SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvor mange milliarder kr. der er givet i skatte- og afgiftslettelser i perioden 27. november 2001 til og med Finanslov 2019, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

2. september 2019

J.nr. 2019 - 7493

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 6. august 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvor mange milliarder kr. der er givet i skatte- og afgiftslettelser i perioden 27. november 2001 til og med Finanslov 2019, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange milliarder kr. der er givet i skatte- og afgifts-

lettelser i perioden 27. november 2001 til og med Finanslov 2019. Ministeren bedes rede-

gøre for dette i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd, samt i 2025-virkning

og i varig virkning (2019-niveau). Ministeren bedes tillige opgøre fordelingsvirkningen af

disse skatte- og afgiftslettelser på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler samt for

hver percentil i 10.decil. Endelig bedes ministeren redegøre for lempelsernes samlede

virkning på Gini-koefficienten. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del

–

spørgsmål 304 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).

Svar

Der er tale om et meget omfattende spørgsmål, som i udgangspunktet forudsætter bety-

delige beregninger, idet der blandt andet ikke umiddelbart foreligger sammenlignelige

provenuberegninger af gennemførte skatte- og afgiftslempelser for den efterspurgte peri-

ode. Det er som udgangspunkt kun for de senere års skattereformer, at der foreligger op-

gørelser af virkningen i 2025, og der er for de tidligere års skattereformer generelt ikke be-

regnet provenuvirkninger efter tilbageløb og adfærd.

På det foreliggende grundlag er det derfor ikke muligt at opgøre et retvisende skøn for de

samlede skatte- og afgiftslempelser fra november 2001 til og med Finansloven for 2019.

Som udgangspunkt for besvarelsen er vedlagt en oversigt over samtlige lovforslag med

provenumæssige konsekvenser på Skatteministeriets område fra november 2001 frem til

2019,

jf. bilag 1

. For hvert lovforslag fremgår den umiddelbare provenuvirkning for de

enkelte år samt den varige provenuvirkning, såfremt denne er oplyst i lovforslaget. En

mekanisk sammentælling af de umiddelbare varige provenuvirkninger viser en samlet lem-

pelse af skatter og afgifter på godt 13 mia. kr. (i 2019-niveau) i den betragtede periode.

Denne opgørelse indebærer dog en undervurdering af den reelle lempelse i perioden af en

række grunde.

For det første indgår lovforslag udenfor Skatteministeriets område, som indeholder

skatte- og afgiftsændringer, ikke i opgørelsen. Det betyder bl.a., at provenuvirkningerne

fra

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen

ikke indgår, samt at alene finansie-

ringstiltagene fra

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

(herunder forhøjelse af bundskatten og

det skrå skatteloft samt reduktion af grøn check), men ikke selve afskaffelsen af PSO-af-

giften, er indregnet. Hvis man medregner provenuvirkninger fra

Aftale om fokusering af DR

og afskaffelse af medielicensen

samt afskaffelse af PSO-afgiften vil den samlede varige umid-

delbare nettolempelse øges med knap 5 mia. kr.

For det andet udgøres en stor del af de diskretionære skatte- og afgiftsstigninger i perio-

den af indeksering af afgifter, som sikrer, at afgifterne ikke udhules realt over tid. Fx in-

dekseres energiafgifterne i L 207 i lovsamlingen 2008/2009 med en samlet provenuvirk-

I opgørelsen er lovforslag med provenumæssige konsekvenser på Skatteministeriets område indregnet. Det betyder, at

provenuvirkningerne fra ændringer af bl.a. grøn check og renterne fra restskatten er indregnet i opgørelsen, selv om de

ikke kategoriseres som skatter eller afgifter.

Side 2 af 4

ning på ca. 20,7 mia. kr. i umiddelbar varig virkning. Set i forhold til et finanspolitisk neu-

tralt forløb, hvor de samlede skatter og afgifter hypotetisk er fastholdt realt uændrede,

kan indeksering af afgifter imidlertid ikke betragtes som en afgiftsstigning.

Tages der højde for de nævnte forhold mv., kan den samlede lempelse af skatter og afgif-

ter i den betragtede periode med nogen usikkerhed opgøres til 45-50 mia. kr. i umiddelbar

varig virkning (i 2019-niveau). Denne opgørelse bør dog også betragtes med væsentlige

forbehold, herunder at der bl.a. ikke er indregnet samspilseffekter mellem de betragtede

skatteinitiativer.

