SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om at oversende den undersøgelse om sort arbejde udarbejdet af skatteforvaltningen, som er omtalt i artiklen på www.dr.dk den 19. november 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Notat

27. september 2018

J.nr. 2017 - 6859

Kontor:

Forretning og Styring 1 [FS1]

Skatteforvaltningens analyse af risikobrancher relate-

ret til fejl i registrering af salg

I september 2017 indgik regeringen sammen med alle folketingets partier en aftale om

styrket indsats mod sort arbejde. Et af initiativerne i aftalen er pålæg om at anvende et di-

gital salgsregistreringssystem, som skal pålægges virksomheder inden for brancher, hvor

der vurderes at være en særligt forhøjet risiko for snyd og fejl i registreringen af salg. Skat-

teforvaltningen har på den baggrund udarbejdet en analyse af, hvilke brancher der kan ka-

tegoriseres som risikobrancher ud fra fejl relateret til salgsregistrering. Analysen er baseret

på Skatteforvaltningens compliancedata fra 2008-2014.

Analysen udgør ikke et politisk oplæg til, hvilke brancher der skal pålægges digital salgsre-

gistrering, men udgør alene et fagligt grundlag for den politiske drøftelse.

Opsummering af risikobrancher

På baggrund af Skatteforvaltningens analysearbejde er det Skatteforvaltningens faglige

vurdering, at følgende syv brancher kan anses som risikobrancher ift. fejl relateret til

salgsregistrering:



Caféer, værtshuse, diskoteker mv.



Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.



Købmænd og døgnkiosker



Restauranter



Autoreparationsværksteder mv.



Tøjforretninger



Frisørsaloner

Skatteforvaltningen har lagt til grund, at det kun er virksomheder, der er momsregistre-

rede og har en omsætning på under fem mio. kr. årligt, som umiddelbart er relevante at

omfatte af et eventuelt pålæg. Ved at gøre brug af omsætningsgrænser kan antallet af virk-

somheder, der omfattes af et eventuelt pålæg, begrænses,

jf. bilag 1.

I 2016 var der registreret i alt knap 26.000 momsregistrerede virksomheder med en om-

sætning under fem mio. kr. inden for ovenstående syv brancher,

jf. figur 1,

som illustrerer

den trinvise afgrænsning af brancher og virksomheder.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen har mulighed for at pålægge alle virksomheder at

anvende digital salgsregistrering som en sanktion. Det vil gælde i situationer, hvor skatte-

forvaltningen i deres almindelige kontrolarbejde fx konstaterer utilstrækkelige registrerin-

ger af salgstransaktioner i den pågældende virksomhed. Virksomheder, som ikke vil blive

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om at oversende den undersøgelse om sort arbejde udarbejdet af skatteforvaltningen, som er omtalt i artiklen på www.dr.dk den 19. november 2018, til skatteministeren

pålagt et digitalt salgsregistreringssystem ved at tilhøre en bestemt branche, kan derfor

stadig blive pålagt en digitalt salgsregistreringssystem som sanktion.

Figur 1. Afgrænsning af brancher

Note: I afgrænsningen af risikobrancher er der taget udgangspunkt i de officielle branchekoder fra Danmarks Statistik samt CVR registeret. Mhp. i step 2 at fastsætte brancher med salg

til private er der taget udgangspunkt i Nationalbankens tilgang som beskrevet i deres rapport

omkostninger ved betalinger i Danmark

fra 2011. Afgrænsningen i step 3 og 4 bygger på

Skatteforvaltningens egne compliancedata, jf.

bilag 1.

Det bemærkes, at der ved brug af branchekoder tages forbehold for, at virksomheder selv

registrerer, hvilken branchekode de tilhører, og selv kan ændre denne. Indtil 1. januar

2017 var det valgfrit for virksomheder, om de ville registrere sig med en branchekode el-

ler lade denne være uoplyst. Der eksisterer ikke sanktionsmuligheder, hvis virksomheder

er fejlagtigt registreret. I Skatteforvaltningens kontroller er der blevet observeret tilfælde,

hvor virksomheder i de omtalte risikobrancher skifter branchekode, eller hvor virksomhe-

der, der bliver sanktioneret for fejlagtige skatte- og momsforhold, erklærer sig konkurs,

hvorefter de viderefører virksomheden under et nyt CVR-nummer.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved et evt. pålæg

Ved et eventuelt pålæg om brug af et digitalt salgsregistreringssystem vil den enkelte virk-

somhed skulle tilegne sig et eller flere apparater. Det vurderes med betydelig usikkerhed,

at den gennemsnitlige omkostning forbundet med et evt. pålæg vil være på ca. 7.500 kr.

pr. virksomhed.

I et scenarie, hvor alle virksomheder i de ovennævnte brancher pålægges brug af digitale

salgsregistreringssystemer skønnes de samlede økonomiske byrder for erhvervslivet at

Side 2 af 3

ligge i størrelsesordenen [200 mio. kr.]

i alt i indfasningsperioden fra 2021 til udgangen af

2024 og herefter ca. 90 mio. kr. årligt.

Beregningen er foretaget på baggrund af Skattefor-

valtningens forslag til den tekniske løsning for digitale salgsregistreringssystemer.

Det må forventes, at den generelle tendens til øget digitalisering vil betyde, at flere og

flere virksomheder vil anskaffe digitale pc-baserede salgsregistreringssystemer. Det kan

derfor ikke udelukkes, at flere af de regelefterlevende virksomheder i de berørte brancher

uanset vil tilegne sig digitale salgsregistreringssystemer inden 2025, som derved vil mind-

ske de samlede estimerede byrder.

I opgørelsen tages der udgangspunkt i, at nogle virksomheder kan opgradere deres nuværende apparater, mens andre virk-

somheder skal investere i nye digitale salgsregistreringssystemer. Der er herudover medregnet, at virksomheder skal tegne

en abonnementsordning til certifikathåndtering på ca. 2000 kr. årligt. Det antages endvidere, at nogle virksomheder vil

skulle tilegne sig flere digitale salgsregistreringssystemer.

Skønnet inkluderer ikke eventuelle administrative byrder for erhvervslivet, som i øvrigt vurderes at være relativt begræn-

sede. Disse vurderes i givet fald af Erhvervsministeriet.

Side 3 af 3