SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om at redegøre for merprovenuet ved at foretage stramninger af reglerne for underskudsbegrænsning m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

28. august 2019

J.nr. 2019 - 7363

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 6. august 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om at redegøre for merprovenuet ved at foretage stramninger af reglerne for underskudsbegrænsning m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 307 (folketingsåret

2018-19, 1. samling) redegøre for merprovenuet ved at foretage følgende stramninger a

reglerne for underskudsbegrænsning:

1) En reduktion af grænsen for, hvornår underskud frit kan fremføres fra de nugældende

8.385.000 kr. til 5.000.000 kr.

2) En reduktion af satsen for, hvor meget underskuddet over grænsen kan nedbringe den

skattepligtige indkomst fra de nugældende 60 pct. til 50 pct.

3) Et maksimum på 5 år for fremførsel af underskud, jf. svaret på SAU alm. del

–

spørgs-

mål 13 (folketingsåret 2017-18). Reglerne skal gælde for både selskaber og for sambeskat-

tede kredse, og ministeren bedes redegøre for det umiddelbare provenu, provenuet efter

tilbageløb og provenuet efter adfærd for hver af de tre elementer, og hvis samtlige tre

stramninger vedtages.

Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del

–

spørgsmål 354 (folketingsåret

2018-19, 1. samling).

Svar

Som redegjort for i besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 307 (folketingsåret 2018-19,

1. samling) kan et selskab (en sambeskatningskreds) efter gældende regler fradrage under-

skud op til 8.385.000 kr. (2019-niveau) fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Underskud

udover denne grænse kan højest nedbringe den skattepligtige indkomst med 60 pct. i de

enkelte år. Uudnyttede underskud kan fremføres uden tidsbegrænsninger i efterfølgende

års overskud.

I tabel 1 er den langsigtede provenuvirkning af de tre nævnte stramninger af underskuds-

begrænsningsreglerne opsummeret som årlig varig virkning, hvis de gennemføres enkelt-

vis og samlet. Det bemærkes, at skønnene er forbundet med væsentlig usikkerhed. I for-

hold til en samlet gennemførelse af de tre stramninger vil effekten af at reducere grænsen

og satsen være så lille sammenholdt med indførelsen af et maksimum på 5 år for fremfø-

relse af underskud, at det indgår i den generelle usikkerhed på skønnet og derfor forsvin-

der i afrundingen. Provenuvurderingen uddybes i nedenstående.

Tabel 1. Langsigtet merprovenu ved stramninger af reglerne om underskudsbegrænsning opgjort i

varig virkning

Nedsættelse

af grænse til

5 mio. kr.

Reduktion

af sats til

50 pct.

Maksimum

på fremfø-

relse i 5 år

3.000

2.600

1.800

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

Kilde: Skatteministeriet

Samlet

3.000

2.600

1.800

Side 2 af 3

Ad 1) Nedsættelse af grænse til 5 mio. kr.

På baggrund af virksomhedernes anvendelse af underskud i 2017 skønnes det med usik-

kerhed, at en nedsættelse af grænsen fra knap 8,4 mio. kr. til 5,0 mio. kr. vil medføre, at

underskud for ca. 1 mia. kr. vil blive afskåret for anvendelse i året. Ved en selskabsskatte-

sats på 22 pct. svarer det til en skatteværdi på ca. 220 mio. kr. Disse underskud vil kunne

anvendes i efterfølgende indkomstår og forhøjelsen af grænsen fører derfor alene til en

fremrykning af beskatningen med typisk ganske få år.

Merprovenuet består således alene

i en begrænset rentegevinst for statskassen. På dette grundlag skønnes stramningen at

medføre et varigt merprovenu på ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Ad 2) Reduktion af sats til 50 pct.

Ligesom ved en nedsættelse af grænsen til 5 mio. kr. skønnes det på baggrund af virksom-

hedernes anvendelse af underskud i 2017, at en nedsættelse af satsen fra 60 pct. til 50 pct.

vil medføre, at underskud for ca. 1 mia. kr. vil blive afskåret for anvendelse i året. Tilsva-

rende vil disse underskud kunne anvendes i efterfølgende år. På dette grundlag skønnes

også denne stramning at medføre et varigt merprovenu på ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb

og adfærd.

Ad 3) Et maksimum på 5 år for fremførsel af underskud

I besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 13 (folketingsåret 2017-18) redegøres for de

provenumæssige konsekvenser ved at indføre et maksimum på 5 år for fremførelse af un-

derskud. Det skønnes i dette svar pba. oplysninger om registrerede underskud i perioden

2014-2016, at et maksimum på 5 år vil medføre et varigt merprovenu på 1,9 mia. kr. årligt

efter tilbageløb og adfærd. En opdatering med tal for virksomhedernes registrerede un-

derskud i 2017 har alene givet anledning til en mindre nedjustering af skønnet til 1,8 mia.

kr. årligt, der som nævnt i ovenstående er forbundet med betydelig usikkerhed.

Afslutningsvis bemærkes, at en begrænsning af selskabernes mulighed for at fremføre un-

derskud vil medføre en forvridning af investeringsstrukturen væk fra investeringer med

større risiko og højere forventet afkast, herunder investeringer i forskning og udvikling.

Det skyldes, at disse investeringer kan give anledning til underskud i en længere årrække,

førend de giver overskud. Dette trækker i retning af, at en begrænsning i selskabernes mu-

ligheder for at fratrække underskud kan have en større negativ effekt på investeringerne

end en forhøjelse af selskabsskatten. Der forligger dog ikke et grundlag, der muliggør en

kvantificering af denne forvridningseffekt og i provenuvurderingen af de tre stramninger

lægges det beregningsteknisk til grund, at tilbageløb og adfærd svarer til en forhøjelse af

selskabsskattesatsen.

Det bemærkes, at det er selskaber, der har vendt tidligere års underskud til overskud, der bliver ramt af stramningen.

Side 3 af 3