En anden tilgang til at vurdere udviklingen i skatter og afgifter er at betragte udviklingen i

det såkaldte strukturelle skattetryk, jf. den skatteøkonomiske analyse

”Højt

skattetryk i

Danmark

–

men faldende tendens de senere år”,

Skatteministeriet marts 2019. Ifølge den senest

tilgængelige opgørelse fra

Danmarks Konvergensprogram 2019

(april 2019) er det strukturelle

skattetryk faldet med ca. 1 pct. af BNP i perioden 2001-2019, hvilket svarer til en skatte-

reduktion på 20-25 mia. kr. (2019-niveau). Udviklingen i det strukturelle skattetryk afspej-

ler dog også andre forhold end ændringer i skattepolitikken, herunder fx virkningerne af

rentefaldet i den betragtede periode, som isoleret set har øget skatteindtægterne, og er

dermed heller ikke nogen perfekt indikator for skattepolitikkens bidrag til ændringer i

skattebelastningen.

Der foreligger ikke opgørelser af fordelingsvirkninger af de samlede skatte- og afgiftslem-

pelser på den disponible indkomst fordelt på deciler og for hver percentil i 10. decil. Be-

svarelsen tager derfor udgangspunkt i de opgjorte fordelingsvirkninger målt ved Gini-ko-

efficienten af de større skattepolitiske aftaler i perioden.

Ændringen i Gini-koefficienten som følge af skatte- og afgiftsændringer i de større skatte-

politiske aftaler fremgår af

tabel 1.

Det bemærkes, at summen af de isolerede virkninger af

de enkelte tiltag ikke umiddelbart kan lægges sammen, da ændringen i Gini-koefficienten

er opgjort på forskellige tidspunkter i den efterspurgte periode, og at virkningerne af de

enkelte tiltag ikke nødvendigvis er indbyrdes uafhængige.

Side 3 af 4

Tabel 1. Fordelingsvirkninger af skatte- og afgiftselementer i de større skattepolitiske aftaler siden

2001 opgjort ved ændringer i Gini-Koefficienten

Virkning på Gini-koef-

ficienten som følge af

skatte- og afgiftsæn-

dringer

, pct.-point

0,21 (0,15)

0,20 (0,15)

0,68 (0,46)

-0,03 (0,04)

0,21 (0,27)

-0,02 (0,14)

-0,02

0,02

-0,01

0,02

0,13

-0,03

-0 03

Større skattepolitiske aftaler fra 2001 til 2019

Forårspakken, 2003

Lavere skat på arbejde, 2007

Forårspakke 2.0, 2009

Genopretningsaftalen, 2010

Aftale om skattereform, 2012

Aftale om Vækstplan DK, 2013

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften (inkl. finansiering), 2016

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, 2017

Tryghed om boligbeskatningen, 2017

Aftale om omlægning af bilafgifter, 2017

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensions-

opsparing, 2018

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen, 2018

Energiaftale, 2018

1) Den anførte virkning på Gini-koefficienten afspejler den isolerede virkning af ændringer i skatter og afgifter, mens virk-

ning anført i parentes afspejler den samlede virkning af aftalen inkl. elementer uden for skatte- og afgiftssystemet.

Anm.: Fordelingsvirkningerne målt ved Gini-koefficienten er opgjort eksklusive virkningerne af underliggende ændringer i

det offentlige forbrug (set i forhold til en situation med nulvækst), dvs. opgørelsen afspejler ikke den samlede prioritering af

det finanspolitiske råderum. Effekterne på Gini-koefficienten er beregnet isoleret for hvert initiativ på forskellige tidspunkter i

den efterspurgte periode, så de enkelte resultater kan ikke umiddelbart adderes.

Kilde: Egne beregninger samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del) af 23. maj 2014, svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 355 (Alm. del) af 29. januar 2019, svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 329 (Alm. del) af 18. marts

2019 og Reformpakken 2020, Kontant sikring af Danmarks velfærd, kapitel 7 (skattepolitikken), april 2011.

Side 4 af 4