Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2068575_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. august 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-2352
1184118
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 97 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2019. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om politiet har instruks om ikke at oplyse offentligheden om etniciteten på gerningsmænd, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 97 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren be- eller afkræfte, at politiet har instruks om
ikke at oplyse offentligheden om etniciteten på gerningsmænd?
Der henvises til artiklen: ”Biljagt: Påkørte mand på fortov med
vilje” på
Ekstrabladet.dk. den 8. juli 2019 om en konkret sag i
Østjyllands politi.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at der ikke foreligger
en instruks om, at politiet aldrig skal oplyse etniciteten på mu-
lige gerningspersoner i døgnrapporter og til pressen.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiet registrerer oplys-
ninger om etnicitet i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til
politiets opgavevaretagelse på det strafferetlige område, og når
registreringen i øvrigt er saglig og proportional.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at Rigspolitiets Kommunika-
tionsafdeling i samarbejde med politikredsene har udarbejdet en
intern håndbog for pressehåndtering, hvoraf det bl.a. fremgår, at
information fra politiet skal være pålidelig og saglig, bl.a. under
hensyntagen til, at politiet i nogle tilfælde har en høj grad af ind-
sigt i borgernes private forhold, og at denne indsigt bør håndte-
res med omtanke og varsomhed.
Oplysninger om konkrete personers etnicitet oplyses kun til of-
fentligheden, hvis det har særskilt betydning for den konkrete
sag, der oplyses om. Dette kan efter en konkret vurdering f.eks.
være tilfældet i forbindelse med politiets efterlysning af en mis-
tænkt person.
Det fremgår endvidere af håndbogen, at der er nogle emner,
hvor ansatte i politiet bør være opmærksomme på deres særlige
rolle og ansvar, når de udtaler sig til offentligheden. Dette gæl-
der f.eks., når ansatte i politiet udtaler sig om skyldsspørgsmål i
konkrete sager eller om konkrete oplysninger om f.eks. etnicitet
og personers helbredsmæssige forhold.
Endelig fremgår det af håndbogen, at politiet kan oplyse natio-
nalt tilhørsforhold og om, hvorvidt politiet mener, at en eller
flere mistænkte er omrejsende eller internationale kriminelle.”
Der henvises i øvrigt til min forgængers besvarelse af 1. juni 2018 af spørgs-
mål nr. 396 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2