat

(pct.)

Fejlpro-

cent

moms

(pct.)

Gnst. skatte-

gab per virk-

somhed med

fejl (kr.)

Gnst

momsgab

per virk-

somhed

med fejl

(kr.)

33.200

Antal virk-

somheder

i branchen

i 2016

Caféer, værts-

huse, diskoteker

mv.

Pizzeriaer, grill-

barer, isbarer

mv.

Købmænd og

døgnkiosker

Restauranter

Autoreparations-

værksteder mv.

Tøjforretninger

Frisørsaloner

Gns. for virk-

somheder med

salg til private

Gns. for alle

virksomheder i

2014

34.300

3.500

39.700

24.400

5.100

34.200

53.000

33.000

35.400

9.200

34.400

38.200

41.100

17.700

88.100

7.300

20.800

2.400

6.700

6.500

4.300

8.200

250.000

33.300

18.500

812.000

Note: Tallene er beregnet pba. complianceundersøgelserne for 2008, 2010, 2012 og 2014.

Tallene i kolonne 2 og 3 vedrører skatte og momsfejl relateret til salgsregistrering, mens de øvrige tal går på tværs af alle fejltyper i complianceundersøgelsen. Tallene i

kolonne 2 og 3 er en særudsøgning på compliancedata og skal konsolideres endeligt.

Tallene er fremskrevet til 2017 priser og afrundet

Kilde: Skatteforvaltningen

Side 3 af 6

Udover at være de syv brancher, som Skatteforvaltningen vha. compliancedata kan kon-

statere laver flest salgsregistreringsfejl, er brancherne også kendetegnet ved en generel lav

regelefterlevelse. I Skatteforvaltningens complianceundersøgelse for indkomståret 2014 er

andelen af alle virksomheder, som vurderes at begå bevidste fejl 8 pct., mens andelen af

virksomheder,

der begår bevidste fejl i fx branchen ’Caféer,

værtshuse, diskoteker mv.’,

34 pct. og 31 pct. for ’Pizzeriaer,

grillbarer, isbarer mv.’,

jf. tabel 1.

Tabel 2. Branchebeskrivelser

Branche

Autoreparati-

onsværksteder

Caféer, værts-

huse, diskote-

ker mv.

Frisørsaloner

Købmænd og

døgnkiosker

Pizzarier, grill-

barer, isbarer

mv.

Restauranter

Branche-

kode

45.20.10

Branchebeskrivelse

Branchen omfatter teknisk vedligeholdelse og almindelig service

af køretøjer undtagen motorcykler.

Branchen omfatter barer, cocktailbarer, diskoteker, værtshuse,

kaffebarer, juicebarer, caféer og mobile drikkevareboder, med

hovedvægten lagt på tilberedning og servering af drikkevarer til

umiddelbar indtagelse på stedet.

Branchen omfatter frisør- og skønhedssaloner herunder hårfarv-

ning og - forlængelse samt barbering og skægtrimning. Frisører,

der tager på hjemmebesøg er også omfattet.

Branchen omfatter butikker med et begrænset varesortiment in-

den for føde-, drikke- og tobaksvarer samt kiosker med udvidet

åbningstid.

Branchen omfatter pizzeriaer, grillbarer, isbarer, pizzaudbring-

ning, spisesteder der leverer mad ud af huset, pølsevogne, mo-

bile madboder og tilberedning af mad i markedsboder.

Branchen omfatter restaurationsvirksomhed, hvor der serveres

mad for siddende gæster. Branchen omfatter restauranter, cafe-

terier, fastfoodrestauranter samt cafeer og kroer med hovedvæg-

ten lagt på servering af mad, uden overnatningsfaciliteter.

Branchen omfatter butikker, der sælger herre og dametøj til pri-

vatpersoner.

56.30.00

96.02.10

47.11.10

56.10.20

56.10.10

Tøjforretninger

47.71.10

Kilde: Danmarks Statistiks Dansk Branchekode for 2007 (revideret december 2015)

Brancher som blomsterforretninger, hoteller, cykel og knallertforretninger, forskellige de-

tailvirksomheder og frugt og grøntforretninger har også en relativt høj fejlprocent. Skatte-

forvaltningens analyser viser imidlertid, at der er observeret for få fejl i compliancekon-

trollerne til, at der entydigt kan konkluderes på regelefterlevelsen inden for disse bran-

cher,

jf. bilag 4.

Det betyder, at skatteforvaltningen ikke entydigt kan konkludere på regel-

efterlevelsen på grund af statistisk usikkerhed omkring data, og at et pålæg om brug af di-

gitale salgsregistreringssystemer derfor ikke nødvendigvis vil øge regelefterlevelsen i disse

brancher.

