Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2085701_0001.png
4. oktober 2019
J.nr. 2019 - 8528
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 38 af 27. august 2019 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/8-19 fra Bjarne Henrik Hansen og Finn Boserup om foretræde vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, til skatteministeren
2085701_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. august 2019 fra Bjarne Henrik Hansen
og Finn Boserup om foretræde vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbe-
skatningsaftale, jf. SAU alm. del
bilag 26.
Svar
I henvendelsen beskrives ændringen af reglerne for beskatning af pensionister med pen-
sion fra Sverige og Norge og ændringen af reglerne for optjening af folkepension.
For så vidt angår ændringen af skattereglerne fremhæves seks forhold, som kommenteres
nedenfor:
Utilstrækkelig overgangsordning
Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) blev ændret fra 2009, så personer,
der bor i Danmark, og modtager pensioner fra andre nordiske lande også kan beskattes i
Danmark. Der gives fradrag for den skat, der evt. er betalt i det andet nordiske land. Med
ændringen blev der indført skattemæssig ligestilling af pensionister, der bor i Danmark,
således at pensionister bosiddende i Danmark beskattes på dansk niveau af deres pension,
uanset om pensionen udbetales fra Danmark eller et andet nordisk land.
Når pensionsbestemmelserne i en DBO ændres, vil det ofte kunne få stor betydning for
den enkelte. Derfor er der i Danmark tradition for at indføre overgangsregler, der undta-
ger personer, der allerede modtager pension ved overgangen til de ændrede regler. Over-
gangsreglerne er udtryk for en balance mellem ønsket om at gennemføre den ændring af
beskatningen, som landene er blevet enige om, og ønsket om at tage et særligt hensyn til
de personer, der allerede er blevet pensionister, og som derfor utvivlsomt ikke har mulig-
hed for at indrette sig på de ændrede regler.
Overgangsbestemmelsen i den nordiske DBO følger dette mangeårige princip for ud-
formning af danske overgangsbestemmelser for pensionister.
Økonomiske konsekvenser for den enkelte borger
Ændrede skatteregler, herunder ændret beskatning af pensionsudbetalinger, kan få stor
betydning for den enkelte. Derfor er ændringen af pensionsbestemmelserne i den nordi-
ske DBO og konsekvenserne heraf også klart beskrevet i lovforslaget (L 18 af 8. oktober
2008) om tiltrædelse af protokol til den nordiske DBO. Det fremgår således tydeligt af
lovforslaget, at ændringen medfører, at Danmark kan beskatte pensionsudbetalinger fra
de andre nordiske lande til personer, der er hjemmehørende i Danmark, og at dette med-
fører, at pensioner fra de andre nordiske lande fremadrettet beskattes på dansk niveau,
medmindre personen er omfattet af overgangsbestemmelsen. De økonomiske konse-
kvenser for den enkelte borger afhænger af mange individuelle forhold og angives derfor
ikke i lovforslag.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/8-19 fra Bjarne Henrik Hansen og Finn Boserup om foretræde vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, til skatteministeren
2085701_0003.png
Provenu
I lovforslaget om tiltrædelse af protokol til den nordiske DBO (L 18 af 8. oktober 2008)
blev provenugevinsten skønnet til at blive beskeden. Det blev dengang bl.a. fremhævet, at
skønnet ville afhænge af antallet af personer, som fra 1. februar 2009 begyndte at mod-
tage pensioner fra et andet nordisk land, og forskellen mellem beskatningen i Danmark
og beskatningen i det andet nordiske land.
EU-retten
I henvendelsen anføres det, at det er i strid med EU’s regler om arbejdskraftens frie be-
vægelighed, når Danmark har indgået
forskellige DBO’er med
de forskellige EU-lande, og
som følge heraf anvender forskellige lempelsesprincipper på pensionsudbetalinger fra
EU-landene.
Det skal hertil bemærkes, at der er tale om en ændring af den nordiske dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, der medfører at personer
der ikke er pensionister
og som er
hjemmehørende i Danmark (dvs. typisk har bopæl og familie i Danmark) skal beskattes
på samme niveau af deres nordiske pensioner, som af deres danske pensioner. Det er ikke
forskelsbehandling eller i strid med arbejdskraftens frie bevægelighed.
