Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2095355_0001.png
28. oktober 2019
J.nr. 2019 - 8951
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 103 af 25. september 2019 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om, hvorvidt et nationalt forbud mod aktielån kan begrænse svindel med refusion af udbytteskat, til skatteministeren
2095355_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt et nationalt forbud mod aktielån kan begrænse
svindel med refusion af udbytteskat. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om forbud-
det mod aktielån kan begrænse udenlandske aktionærers potentielle svindel med aktielån.
Svar
Et globalt forbud imod aktielån henover udbyttedagen vil kunne begrænse mulighederne
for via aktielån at forsøge på at opnå en lavere beskatning eller helt undgå beskatning af
udbytte. Hvis et globalt forbud skal give mening, kan det dog ikke begrænses til aktielån,
men vil tillige skulle omfatte alle aktielånslignende situationer, fx aftaler om salg og gen-
køb kombineret med underliggende aftaler, der reelt stiller parterne på samme måde, som
hvis de havde indgået en aktielånsaftale. Der vil således i givet fald skulle være tale om et
meget bredt, indgribende forbud.
Et nationalt forbud imod aktielån vil ikke kunne sikre mod, at danske aktier indgår i aktie-
lånsaftaler uden for Danmark. Et eventuelt nationalt forbud imod aktielån baseret på dan-
ske aktier vil således ikke i sig selv påvirke udenlandske aktionærers mulighed for at
kunne anmode om refusion af udbytteskat vedrørende lånte danske aktier.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ifølge dansk skattepraksis kun er den ret-
mæssige ejer af en aktie, der er berettiget til refusion af udbytteskat, jf. også beskrivelsen
af den skattemæssige behandling af aktielån i SAU alm. del bilag 48 (2014-15 (2. sam-
ling)). En aktielånsaftale anses som udgangspunkt ikke for en afståelse, og udgangspunk-
tet vil derfor være, at det fortsat er aktielångiver, der må anses for at være den skattemæs-
sigt retmæssige ejer. Dette medfører, at aktielåntager ikke vil være berettiget til refusion af
udbytteskat. Det er opfattelsen, at denne praksis medfører, at det ikke på et berettiget
grundlag er muligt for mere end én part at få godskrevet eller søge refusion for den
samme betalte udbytteskat, og at det udelukkende er den skattemæssigt retmæssige ejer,
dvs. aktielångiver, der er berettiget hertil.
Side 2 af 2