Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2091716_0001.png
21. oktober 2019
J.nr. 2019 - 8955
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 105 af 25. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om at redegøre for de nuværende udfordringer med at foretage en løbende værdiansættelse af unoterede virksomheder, til skatteministeren
2091716_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de nuværende udfordringer med at foretage en løbende
værdiansættelse af unoterede virksomheder, og hvilke initiativer der er nødvendige for at
kunne indsamle officielle data om unoterede aktiers værdi.
Svar
Værdiansættelse af unoterede virksomheder er udfordrende, idet aktierne typisk ikke om-
sættes særligt ofte. Der foreligger således sjældent et salg til en uafhængig køber, hvor kø-
besummen må anses for at repræsentere et udtryk for virksomhedens værdi, således som
det fx vil være tilfældet ved børsnoterede virksomheder. Værdien af en unoteret virksom-
hed kan heller ikke umiddelbart udledes af de nøgletal, som fremgår af virksomhedens
årsregnskab.
Såfremt der måtte være behov for at kende værdien af en unoteret virksomhed, vil den
ofte skulle fastsættes skønsmæssigt på baggrund af enten skønnede fremtidige resultater
eller historiske data. Det gælder i situationer med overdragelse af unoterede aktier mellem
nærtstående parter, fx i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder,
hvor virksomhedens værdi ofte vil skulle danne grundlag for beregning af aktieavance og
bo- eller gaveafgift. I denne situation anvendes forskellige beregningsmetoder til at fast-
sætte værdien af aktierne, jf. også svar på SAU alm. del
–
spm. 106 (2018-19, 2. samling).
Som det også fremgår af svaret på spm. 106, så vil værdiansættelsen i mange tilfælde
kunne foretages ud fra skematiske retningslinjer i de såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer,
hvor opgørelsen foretages på grundlag af de seneste års regnskabsoplysninger om bl.a.
virksomhedens resultat. Men en sådan værdiansættelse vil ikke nødvendigvis kunne an-
vendes for mere komplekse virksomheder. Erfaringerne med fastsættelse af en generel
skematisk regel til brug for værdiansættelse af unoterede aktier viser desuden, at skemati-
ske regler i mange tilfælde kan indebære, at værdiansættelsen afviger betydeligt fra den re-
elle værdi. Det er også baggrunden for, at reglerne om den såkaldte formueskattekurs blev
ophævet i 2015.
Et generelt krav om, at aktionærer, der ejer unoterede aktier, hvert år selv skal angive den
skønnede værdi af de unoterede aktier, som aktionæren ejer, vil kunne være særdeles om-
fattende og byrdefuldt. Hertil kommer, at der kan være flere aktionærer i det samme sel-
skab, der ikke nødvendigvis værdiansætter aktien ens. Der vil således ofte kunne være be-
hov for bistand fra virksomheden selv. Det vil være en administrativt tung opgave for ak-
tionærerne og virksomhederne at foretage denne værdiansættelse hvert år. Hertil kommer,
at det også for Skatteforvaltningen vil være ressourcekrævende at kontrollere disse opgø-
relser.
Som det fremgår af svaret på SAU alm. del
–
spm. 106 (2018-19, 2. samling), så vil der
også kunne være tale om, at selskabet er hjemmehørende i udlandet, mens aktionæren er
fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Dvs. at aktionæren skal kende værdien af
det udenlandske selskab. Dette vil yderligere vanskeliggøre opgørelse og kontrol.
Side 2 af 2