Ingen høring
Lovforslag om tiltrædelse af
DBO’er kommer ikke i høring før fremsættelsen,
da en un-
dertegnet DBO er en færdigforhandlet skatteaftale, der ikke kan ændres, men kun tiltræ-
des eller forkastes i sin helhed.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at den tidligere skatteminister har givet tilsagn om
øget information ved fremtidige
undertegnelser af DBO’er, der medfører ændringer i
pensionsbestemmelserne. Et tiltag som jeg støtter, og som vil give de berørte parter bedre
mulighed for at blive hørt inden fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget.
Ændring ikke offentliggjort
Lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overens-
komst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter, blev offentliggjort den 13. december 2008. Herudover er selve
protokollen blevet bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 4 af 14. januar 2009.
Det kan oplyses, at ændringer til DBO’er i retsinformation kan ses som senere ændringer
til den bekendtgjorte DBO
– ikke til tiltrædelsesloven til DBO’en. Den nordiske DBO er
bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 92 af 25. juni 1997. I retsinformation er ændringen af
den nordiske DBO fra 2008 anført som en senere ændring til forskriften.
For så vidt angår reglerne for optjening af folkepension
herunder den nævnte ændring
af reglerne for optjening af ret til pension i Danmark - hører de under beskæftigelsesmini-
sterens ressort. Jeg har derfor bedt beskæftigelsesministeren om et svarbidrag. Beskæfti-
gelsesministeren har oplyst følgende:
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/8-19 fra Bjarne Henrik Hansen og Finn Boserup om foretræde vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, til skatteministeren
2085701_0004.png
”Reglerne om dansk folkepension fremgår af
lov om social pension. For at få ret til dansk
folkepension skal man som hovedregel have dansk indfødsret, have fast bopæl her i Dan-
mark og have haft mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og folkepen-
sionsalderen.
Optjeningen af pensionen bygger som udgangspunkt på bopælsår i Rigsfællesskabet og er
ikke afhængigt af indbetalte (skatte)bidrag eller tilknytning til arbejdsmarkedet.
Dansk folkepension udbetales med en brøkdel af fuld ydelse (brøkpension), hvis pensio-
nisten ikke har optjent ret til fuld pension fra Danmark.
Forordning 883 om koordinering af social sikring i EU/EØS finder anvendelse i grænse-
overskridende situationer som denne.
Efter forordningen tillægges beskæftigelsesperioder samme betydning som bopælsperio-
der, når optjeningen gøres op efter den danske pensionslov, og efter forordningen kan
man alene være socialt sikret i ét land ad gangen.
Det betyder, at man ikke kan optjene ret til pension fra Danmark ved bopæl i samme pe-
riode, som man optjener ret til pension fra fx Norge ved beskæftigelse. Efter EU-retten
er der mulighed for at sammenstykke optjente pensions-rettigheder fra de enkelte lande
omfattet af forordningen.
Betingelserne kan også være fraveget ved overenskomst med et andet land.
Det fremgår også af lov om social pension, at der ved opgørelsen af bopælstid ikke med-
regnes den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.
Efter de gældende regler i lov om social pension har man som udgangspunkt mulighed
for at optjene ret til en fuld folkepension ved bopæl i Rigsfællesskabet i 40 år i optjenings-
perioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Herudover har man med en folke-
pensionsalder på aktuelt 65�½ år fx mulighed for at optjene pensionsrettigheder i yderli-
gere 10�½ år i optjeningsperioden (fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen) i andre
lande omfattet af forordningen.
Det skal samtidig bemærkes, at skattepligtig social pension udbetalt efter lovgivningen i
en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordningen ikke på-
virker størrelsen af den danske folkepension.
Reglerne om optjening af ret til folkepension er ændret fra 1. juli 2018, således at alle, der
når folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere, skal have boet (optjent ret) her i ri-
get i 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen for at opnå ret til fuld
folkepension.”
Side 4 af 4