4. Afgrænsning ved brug af omsætningsgrænser

Skatteforvaltningen har lagt til grund, at det kun er virksomheder, der er momsregistre-

rede og har en omsætning på under fem mio. kr. årligt, som umiddelbart er relevante at

omfatte af et pålæg. Ved at gøre brug af omsætningsgrænser kan antallet virksomheder,

der omfattes af et eventuelt pålæg, begrænses. Afgrænsningen er bl.a. foretaget ved at se

på de norske og svenske erfaringer på området.

Side 4 af 6

4.1 Nordiske erfaringer

I 2010 indførte Sverige tvungen brug af certificerede kasseapparater med tilhørende kon-

trolbokse, der opsamler data om betalinger, som kan aflæses og bruges i forbindelse med

kontrolbesøg. Norge indførte i 2017 ligeledes krav om, at der kun må sælges kasseappara-

ter, der opfylder bestemte funktioner, så skattemyndighederne kan indhente data fra kas-

seapparatet ved at anmode om en overførsel via Altinn.no. I både Norge og Sverige har

man indført en bundomsætningsgrænse, men ingen af landene har indført en topomsæt-

ningsgrænse. Til gengæld bruger begge landes skatteadministrationer væsentlige admini-

strative ressourcer på behandling af ansøgninger om dispensation fra virksomheder og

brancher, der vil undtages for kravene. Det er Skatteforvaltningens vurdering, at en øvre

omsætningsgrænse vil mindske en stor del af administrationen forbundet hermed.

4.2 Eksempler på mulig afgrænsning

Sættes bundgrænsen til virksomheder, der er momsregistrerede, dvs. med en forventet år-

lig omsætning på mere end 50.000 kr., betyder det, at de helt små virksomheder ikke bli-

ver omfattet af pålægget. Skatteforvaltningen vurderer, at det potentielle provenu ved at

pålægge de mindste virksomheder digitale salgsregistreringssystemer vil være begrænset i

forhold til virksomhedernes udgifter til systemerne.

Skatteforvaltningen foreslår, at såfremt der indføres en afgrænsning af virksomheder vha.

omsætningsgrænser, bør denne administreres på baggrund af momsregistrering i stedet

for omsætningsgrænse. Det skyldes, at det er lettere at administrere både for skatteforvalt-

ningen og for virksomhederne, fordi skatteforvaltningen ikke kender til størrelsen af om-

sætningen for nyregistrerede virksomheder, ligesom omsætningen kan variere fra år til år.

Gøres der brug af ovennævnte bundomsætningsgrænse vil ca. 29.000 virksomheder være

omfattet på tværs af de syv brancher,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Antal virksomheder fordelt på brancher og omsætningsgrænse

Branche

Antal momsregi-

strerede virksomhe-

der

5.465

2.640

Antal momsregistre-

rede, omsætning

under 5 mio. kr.

4.757

2.410

Antal momsregistre-

rede, omsætning un-

der 10 mio. kr.

5.168

2.560

Autoreparations-

værksteder mv.

Caféer, værts-

huse, diskoteker

mv.

Frisørsaloner

Købmænd og

døgnkiosker

Pizzeriaer, grill-

barer, isbarer

mv.

Restauranter

Tøjforretninger

I alt

*2016-tal.

Kilde: Skatteforvaltningen

6.999

1.761

3.653

6.947

1.309

3.527

6.989

1.550

3.602

5.229

3.244

28.991

4.213

2.602

25.765

4.802

2.996

27.667

Side 5 af 6

Omsætningsgrænsen på fem mio. kr. er vurderet ud fra Skatteforvaltningens erfaringer fra

kontrolarbejdet samt den betragtning, at større virksomheder med en årlig omsætning på

over ca. fem mio. kr. typisk allerede vil have digitale salgsregistreringssystemer, som sikrer

en korrekt salgsregistrering.

Fx viser opgørelser fra Danmarks Statistik, at anvendelsen af digitale forretningsløsninger,

såsom cloud computing, i danske virksomheder med 50-100 ansatte steg fra 20 pct. til 36

pct. fra 2014 til 2018

. En lignende stigning kan også identificeres i øvrige virksomheds-

grupper, men er ikke lige så signifikant. Det indikerer således, at større virksomheder

overordnet set er mere digitaliserede end mindre virksomheder i relation til bl.a. salgsregi-

strering, som cloud computing ofte benyttes til. Det antages derfor, at de større virksom-

heder i mindre grad laver fejl i salgsregistreringen.

Hvis kun momsregistrerede virksomheder med en omsætning på under fem mio. kr. årligt

bliver omfattet af risikogruppen, vil det gælde for i alt knap 26.000 virksomheder sva-

rende til ca. hver 30. virksomhed i Danmark. Hæves den øvre omsætningsgrænse til fx ti

mio. kr., vil godt 27.500 virksomheder blive omfattet af gruppen,

jf. tabel 3.

Danmarks Statistik, 14. marts 2018:

IT-anvendelse i befolkningen og virksomheder 2017

Side 6 af 6